Sokker


Læs om vandresokker og hvordan du vælger de rette sokker.

Når du skal vælge vandresokker til vandreture og friluftsliv, så er der flere ting at kigge efter. Hvilket materiale vandresokkerne er lavet i, og hvilken type vandresokker, der er tale om, er et par af de vigtige ting t have for øje.

Outdoorsokker kan f.eks. være lavet i uld, som har rigtig mange fine egenskaber; polyester, som er svedtransporterende og billigere; nylon/polyamid, som har høj styrke og kan forstærke et par uldsokker; elastan/lycra, som bl.a. sikrer den gode pasform; tencel, som er et naturligt materiale med masser af gode egenskaber. Er Sokker lavet i bomuld, så brug dem ikke til vandreture og friluftsliv, da de suger fugten til sig og kommer til at lugte.

Du kan også få masser af forskellige typer vandresokker til forskellige formål. Hvad du vælger, kommer an på smag og vandreturen, man skal på, og man kan bl.a. kigge efter ankelsokker, knæhøje Sokker, kompressionssokker, indersokker/linere, vandtætte sokker og striksokker. Til sidst er der ting som styrke, tykkelse, vævemetode, pasform og støtte at være opmærksom på.

Smartwool Mens Run Zero Cushion Ankle

Smartwool Mens Run Zero Cushion Ankle

Forkælelse til fødderne
Smartwool Performance Hike Light Cushion Crew

Smartwool Performance Hike Light Cushion Crew

Vandresokker med zoneopdeling
Darn Tough – Hiker Micro Crew Sock Cushion
Darn Tough Mens Hiker Micro Crew Sock Cushion
Smartwool Mountaineering Extra Heavy Crew
Point 6 Nordic Stripe ¾
Icebreaker Mountaineer Extra Heavy,

Vælg de rette vandresokker

En sok er ikke bare en sok. Det lyder måske utroligt, men der er faktisk rigtig meget, der adskiller forskellige sokker: egenskaber, materialer og detaljer. Og det er langt fra ligegyldigt, hvad du vælger.

MATERIALER

En vandresok består ofte af en blanding af flere materialer, da forskellige materialer har vidt forskellige egenskaber. Intet materiale kan det hele i sig selv.

Normalt er uld for eksempel et rigtig godt materiale for sig selv, men i et par vandresokker, hvor man går tusindvis af skridt om dagen direkte på materialet, er styrken simpelthen ikke høj nok til, at sokkerne holder til meget mere end en enkelt tur. Derfor blander man materialer sammen. De mest almindelige blandinger er i merinould, nylon/polyamid og lycra/elastan eller i polyester, nylon/polyamid og lycra/elastan.

Skal man på vandreture over længere tid, vil jeg råde til sokker med uld i. Uldsokker skal ikke vaskes så ofte som sokker i syntetiske materialer. Uld varmer selvom det er vådt, og så har ulden gode temperaturregulerende egenskaber. Uldsokker findes i mange tykkelser og er ikke kun til kolde klimaer; man kan også sagtens få uldsokker til varme klimaer.

Syntetiske sokker er gode til højpulsaktiviteter, til korte ture og varme klimaer. De skal dog vaskes oftere, og man kan få kolde fødder, da syntetiske materialer ikke isolerer specielt godt.

Uld
Naturens gave til det meste, også vandresokker.
Fordele: Temperaturregulerende, absorberer og leder fugt væk fra kroppen, er naturligt bakteriehæmmende og holder foden varm, selvom materialet er vådt. Merinould er desuden blødt og klør ikke, og uld tørrer hurtigere end bomuld.
Ulemper: Uld er ikke særlig stærk i sig selv; højere pris end syntetiske sokker

Polyester
Et syntetisk materiale, der er svedtransporterende og billigt.
Fordele: Svedtransporterende, god styrke, billigt, hurtigttørrende.
Ulemper: Fødderne kan komme til at føles kolde.

Nylon/polyamid
Et meget stærkt materiale, der ofte blandes med uld og andre materialer for at give styrke.
Fordele: Svedtransporterende, meget høj styrke, hurtigttørrende.
Ulemper: Fødderne kan komme til at føles kolde.

Bomuld
Et godt valg til hverdag, men bør ikke bruges til aktiviteter som vandring og lignende.
Fordele: God styrke, billigt.
Ulemper: Suger/holder på fugt, tørrer langsomt, risiko for vabler.

Akryl
Et billigt, syntetisk materiale, der er mere elastisk end andre syntetiske materialer, på nogle punkter føles som uld og har fine isolerende egenskaber, når de er tørre.
Fordele: Billigt, føles som uld, elastisk.
Ulemper: Fødderne kan komme til at føles kolde, kun ideelt når fødderne er tørre, ikke så formfaste som andre syntetiske materialer, varmepåvirkelig/det mest brandbare materiale.

Elastan/lycra
Et godt materiale til at sikre en perfekt pasform i en sok, så den giver sig, men holder formen.
Fordele: Svedtransporterende, meget høj fleksibilitet.
Ulemper: Kan ikke bruges i sig selv til sokker, ikke så høj styrke som faste materialer.

Tencel
Et nyere materiale til brug i sokker, som er en naturlig træfiber, der oftest bruges som blandingsmateriale i sokker.
Fordele: Svedtransporterende, høj styrke, tørrer hurtigt, organisk.
Ulemper: Fødderne kan komme til at føles kolde.

Silke
Sjældent brugt i sokker i dag, da nylon er billigere og lidt har erstattet silke. Der findes stadig sokker med silkens fantastiske egenskaber, men prisen er også derefter.
Fordele: Svedtransporterende, tørrer hurtigt, har høj komfort, god styrke i forhold til tykkelse og føles blødt mod huden.
Ulemper: Høj pris.

Coolmax
En type polyester, som endnu bedre sikrer, at sved transporteres til ydersiden af materialet, så huden holdes tør, og vabler forebygges. Coolmax er lavet af polyester og har derfor mange af de samme egenskaber, dog er opbygningen af Coolmax lidt mere teknisk, så materialet yder endnu bedre.
Fordele: Svedtransporterende, god styrke, billigt, hurtigttørrende.
Ulemper: Fødderne kan komme til at føles kolde.



9 TYPER VANDRESOKKER

  1. Ankel (micro): Gode til sko, men duer ikke til støvler. Det er nemt at få sand, jord og andet ned i sokken.

  2. Mellem skafte (mini): Udviklet til sko med et mindre skaft. Ikke ideel til støvler, da skaftet skal dække hele støvlens højde. Sidder godt fast på foden og er ikke så varm som et højere skafte.

  3. Højere skafte (mid): Den almindelig længde til vandresokker, som går op over skaftet på vandrestøvlen.

  4. Knæhøje sokker: Findes ofte ved ski- eller kompressionssokker. En knæhøj sok er varm til vandring.

  5. Kompressionssokker: De tætsiddende sokker er blevet mere populære de seneste år, og fordelen er bl.a., at de sætter gang i blodomløbet, hvilket også gør dem brugbare til længere transport.

  6. Indersok/liner: En sok udviklet til brug under en vandresok. Indersokken/lineren har ingen støtte i sig selv og skal sidde så tæt på foden som muligt. Sokken kan være i flere materialer, men er ofte i en blanding af nylon og uld. 

  7. Vandtætte sokker: Ikke det mest udbredte, men funktionen er genial. Har du ikke en vandtæt sko, kan du bruge en vandtæt sok i stedet. Den vandtætte sok kan desuden holde sand ude, så skal du til ørkenområder eller lignende, kan den være et rigtig godt valg.

  8. Striksokker: Hyggelige, billige sokker, men uden støtte, tæt pasform eller andre funktioner ideelle til vandring. Sokken er god at tage på, når man kommer frem til lejren eller til at sove med.

  9. Raggsokker: Egentlig bare striksokker efter svensk tradition. Sokken er ofte højskaftet og er en lidt dyrere striksok til hverdagsbrug eller som ekstra isolerende sok til vinterbrug.

10 DETALJER AT KIGGE EFTER

  1. Støtte/padding: Trædepuderne bliver belastet skridt efter skridt, og derfor laver man oftest støtte på trædepuderne på forfod og hæl. Der er også beskyttelse af akillessenen.

  2. Højde: Alt efter tur, klima og om du vælger sko eller støvle.

  3. Pasform: Der er stor forskel på, hvor tæt sokken sidder på foden, og hvor smal eller bred en sok er. Derudover er der stor forskel på, om sokken holder pasformen, eller om materialet giver sig.

    Ofte er det pasform og holdbarhed, man betaler for i de dyrere vandresokker, og der er tydeligvis også en kæmpe forskel på de billige og de dyrere, når det handler om pasform, komfort og levetid. Det er vigtigt, at en sok holder pasformen, for ellers kan den genere ved at lave folder under brug.

  4. Højre/venstre sokker: Sokker, der er syet lidt skrå ude ved tæerne, så de ikke har lige meget materiale på hver side. Det giver en mere tætsiddende fornemmelse uden spild-materiale.

  5. Styrke: Der er mange måder at give styrke til en sok. Ofte handler det om sammensætningen af materialer, men det kan også være ekstra styrke på undersiden af sokken, som er det sted, der bliver udsat for mest slid.

  6. Væve-/strikkemetode: Har kæmpe betydning for sokkens styrke. Selvom der er mere nylon i nogle sokker, betyder det ikke nødvendigvis, at de er stærkere end andre sokker. Vævemetoden har stor betydning og betyder ofte mest for styrken og pasform.

  7. Tykkelse: Heavy, mid, light eller ultralight – der er mange typer sokker alt efter brug, klima og oppakning.

  8. Zoner: Sokker, der er mere luftige og åndbare, oftest på oversiden af forfoden. Det er en god idé at holde øje med ventilationszoner, da fødderne ofte bliver varme.

  9. Syninger: De fleste vandresokker er lavet uden mærkbare syninger, da de vil genere og give problemer.

  10. Grønne sokker: Her taler vi ikke om farven, men om materialerne som for eksempel det af genanvendte flasker, som er meget interessant og noget, vi nok kommer til at se i vandresokker fremover.

9 gode råd 

  1. Vælg aldrig for stor en sok; gå hellere et nummer under end over. Sokken giver sig, og en løs sok vil give problemer i fodtøjet med folder.

  2. Det er ofte fodtøjet, der skal være i orden for at undgå vabler, men man kan gøre lidt mere for at mindske risikoen ved at vælge de rette sokker. Bruger du to sokker, en inder- og ydersok, vil friktionen foregå mellem sokkerne frem for mod huden, hvilket mindsker risikoen for vabler.

  3. Sov aldrig med de sokker, du har haft på i løbet af dagen. De er ofte for stramme til at give varme. Sov med en løsere sok, som varmer godt.

  4. Hold dine sokker tørre. Der er mange tricks til at få tørre sokker, og det gode, gamle trick med at tørre dem på torsoen, mens man vandrer, er et sikkert hit.

  5. Medbring nok sokker til, at du kan skifte jævnligt og har mulighed for at vaske/skylle dem op undervejs på din tur.

  6. Bruger du liners/indersokker, kan du undgå at skifte ydersokker ligeså tit, som hvis du går direkte i ydersokken.

  7. Det handler om at finde den rette balance mellem blandingen af nylon, uld og elastan. Er procentdelen af uld for høj, bliver styrken for svag, men er der for lidt uld, vil man ikke få gavn af dets mange gode egenskaber.

  8. Pris og kvalitet hænger sammen. Det kan godt betale sig at købe ordentlige vandresokker fra starten, da kvaliteten og levetiden er mærkbart bedre.

  9. De fleste større sokkemærker som f.eks. Icebreaker og Smartwool har tilfredshedsgaranti på deres sokker, så er man ikke tilfreds, giver de pengene retur. I mine seks år i en friluftsbutik oplevede jeg ikke én gang, at nogen kom ind og sagde, at deres kvalitetsvandresokker ikke havde været gode.