Farverigt bryllup i Zanskar

Professionelle drukkenbolte
Og her står vi så, over for Tenzins hvidvaskede hus, blandt bølgende grønne marker med byg og sneglitrende bjergtinder, som rejser sig højt over dalen. Vi er tavse, måske på grund af den friske luft, men mere sandsynligt på grund af effekten af den chang, en gæret bygøl, som vi var nødt til at drikke som et tegn på høflighed.

Midt i en mark sidder brylluppets hovedpersoner og bunder det ene glas chang efter det andet, som kvinder i landsbyen hælder op. På gommens side sidder hans far, hans onkel på morens side og ton-mi, hans forlover, som ikke er i familie, og som har deltaget i brylluppets forhandlingsproces.

En flok mænd kommer vaklende ud af huset klædt i skinnende tunikaer, sølvrelikvier og risgryde-formede hovedbeklædning. Nyopa’erne er specialiseret i at drikke og synge og recitere vers og har den der mystiske superkraft, der gør, at de aldrig glemmer et eneste vers, selv om de er pænt overrislede.

Disse mænd er inviteret med kun det ene formål at synge og drikke konstant, og deres opgave er at levere beskyttelse fra et væld af forskellige guder: Husets guder, klanens guder, jordens guder, undergrundens guder.

Drikfældig bustur
Alle drager mod Langmig, der er Dawas landsby, i en bus, de har lejet til denne specielle begivenhed. Det er på en måde lidt skuffende, da denne tur engang var en god ridetur. Det bliver mere og mere sjældent at ride.

Om sommeren, som er bryllupssæson, bliver hestene lejet ud til trekkinggrupper og med veje, der bliver bedre og bedre, finder familier det lettere at tage på tur med bus eller bil,” siger Dourié, som er leder af nyopaerne.

Hans rødlige næse og sejlende øjne vidner om fyrre heftige år med at fejre bryllupper. Vi er blevet varskoet af etnolog Isabelle Riaboff, der er ekspert i Zanskar.

”Bruden og gommen er som regel fra forskellige klaner og steder, og derfor er brylluppet en hel rundtur. Langs vejen kommer folk fra nabolandsbyer og tilbyder gommens selskab noget at drikke.”

Bussen bumper over vejen og stopper flere gange foran isolerede huse for at lade alle høre om den glædelige begivenhed. Mere øl flyder ned i nyopaernes halse. Den yngste er lige blevet 14. Han velsigner den tilbudte mad med sin pil. Denne tashispa er blevet valgt på grund af hans unge alder og hans stjernetegn, der harmonerer med brudens. Hans velsignelser beskytter brylluppet.

Bussen når mirakuløst Langmig i en støvsky uden at køre af sporet. Underligt nok venter brudens selskab i deres festtøj som for at forhindre gommens selskab i at gå ind i hendes hus. Men der er ingen konflikt her, det er bare ritualet, der skal sætte så mange forhindringer som muligt op på stien, der fører til bruden.

Poetisk kamp
I månelyset synes bygmarkerne og floden uvirkelige. En udmattende duel, der varer adskillige timer, begynder. En kamp på lyrik, som kaster gommens nyopaer ud i at recitere traditionelle, poetiske vers og svare på de vers, som brudens nyopaer reciterer.

Det er højrøstet og livligt, folk griner og skubber, mens brudens venner skubber og forsøger at få nogle rupees ud af gommens selskab. I mørket er der forvirring og latter fra de unge, der morer sig.

Klokken to om natten bydes Tenzins dinglende fulde nyopaer velkommen i brudens hus. Der er intet hvil til dem. Overhovedet. De får mere alkohol. Dawa er forsvundet, men græder sammen med en af sine naboer, mens hun bliver klædt i sit fineste skrud, perak, som hun har arvet fra sin mor. Det er en hovedbeklædning, beklædt med mange turkiser lige som hendes brystplade. Hun får også tunge sølv-halskæder på.

Når daggry kommer, bliver hun sendt hjem som en levende skat af gommens nyopaer.

Kærlighed og penge
Hele begivenheden er nok et spørgsmål om kærlighed, men et bryllup, der involverer hele samfundet, betyder mange handler, som er begyndt for år tilbage med det første dri chang, et ølmøde, da gommens forældre besøgte brudens forældre. Hvis hendes forældre drikker hans forældres øl, kan forhandlingerne begynde.

”De afviste at drikke vores, men vi vidste, at det ikke var en total afvisning. Det krævede faktisk tre ølmøder, før vores familier nåede en aftale,” husker Dorjai, en af brudens slægtninge, som deltog i møderne.

Familierne deler udgifterne til brylluppet, men gommens familie skal betale mest for at få bruden og hendes smykker. Betalingen er byg, smør, doloks, sølvmønter, et får og en ung hest for turkis-brystpladen.

Traditionerne ændres
Det er skumringstid på andendagen. Landsbybeboerne kommer endelig ud efter at have drukket hele dagen, mens de søgte ly for fygende sand. Dawa græder endnu og er klædt i kathas, lange, hvide tørklæder, hun har fået foræret, der får hende til at ligne en enorm stofkugle.

Det er tid til at sige farvel til sine grædende slægtninge, for det er på tide at forlade familien. Et par heste er samlet for at gøre hendes tur til gommen mere ærefuld end i en jeep. Gommens selskab er stadig i gang, og hans nyopaer, hans far og onkel danser vildt. Om en time vil Dawa ligge i sin ægteseng.

Men tiderne skifter, og for parret er bryllupsnatten ikke første gang, de møder hinanden rigtigt, som traditionerne ellers engang bød. Det er længe siden, de mødtes første gang, og Tenzin og Dawa har allerede boet sammen et stykke tid. Ligesom de færre og færre antal heste i området er det tegn på, at Zanskars samfund oplever dramatiske forandringer.

”Åbningen af vejen til Kargil i 80’erne ændrede alt,” siger David Goeury, en ung fransk geograf. Den store vej bragte forretningsmænd i lastbiler, turister i firehjulstrækkere og nye idéer fra de unge, som tog ud for at studere i de store indiske byer.”

Fremskridtet har sørget for, at de mest traditionelle bryllupper er blevet sjældne, og nu finder de kun sted hos store familier eller i dale med kun begrænset kontakt til omverden.

Hvad er Zanskar?

Zanskar er et deldistrikt eller tehsil af Kargil-distriktet, der ligger i den østlige halvdel af den indiske delstat Jammu og Kashmir. Området ligger i mellem 3500 og 7000 meters højde og er kulturelt forbundet med Tibet og tibetansk buddhisme. Der bor under 14.000 mennesker i det svært tilgængelige område, der kun går én vej til. Den er lukket op til otte måneder om året.