Den grønlandske natur er ufattelig smuk, men kan også være fatal. To mænd fra Københavnsområdet døde mandag, da vand fra en gletcher pludselig rev dem med fra kanten af en bræ, hvor de ville tage billeder af den smukke natur.
Den grønlandske natur er ufattelig smuk, men kan også være fatal. To mænd fra Københavnsområdet døde mandag, da vand fra en gletcher pludselig rev dem med fra kanten af en bræ, hvor de ville tage billeder af den smukke natur.
Bølgen ramte i alt 12 turister og rev tre andre danskere med. Men det lykkedes besætningen at redde dem, oplyser Grønlands radioavis, KNR.
Danskerne var på udflugt med et turistskib i fjorden Kangerlussuaq ved bygden Ukkusissat nær Uummannaq, som ligger i Nordgrønland 600 kilometer nord for Polarcirklen. De blev sat i land for at tage billeder.
- En af turisterne nævnte, at det lød ligesom en helikopter, der begyndte at rumle. Og pludselig kom vandet bare væltende ned fra en gletcher-spalte. Hele den morænebanke, som de stod på, blev oversvømmet af de her isklumper, som simpelthen rev dem ud i vandet, forklarer kriminalassistent Karl Borup.
Rystet kaptajn
Kaptajnen på turistskibet, Anders Pedersen er dybt rystet over ulykken. Han oplevede det sådan:
- Da vi står derinde og befinder os meget tæt på ulykkes-gletcheren, hører vi pludselig en lyd som af torden. Pludselig er hele området, hvor der står mennesker dækket af mudder, is og vand. Det hele sker så pludseligt og alt bliver et kaos. I den givne situation er vores beredskab sådan indrettet, at vi har en gummibåd med mandskab ombord i nærheden, siger han.
Han stopper nu helt med at sætte turister i land på den måde.
I maj omkom en dansk kvinde i Grønland, da hun styrtede 300 meter ned ad et fjeld, mens hun var ude at vandre alene.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS