Med båd til gletsjerens fantastiske verden i Grønland

Er det farligt?
”Er det ikke farligt?” spørger en af de omkring 20 gæster om bord.

Utrygheden breder sig så småt, selv om de fleste tager den med ro, men nogle reagerer med at småle ad situationen. Det skinner igennem, at de fleste ikke er vant til dette arktiske miljø og derfor ikke har nogen idé om, hvad der egentlig er farligt.

Men da et mindre isbjerg på størrelse med båden driver lidt for tæt på i vandets bevægelse, rykker det igen i flugtmekanismerne blandt nogle af folk om bord.
”Skal vi ikke se at komme væk?” spørger en anden.

Kaptajnen ser ud til at tage det roligt, så hans ro smitter af på mig. Han har ganske rart slukket motoren for at give os en times stilhed i gletsjerens fantastiske selskab, men nu tænder han alligevel motoren og drejer bådens stævn op mod bølgen, som nu kommer rullende foran båden.

Pludselig forvandler havets overflade sig fra en rolig plade af vand til en til to meter høj bølge, som ruller mod båden og sender den ud på en vippetur. Vandet er fuldt af grødis, som rasler og klirrer. Folk hujer og hviner af en blanding af angst og fascination over at mærke gletsjerens kræfter på egen krop.

I dette øjeblik er vi i sandhed i dens vold, og man kan kun være ydmyg over at få lov til at mærke den unikke naturoplevelse på egen krop. Men det er ikke sidste gang, det sker på denne tur.

”Det er en god dag i dag,” siger guiden Tobias, der mener, at vi er heldige med at være til stede præcis i dag og se denne kæmpe kælven, og selv om en guide skal sige det, er jeg helt enig. Det er en god dag og en fantastisk begyndelse på et døgn i gletsjerens verden.

Den er begyndt inde i byen Ilulissat/Jakobshavn i Diskobugten fem timer tidligere og har budt på en smuk, men kold, sejltur ind gennem Ata-fjorden blandt gigantiske isbjerge, hvaler og høje grønlandske fjelde.

Det er midt i september, og sommersæsonen synger på sidste vers i det nordvestlige Grønland. Det er 300 kilometer nord for polarcirklen i arktis, og vejret har ikke været med os, for det har regnet og været overskyet.

Men med en helt unik timing, forsvinder skyerne en halv time, før vi når kanten af Eqi-gletsjeren. Om bord får vi en lækker frokost med frikadeller af moskusokse, fiskefrikadeller og rejer.

Så maven er fyldt godt op til oplevelser, da vi sejler op til den ene ende af den 4,7 kilometer brede gletsjer. Det er et imponerende syn, men det er svært at få dimensionerne helt på plads i hovedet.

Det ser ud, som om vi kan røre ved kanten, som kun lige rager en ti–tyve meter op. Nogle finder det nødvendigt at spørge kaptajnen, hvor langt der egentlig er. Hans instrumenter viser, at der er 500-600 meter ind til kanten.

Det er helt vildt, at man skal sætte to en halv gange Rundetårn oven på hinanden for at nå kanten øverst oppe, og det hjælper på dimensionerne at visualisere tårnet op ad den mægtige ismur.

Vi sejler ind i grødis, som fylder hele vandoverfladen mange hundrede meter foran gletsjeren. Små og store klumper af den smukkeste is i mange farver. Fra klart eller skinnende hvidt til dybblå.

Det rumler og buldrer mod bådens skrog, så det rykker i båden. Igen breder en vis utryghed sig, for hvor klogt er det egentlig lige at sejle i sådan et farvand?
”Bare rolig, båden er dobbeltskroget, og kaptajnen har sejlet her i mange år,” beroliger guiden.

Der lyder endnu et højt drøn derinde fra, og pludselig river endnu et stykke af kanten sig løs og buldrer i havet længere væk fra båden. En mægtig buldren når frem til båden, og en kæmpe sky af forstøvet vand rejser sig fra nedslaget og op på højde med kanten.

I halvanden time er vi helt tæt på, mens vi sejler stille langs bræen. Kaptajnen gør det unikke at slukke motoren for at give os den totale oplevelse af områdets stilhed og gletcsherens og isens lyde. Og dem er der overraskende mange af. Grødisen rundt om båden har den smukkeste knitren.

Den piffer og puffer som hed fritureolie. Gletsjeren larmer med en stor variation fra hul, tordenlignende rumlen til skarpe smæld som riffelskud, når isen brækker inde i ismasserne. Der foregår meget derinde, som ikke udmønter sig i kælven, men dens lyde fortæller, at den bevæger sig konstant.

På forhånd havde jeg ikke regnet med denne mægtige aktivitet, og at en kæmpe klump is kunne være så levende. Men foreløbig har gletsjeren taget mig fuldstændig med storm.
Og forude venter et helt døgn i dens selskab. Heldigvis. For dette naturfænomen er for stort og ubegribeligt til at slippe efter halvanden time.

Hytte med is-udsigt
Men det er den tid, de fleste på båden har valgt, fordi de har valgt en endagstur, der byder på fem timers sejlads til gletsjeren og fem timer hjem med båden til Ilulissat.

Men jeg stiger af båden i en lille naturhavn, som kun er et bart stykke klippe, der går stejlt op. Dette er om bord-stigningen til et ophold på Icecamp Eqi, syv komfortable, men simple, træhytter bygget på det stejle grønlandske fjeld med udsigt over Eqi-gletsjeren.

Hytterne er bemandet med to guider om sommeren og har en café, hvor man får serveret sine daglige måltider. Lejren er bygget på det sted, hvor franske polarekspeditioner ledet af Paul-Emile Victor havde sin startbase.

Ekspeditionens hytte kan man stadig besøge og gå ind i for at få et indblik i de vilkår, der eksisterede dengang. Man kan stadig se gamle tønder og andre efterladenskaber efter ekspeditionerne og mindesmærker.

Efter den overraskende stejle stigning fra havnen op til hytterne, er det som at være i slaraffenland. Udsigten er fænomenal, hvad enten man sidder på verandaen i hytten, foran caféen eller går rundt i området.

Der er flere vandreruter, som de fleste kan være med på, og som kan gås på en dag. Oppe bag hytterne begynder indlandsisens uendelige vidder, som man kan overnatte ved om sommeren i telt.

Men ellers er det fuldstændig betagende at sidde på sin private veranda og nyde den fulde udsigt ud over fjorden, fjeldene og, som stjernen i showet, Eqi-gletsjeren et par kilometer væk, mens man prøver at begribe storheden.

Hytterne er veludstyrede med sælskind, dyner, gasvarmer og stor seng, så der er kræset godt, for at natten skal blive så rar som muligt.

Om aftenen får vi gryderet med finhval og grønlandsk kaffe, mens aftensolen farver gletsjer-isen gylden. Heroppefra kan man se, hvordan gletsjeren drager op i højderne op mod indlandsisen, som ligger deroppe bagved.

Et skingert og hæst hyl skærer gennem luften og lyder, som om selveste vildmarkens store ånd markerer sin tilstedeværelse lige uden for hytten. Men det frygtelige uhyre er såmænd tre polarræve, som løber omkring i lysebrun sommerpels på klipperne og leger og gør inderligt ad hinanden og os, der åbenbart er uønskede gæster på deres territorium.

Hvad eksploderer?
Man kunne tro, at man sover som en lille baby i den friske og kolde natteluft i så vild natur.
Men natten bliver alt andet end rolig. Dels får man et chok, hvis man er nattetisser, fordi polarrævene tilsyneladende ikke sover og kommer drønende ud af mørket og halsende lige forbi verandaen.

Dels er der jo lige et styk kæmpegletsjer, som buldrer og brager natten igennem. Helt vildt bliver det, lige før det lysner tidligt om morgenen. En vældig buldren lyder, som om ti olieraffinaderier sprænger i luften, og sengen ryster. Den vældige buldren står på flere sekunder, og jeg flyver op halvt i søvne.

”Det her er stort,” når jeg at tænke, mens jeg flår dyne, sælskind og den medbragte sovepose rundt om mig og vakler ud i nattekulden på verandaen for at se, hvad der sker.

Der er lige lys nok til at se derover, men showet er overstået, og tilbage er kun en hel bugt med grødis, der rasler og klirrer.

Men jeg kan se en bølge, der ruller væk langs hele gletsjerens fire kilometer brede front, så der er ingen tvivl om, at gigantiske ismasser og stykker på op mod 100 meters højde gange flere kilometers bredde er røget i vandet. Bølgen efter kælvingen plasker mod klipperne under lejren, som heldigvis er placeret omkring 100 meter over vandet.

Bogstaveligt talt rystet over og samtidig dybt betaget af de udløste kræfter, som fik det hele til at ryste på et par kilometers afstand, kryber jeg til køjs igen.

Næste morgen bekræfter helt nye brudlinier langs hele kanten og en fjord helt fyldt med is, at det var en af de helt store kælvinger, som jeg godt gad at have set. Der er slet ikke tid til at sove i denne aktive gletsjers selskab!

Vandretur til gletsjeren
”Sidste år fandt man isbjørnespor ovre mod gletsjeren, men man så aldrig isbjørnen,” fortalte guiden om aftenen.

Ordene runger blandt de høje fjelde, som tårner sig op, da jeg vandrer af sted mod gletsjerkanten tidlig næste morgen i den smukkeste sol. Pludselig lyder der dumpe skridt og prusten bag mig, mens store klippeblokke folder sig ud og bliver levende.

Dette er Grønland og dermed isbjørnens land, så der er mulighed for at stå ansigt til snude med denne arktiske kæmpe. Så tankerne skal tøjles for at forhindre 100 meter friløb, men det er svært at slippe helt, selv om det er usandsynligt at møde en her, for så skulle den være kommet drivende hertil på en isflage nordfra.

Så benene fortsætter med at tage det ene skridt efter det andet. Målet er gletsjerkanten, som man når efter en til to timers herlig vandring gennem grønlandske fjelde fra hytterne. Rygsækken er fyldt med nybagt rugbrød med moskusoksepostej lavet ved den solide morgenmad i caféen.

Jeg kaster flygtige skygger på tusindår gamle, mandshøje klippeblokke, som ligger spredt over landskabet, som om en kæmpe har spillet terningespil.

Efter en time siddende på kanten af gletsjeren med udsigt over spir og tårne af skinnende hvid og dybblå is, siger jeg tak. Det er på tide at vende hjem, for båden kommer snart for at sejle mig ud af gletsjerens verden og tilbage til byen Ilulissat.

Jeg har været et døgn i Eqi-gletsjerens fascinerende selskab. Det er et ligegyldigt sekund i forhold til dens 10-20.000-årige eksistens. Man føler sig som et lille bump på vejen i tidens overvældende gang sammen med den oldgamle isklump, men også i pokkers godt selskab.

Besøg indlandsisen

Icecamp Eqi har flere smukke vandreture, som kan gås på en dag, men det store hit er turen op til indlandsisen, som man kan gå om sommeren. Der er en teltlejr, hvor man kan overnatte. Man kan købe sig til turen, men man kan også tage båden derud og overnatte i eget telt.

Tak til Visit Greenland, Air Greenland og World of Greenland 

www.visitgreenland.dk