Interview med madskribenten Eddie Lin

Har du nogensinde haft medlidenhed med de levende dyr, du har spist?

Da jeg var yngre, følte jeg sjældent nogen sympati eller medfølelse for de dyr, jeg spiste. Som jeg er blevet mere moden, og specielt efter at være blevet far, er jeg blevet mere opmærksom på de dyr, der ernærer mig.

Der var endda et øjeblik, hvor jeg praktiserede vegetarisme. Når jeg spiser levende dyr, der altid er havdyr, føler jeg skyld. Nogle gange retfærdiggør jeg skikken ved at argumentere, at det dyr ville blive spist levende i naturen, så det kender ikke til forskellen.

Endvidere, når det kommer til skikken, ikizukuri, den japansk ’levende tilberedning’, er dyret teknisk set dødt, når det bliver serveret. Dyrets bevægelser er faktisk blot reflekser – som en kylling, der løber rundt, efter den har fået hugget hovedet af.

Hvilket land er det bedste, du har været i, når det kommer til eksotisk mad?

Kina er Riget i Midten, og det er også centrum for action inden for eksotisk mad. Alt, hvad du kan forestille dig, er tilgængeligt her, og det er de ting, du ikke kan forestille dig også. Alle former for dyr, truede eller ej. Alle dele af dyr, fra hoved til hale. Dyr, mineraler, planter. Det hele findes i Kina. Du kan endda snuppe en Big Mac og en Coca Cola, når du er træt af alle de eksotiske retter.

Er der noget, du ikke vil spise?

Jeg vil for den gode samvittigheds skyld undgå at spise noget, der er truet: dyr, insekter eller planter. Ud over dem, så prøver jeg næsten alting én gang. Jeg har drukket kopi luwak, der er kaffebønner fortæret og passeret gennem en luwak (et væsellignende kattedyr, der lever i Indonesien, Red.) og lavet til en meget dyr kop kaffe. Det var den bedste kop kaffe, jeg nogensinde har drukket.

Hvilke eksotiske retter, du aldrig har prøvet, kan du ikke vente med at smage på?

Jeg glæder mig til at komme på sporet af og spise eksotiske retter fra mit hjem i USA. Det er en stor tragedie, at de oprindelige stammer i Nordamerika har fået såvel deres traditionelle madkultur som deres mad ødelagt via europæisk indflydelse og de amerikanske myndigheders madprogrammer, der blev tvunget ned over de oprindelige folk. Det bliver en udfordring, men jeg ville elske at sætte mig ned og spise med indianere, der stræber efter at genoplive deres ældgamle køkken.