KOLD START ELLER VARM START?

Det er ikke sjovt at fryse på tur, og ud fra devisen om, at ”jeg vil hellere have det for varmt end for koldt”, er der mange, der tager lidt ekstra varmt tøj på, inden de sætter ud om morgenen.

Man kan dog hurtigt ende med at gøre sig selv en bjørnetjeneste.

Der er nemlig mange, som ikke får tilpasset deres beklædning, efter de er begyndt at bevæge sig, og det resulterer ofte i, at de kommer til at svede. Og det leder hurtigt til, at de bliver rigtig kolde, når de står stille eller holder pause.

Problemet med at svede og derefter komme til at fryse er så gammelt som eventyrlige ture selv, og den erfarne ekspeditionsmand og polarfarer Børge Ousland har sagt det så klart: ”Det er en dødssynd at svede.”

Og netop for at komme problemet med først at svede og derefter blive rigtig kold til livs kan man arbejde med det koncept, der hedder ’kold start og varm start’.

Kold start (god for de mere erfarne)
Når man starter koldt, har man tøj nok på til, at man fryser lidt, når man står stille. Varmen kommer, når man bevæger sig.

En kold start er god på de dage, hvor man skal ud over stepperne. Her er det ikke fedt at skulle holde en pause, et kvarter efter man er startet, fordi man selv eller turkammeraterne har for meget tøj på.

Den kolde start kræver øvelse og kendskab til ens beklædning og varmeproduktion. Vandrer man i en gruppe med erfarne friluftsmennesker, kan de fleste ramme en kold start. Men det er ikke noget, man mestrer hverken første gang eller hver gang; og slet ikke hvis man ikke øver sig.

Noget, der kan hjælpe med at regulere varmen, er udluftning. Hvis man synes, at man lige har fået en trøje for meget på, er det smart at have udluftning i bukserne, tage handsker, hue og halsedisse af og lyne ned under armene på skaljakken.

Det hjælper selvfølgelig også, når man går op og ned ad stigninger, hvor intensiteten og dermed varmeudviklingen varierer.