Den 1. juli var det slut med den stærkt kritiserede knivlov, der de seneste år har ramt blandt andet friluftsfolket. Her trådte en ny lov nemlig i kraft. Loven er såvel en stramning som liberalisering, og hvis den kommer til at virke efter hensigten, så kan friluftsfolk, jægere og alle mulige andre folk med hang til naturen bære en almindelig foldekniv til fornuftige dagligdagsgøremål uden at risikere at komme på kant med loven. Og det er uanset, om der er tale om en enhånds- eller tohåndsbetjent Kniv.
Her er altså tale om en lempelse, og man kan nu igen tage på vandretur med kniven uden at risikere at komme i konflikt med loven. Man skal dog samtidig være opmærksom på, at man ikke må bære nogen som helst form for Kniv til fodboldkampe, koncerter, i nattelivet og til arrangementer, hvor der er mange folk samlet på samme sted. Heri ligger stramningen.
Den tid, hvor man altid og alle steder lovligt kunne bære en ikke-låsbar foldekniv under syv centimeter, er altså forbi.
”Nu rammer vi de kriminelle og knivene i nattelivet, men spænder ikke længere ben for f.eks. spejdere eller jægere, som tager på fisketur eller går på jagt. Den nye lov er blevet til i samarbejde med både jægerne, fiskerne, spejderne, friluftsfolket og de andre partier i blå blok, og jeg er glad og stolt over den brede opbakning, vi har fået fra resten af Folketinget til den nye knivlov,” udtaler Justitsminister Søren Pind.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.