Grand Canyon er om noget det landskabsmæssige symbol på USA, og kløften er også helt enormt stor – faktisk ubegribeligt stor. For selvom man forventer noget gigantisk, så er det en overraskelse, hvilke ufattelige dimensioner, der er tale om, når man endelig står på kanten.
Vi nærmer os Grand Canyon, men landskabet er pandekagefladt, og intet tyder på, at kløften er i nærheden. Men som hugget ned i Colorado-plateauet åbenbarer det helt enorme naturfænomen sig med ét for vores fødder. Så langt øjet rækker er landskabet skåret op, og rødlige klipper, plateauer og sære stenformationer udfolder sig i et stærkt forrevent landskab, der er så enormt, det er svært at tyde proportionerne.
Langt dernede et sted flyder den grumsede, mudrede Colorado-flod, der på trods af sin ret uanseelige størrelse i dette vidunderlige stykke landskab er arkitekten bag det hele. Den er dog ikke synlig her fra kanten – for at se den, må man trekke dybt ned i alt det forrevne, hvor temperaturen stiger stødt, jo længere mod bunden, man bevæger sig.
