Et nybagt forældrepar spænder baby på ryggen og tager langt ud i Atlanten for at udforske Afrikas vestligst beliggende nation til fods. Den lille ø-gruppe byder på frodig caribisk stemning, knastør ørken og et møde med en ualmindeligt venlig lokalbefolkning.
Jeg ser den først, da den er under en halv meter fra mit ansigt: En knytnævestor edderkop i gul-sorte advarselsfarver svæver midt over stien fra en usynlig tråd. Jeg stopper brat og går i knæ for at lirke mig under. Så ser jeg, at der er flere – i tusindvis sidder de vævre dyr som sorte pletter i glitrende, sammenfiltrede spind over stien og ned ad bjergsiden.
Bagfra kommer en lille gruppe lokale fra landsbyen med hovederne skjult i kæmpe bundter af planter høstet fra skrænterne. Plantebundterne nikker til hilsen og vugger videre forbi os, imens de bekymringsløst bryder igennem edderkoppeafspærringen.
Vi konkluderer, at der jo nok ikke er tale om en dødelig, giftig art og sætter efter dem ad den smalle jordsti, som bugter sig nedover rødbrune bjergskrænter mod den saftige floddal under os. Snart er vi nede i det frodige, hvor bananer og papayaer gror ved pastelfarvede huse, og den søde duft fra et lokalt grogue-destilleri vækker caribiske fornemmelser i kroppen.
