To kvinder giver sig i kast med en europæisk vandreklassiker, da de kridter støvlerne op til West Highland Way, der bringer dem ud i det skotske højland. Heldigvis er de klar til regnen.
Det allerførste, vi møder ude foran stationen i Milngavie, er et kæmpe stort skilt med overskriften ’Welcome to West Highland Way’. Alle bekymringer om hvor ruten mon starter, om det bliver let at finde og hvor langt der mon er, bliver gjort til skamme.
Ruten starter lige foran næsen på os, og det betyder kæmpe smil fra os begge. Yes! Vi tanker op på vand og brændstof til vores brænder og er nu klar til den første etape af den 154 kilometer lange vandrerute. Vi har 10 dage til rådighed, men regner kun med at bruge ni dage på at vandre.
Det betyder, at vi har god tid til at opleve naturen samt til både en overliggerdag og til at falde i snak med de mennesker, vi møder undervejs. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og flere skotter stopper op og spørger på charmerende, syngende skotsk, om vi virkelig skal vandre hele West Highland Way. De spørger ind, lytter, smiler og ønsker os en rigtig dejlig tur.
Vi går op ad en let stigning, gennem et fladt hedelandskab og ind i Mugdock Wood. Her i midten af maj står bøgen i sin sprøde, lysegrønne farve, birken er på spring, og vi møder en smuk, kurvet stenbelægning med skriften ’Drumclog Moor, new leaves unfurling. Mugdock Wood, many years turning’. Det er et eventyrlandskab, hvor man forventer, at små skovtrolde popper op hvert øjeblik, det skal være.
