Vintervandring i The Lake District

Noget for enhver
Der er selvfølgelig skrevet utallige bøger om området. Naturen inspirerede de berømte engelske roman-tiske 1800-tals digtere William Wordsworth og Samuel Coleridge, og så er der ’vandrelegenden’ A. Wain-wright som fra 1955 til 1966 vandrede på kryds og tværs af området og beskrev det i detaljer.

Hans bøger ’Pictorial Guide to the Lakeland Fells’ er blevet klassikere indenfor vandrelitteratur i England. At The Lake District er så populært, skyldes selvfølgelig først og fremmest, at landskabet og naturen er så fantastisk smukt og så netop det, at der er udfordringer for enhver kategori af vandrere.

Det er muligt at gå lange ture langs søerne fra dal til dal uden at skulle anstrenge sig, men du kan også bestige bjergene, der kom-mer i mange forskellige sværhedsgrader. På toppen venter der, på klare dage, en storslået udsigt.

Til Englands top
En af de første vandreture min mand og jeg senere tog på, blev selvfølgelig til The Lake District, og vi har været tilbage flere gange, ofte om vinteren. Vi kan rigtig godt lide at komme til Lakes om vinteren.

Her er ingen myg, og her er stille, for der er ikke så mange turister på denne årstid. På travle sommerdage kan det være svært at komme tilstrækkelig langt nok væk fra the beaten track. Om vinteren kan man opleve den storslåede natur, måske ikke i total ensomhed, men med et nik en sjælden gang til andre vandrere, der har valgt samme rute.

En af vores bedste oplevelser med vinter-vandring i Lakes er en december, hvor vi havde lejet en lille cottage omkring 20 minutters kørsel fra Keswisk, Borrowdale, i den nordlige del af Lakes. Vi er også kun en halv times kørsel fra Englands højeste bjerg, Scafell Pike (978 m).

I går regnede det, men vejrudsigten lover opklaring og sol, så vi står tidligt op og er ude af døren, inden det bliver rigtig lyst, for at få det meste ud af decemberdagslyset. Vi skal til tops på Scafell Pike. Vi parkerer ved Seathwaite i det tidligste grå morgenlys med rygsækkene pakket til en vinterdag på fjeldet.

Vi var klar til en lang, kold dag. Nattens frost har gjort jorden hård og græsset knasende. På den første del af turen følger vi en flod, som vi kryd-ser via en lille bro, inden vi for alvor begiver os ind i terrænet. Solen er ved at stå op, og vi når frem til sø-en Styhead Tarn.

Den rimtåge der har fulgt os på vejen op, ligger over vandet som et magisk tæppe, og letter nu langsomt, så vi kan se bjergtoppene omkring os. Det tidlige solskin får dem til at gløde i rosa far-ver.

Et bjerg i tågen
Vi følger The Corridor Route op, og den regn, der faldt i går nede i dalen, ligger her som den hvideste sne og glitrer i solskinnet. Flere steder har vinden dannet flotte, takkede isskulpturer omkring klipperne. Da vi nærmer os toppen, vælger vi den direkte vej op.

Vi er ikke de eneste, der har benyttet os af det gode vejr til at nå toppen af England, og udsigten er spektakulær. Fuldstændig blå himmel, hvid sne og klart udsyn helt ud til vestkysten langt, langt væk. Det blæser lidt, og kulden kryber ind, også selvom vi er klædt godt på.

Vi kunne nok have nydt udsigten lidt længere, men det er vigtigt ikke at blive for kold. Vi beslutter os for at tage en anden og lidt længere rute ned, og går via Broad Crag og rundt om Great End.

Vi er heldige, for efter at have gået et kvarters tid, kigger vi tilbage mod Scafell Pike, som nu er fuldstæn-digt indhyllet i tåge og dis. Vi glæder os over vores held, og det viser også, hvor hurtigt vejret kan skifte, når man vandrer i bjergene

. Der går heller ikke længe før skyerne når os. Vi er på vej tværs over en høj-deryg, og inden tågen når os, kan vi se ud over bjerge og dale.

Ikke at det skaber den store panik, for udover kort og kompas har vi også plottet ruten ind på GPS. Vi følger den ’blå streg’, for nu er det helt umuligt at navigere efter terrænet, der er blevet opslugt af sky-erne. Efterhånden, som vi kommer længere ned, efterlader vi tågen og skyerne oppe på bjergtoppene, og vi kan igen nyde landskabet.

Vi går langs Grains Gill det sidste stykke, indtil vi kommer tilbage til broen igen og følger floden tilbage til bilen i det sidste dagslys. Det har været en kold tur, vi har meget røde kin-der og nu er det tid til en sandwich og en snack.

The Lake District

The Lake District ligger i nordengelske Cumbria og grænser op til det sydlige Skotland. Det er et meget populært vandreområde og turistmål.

Der er flest engelske turister, hvoraf mange kommer for at vandre i det naturskønne område eller nyde en weekend med frisk luft og hygge i de små landsbyer, hvor der er rig mulighed for at spise sig mæt til ’Five o’clock tea’ eller i klassikeren ’Steak and kidney pie’, der serveres på mange pubber.

Kommer du sydfra, er indgangen til området de små byer Windemere og Ambelside. Her er altid liv med masser af B&Bs, hoteller, hyggelige pubber og masser af butikker, der bugner med udstyr til udendørslivet. Her er ofte mange turister, også om vinteren.

Du kan tage toget til Windemere – men ofte er det svært at komme ud til de mere afsides liggende vandreture, hvis du ikke har bil eller cy-kel. Der er ikke allemandsret i England, men der er en del campingpladser i området.

3 ture i The Lake District

Der er uanede muligheder for at gå en god tur i The Lake District. Her er tre af de rigtig gode:

1. Toppen af Causey Pike (637 m). Tager man den korte rute fra vejen, og går via Rowling End, er der god mulighed for at få brugt både hænder og fødder, da dele af turen er ret stejle. Alt efter tid og dagsform kan man fortsætte længere ind i området og snuppe et par toppe mere, inden man går tilbage igen.
2. En anden rute, der kan anbefales, er op omkring toppen af Dale Head (753 m). En rute der byder på god variation i landskabet, en fantastisk udsigt samt en gammel skifermine, Rigghead Quarries, som området også er kendt for.
3. Fairfield Horseshoe, der starter og slutter i Amleside, er en perfekt rute til en dagstur. Turen rundt er meget smuk, og man kommer op på en masse toppe, hvoraf Fairfield (873 m) er den hø-jeste. Det er en meget populær rute, så man skal ikke forvente at være helt alene. Men det er stadig en rigtig dejlig tur.