Rundt om Aconcagua – og så til tops

StroeerS Aconcagua360 7549For de fleste er det nok – og tilmed en afsindig kraftanstrengelse – at bestige Aconcagua; Sydamerikas højeste bjerg, der rager 6961 meter op over havets overflade.

Det er ikke nok for amerikanske Sunny Stroeer.

Hun kom første gang i offentligheden søgelys, da hun ud af det blå, og uden på nogen måde at have planlagt det, satte en ny fartrekord på det klassiske trek rundt om Annapurna i Nepal. For de fleste er det en tre uger lang tur, hvor højdepunktet er det 5416 meter høje pas Thorung La, men Sunny Stroeer tilbagelagde de 219 kilometer på lige under fire dage og knuste den daværende rekord med 14 timer.

For nyligt gennemførte hun så en tur rundt om Aconcagua efterfulgt af en tur til toppen og ned igen. Uden at sove. Alene.

Det tog hende 47½ time, og igen var det slet ikke hendes plan at gennemføre bedriften, som kun én har gjort før hende. Hun havde blot pludselig lidt ekstra tid til overs, så en morgen satte hun ud fra sit hotelværelse, løb de 103 kilometer rundt om bjerget, besteg det og løb tilbage til hotellet igen. Her tog hun et bad og spiste sig en god gang morgenmad.

www.sunnystroeer.com kan du læse mere om Sunny Stroeer.

Skrevet af: Tore Grønne, Skrevet mandag, 21 maj 2018, opdateret 10 april 2018, læsninger: 855

Log ind

Log ind

Cron Job Starts