Info og fakta om Den Dominikanske Republik
Columbus fandt en ny verden. Spielberg fandt et landskab, der var hans dinosaurer værdige. Haitianere ser et bedre liv.
Tusindvis af pukkelhvaler hvalfarter til farvandet hvert år og vindsportsudøvere lader de gode vindforhold trække dem her til. Men spørgsmålet er hvad man selv vil finde.
Den Dominikanske Republik er en farvelade af muligheder, og det er bare at gå i gang med at male papiret.
Den Dominikanske Republik (D.R) hører til De Store Antiller i Caribien og deler øen, Hispaniola med nabolandet, Haiti. D.R. er det mest forskelligartede land i det caribiske ørige, hvilket eksempelvis vil sige, at det kan bryste sig af verdens største højdeforskel indenfor det mindste område. På 30 km afstand kan der måles en forskel på 12.000m fra Caribiens højeste punkt, Pico Duarte til Milwaukeedybets bund.
Meteorologisk favner landet også bredt. Øen kan byde på dage med helt vindstille og silende regn til dage med høj sol og kraftige termiske vinde, flest af de sidste … Et temperamentsfuldt hav, som på korte afstande spænder fra tre meter høje surfbølger til de roligste, azurblå laguner med det fineste sand.
Disse basisingredienser i den dominikanske smeltedigel er med til at gøre republikken til et sted, man absolut bør tage til, hvis man søger lidt af det hele. Men kulturelt kan dominikanerne også være med, og det er særligt på grund af den første by i Den Ny Verden! Det er der kun en by, der kan prale af at være og det er den dominikanske hovedstad, Santo Domingo. Heldigvis har dominikanerne også været klar over den særstatus, så de har passet godt på deres arv. Hvilket for os betyder et møde med den verden, Columbus valgte at grundlægge.
Befolkning, kultur og religion
Det er ikke kun geografisk, at landet viser sin mangfoldighed, for befolkningens vedkommende er denne beskrivelse også dækkende.
Manglen på fællestræk er netop det fællestræk, som samler det dominikanske folk. Det oprindelige folk på øen var Taino-indianerne, men de blev hurtigt udryddet efterhånden som spaniere, franskmænd, afrikanske slaver, tyskerne og andet godtfolk gjorde sine indtog.
De nyankomne blandede sig på kryds og tværs over mange århundreder, så de mennesker, som bebor øen nu, genetisk ligner sprængt salat.
Dominikanerne ser ikke på dette med skam, men er stolte af deres historie og lader det gerne komme til udtryk i deres brugskunst. De traditionelle, ansigtsløse dukker står som bevis på dominikanernes udefinerbare arv.
I det hele taget er dominikanerne et stolt folkefærd. Indimellem i en sådan grad, at det ikke er helt fornuftigt. Det er eksempelvis ikke sjældent at førerne at motorcykeltaxaerne, de såkaldte motoconchos, er så stædige med overprisen, at de siger nej til den rigtige pris efter at have bragt passageren til målet.
Utilfredsheden er også at mærke, hvis du har spildt deres tid med at kigge på varer uden at slutte af med en handel. Men som udgangspunkt er det dominikanske folk venligt og hilser med et glad ”Como está, mi amor?”, når man krydser deres vej.
Som resultat af den kraftige sydeuropæiske påvirkning er landets indbyggere overvejende katolske, men der er religionsfrihed, så jøder, muslimer og haitianske voodoomedicinmænd er ikke helt ualmindelige.
Der findes mange haitianere i det dominikanske gadebillede, men det er tydeligt at se klassedelingen. Det er haitianerne, som har det dårligst betalte og mindst respekterede arbejde, så som prostitution og hårfletteri. De er også tydelige at skelne fra dominikanerne i og med, at de er meget mørkere. Haiti består stort set kun af efterkommer af afrikanske slaver og er derfor ikke blevet blandet i samme udstrækning som befolkningen i D.R.
Dominikanerne har gennem mange generationer set en særlig prestige i at være så lyse som muligt. Under 2. verdenskrig var D.R. derfor et af de få lande, der med glæde tilbød at modtage jødiske flygtninge, da diktatoren Trujillo, derved håbede at kunne gøre sin befolkning endnu lysere.
Hvornår skal jeg rejse til den Dominikanske Republik
Der er i Den Dominikanske Republik ikke de store udsving i temperaturen, hvorfor man ikke bør planlægge sin rejse efter varmen. Gennemsnitstemperaturen ligger på 28-31 grader det meste af året. I bjergene svinger det noget mere og afhængig af skydække og tidspunkt, kan temperaturerne gå helt fra 24 grader til under 10 grader på en almindelig dag.
Derimod bør man planlægge efter, hvad man har tænkt sig at bruge sin tid på. Hvis man kommer for at surfe, er det bedste tidspunkt i orkansæsonen eller umiddelbart efter, hvilket vil sige september- og oktobermåned. Dette betyder dog ikke, at det ikke er muligt på andre tidspunkter. Resten af året er der også gode chancer for at fange en anstændig bølge, og jo nærmere man kommer sommeren, jo mere begyndervenligt.
Er det vindsport som kitesurfing og windsurfing, der har bragt én til D.R., er vilkårene endnu lettere. Stort set året rundt sætter de termiske vinde sine præg og gør store dele af øen, dog særligt nordkysten, oplagte til brætsejlads. Selvfølgelig er nogle tidspunkter mere egnede end andre, og sommermånederne kan særligt anbefales. Her er bølgerne mindre og vinden mere stabil, men desværre er der også flere om buddet, da turistsæsonen er på sit højeste fra juli til august.
Turistsæsonen mærkes igen fra december til februar og i påskeugen. Er det ikke sport, der er tiltrækningen ved D.R., men i stedet kultur og natur på en mere observerende måde, bør særligt februarmåned overvejes. I denne måned kan karnevalet opleves i flere byer, og det går ikke stille eller i nogle tilfælde ublodigt af. Februar er også den måned, hvor der er allerbedst muligheder for at sejle iblandt de flere tusinde pukkelhvaler udfor Samaná-halvøens kyst.
Sundhed og sikkerhed
En af grundene til, at Den Dominikanske Republik er så populært et turistmål, er dens ry for at være det sikreste land i Caribien. Naturligvis kan man aldrig helgardere sig, og det er et fattigt land, så sultne sjæle kan fristes. Derfor bør de grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger altid tages i brug, såsom at sætte sin taskehank fast under stolebenet og lade de dyreste juveler holde ferie i sikkerhedsboksen. Men det er absolut ikke et land, hvor frygten skal holde én fra at have en god ferie.
Sundhedsmæssigt er der ikke meget, man bør bekymre sig for, men afhængig af destinationen bør der tages forholdsregler for malaria. Hispaniola er en af de få øer i Caribien, hvor der findes malaria året rundt, hvorfor det anbefales at bruge myggespray. Det er hovedsageligt langs grænsen mellem D.R. og Haiti, og mere sjældent i turistområderne, at udbruddene forekommer.
Udenrigsministeriet og seruminstituttet
Udenrigsministeriet og seruminstituttet bør dog under alle omstændigheder konsulteres i god tid inden afrejse.
I beboede områder er det denguefeber, der bør tages hensyn til. Denne sygdom er der ingen vacciner imod, men da også den bæres af myg, er sprayen stadig vejen frem.
Noget, der i langt højere grad end malaria og denguefeber truer ferieidyllen, er kønssygdomme. Prostitutionen er tydelig, og diverse ”transaktioner af varer” foregår ikke altid lige sikkert.
Afslutningsvis bør man i forhold til sikkerhed holde sig fra at lege el-installatør i dette land. Dødeligheden er høj blandt dominikanske elektrikere, da folk har tendens til bare at koble sig på den første den bedste strømforsyning. Ledningerne hænger i tykke bundter, ofte så lavt at en mand af lidt over dansk gennemsnitshøjde, nemt kan vikle sig ind i virvaret.
Som EU-borger kan man opholde sig i Den Dominikanske Republik i tre måneder uden visum.
Ved længere ophold er det dog ikke mere besværligt end hver tredje måned at tage en tur til konsulatet eller over grænsen med båden til Puerto Rico.
Allerede i lufthavnen mærker man de første tegn på et land, der er bygget op omkring turisme. Folk vil kæmpe om at få lov at bære din bagage de ti meter fra døren til taxaen, og derefter kræve 5 dollars som fortjeneste.
Dette er landets første eksempel på mennesker, der ser dig som et omvandrende pengetræ, hvilket kan blive temmelig frustrerende i længden. Derfor er mit råd, at man siger fra i god tid, hvis man ikke vil have hjælp, og altid aftaler prisen med folk inden en handel. Det kan begrænse meget irritation.
