Højdepunkter
Glæd dig til en fantastisk vandretur på tværs af alperne - fra Oberstdorf i Sydtyskland til Melag i Norditalien. På denne 8 dages vandretur bliver du vidne til noget af det bedste Alperne har at byde på. Du vil se idylliske bjerglandsbyer, blomsterenge, forrevne bjergtinder og vil garanteret se både murmeldyr og stenbukke.
Hver dag vil være fyldt med nye udsigter og vi vandrer en rute væk fra masserne. Det er muligt at sove i hytter undervejs, så du kan gå med en relativt let oppakning. Undervejs er det også oplagt at benytte lokal transport, så du får de bedste stræk til vandring. Efter tilmelding er det muligt at koordinere bl.a. overnatning og transport med de andre turdeltagere i turens online gruppe på Mødestedet
Dag-til-dag program
Dag 1. Vi mødes på Oberstdorf banegård, kl. 10. Turlederen melder det nøjagtige mødested ud på ’Mødestedet’ online. Første etape går, efter et kort stræk med offentlig transport, til Rappensee Hütte som ligger i 2091 m højde. Vandring ca. 5 timer. Det går en del opad i dag, men vi bruger god tid på at nå op til hytten.
Dag 2. En flot dag som starter med en kort opstigning til pashøjde på 2300 m og derefter vandring ned gennem den smukke Hochalp tal til Steeg i 1100 m. Der er ikke mange som benytter denne sti, så her er specielt gode muligheder for at se stenbukke og gimser. Hvis vejret er med os, er her også mulighed for en dukkert i det kolde smeltevand. Fra Steeg skal vi en lille tur op til dagens slut i 1325 m. Vandring 5-6 timer.
Dag 3. Vi bevæger vi os op gennem Kaisertal, i starten går det stille og roligt opad, men den sidste stigning op til Kaiserjoch Haus i 2310 m, bringer mere udfordring. Det er til gengæld al besværet værd. Hytten har den flotteste udsigte man kan ønske sig. Ca. 5 timers vandring.
Dag 4. Vi starter dagen med to timers vandring ned til den klassike alpeby, Pettneu am Arlberg 1200 m og derefter med bus til Landeck. Efter lidt tid i byen går vi mod Hohenzollernhaus, hvor vi er fremme efter et par timers vandring. I alt ca. 5 timers vandring.
Dag 5. En mere rolig dag med 5-6 timers vandring i frodigt fjeld.
Dag 6. Vi er i et område med nogle af Østrigs højeste bjerge, og hvis vejret er med os, får vi det ikke meget smukkere. Vi skal i dag vandre op til et pas i 3000 m og ned igen på den anden side til Melag i Langtaufer Tal. Turens nok hårdeste dag men her er vi forhåbentlig kommet helt i topform. Vi ender dagens vandring ved Maseben efter en 7-8 timers vandredag.
Dag 7. I dag er der mulighed for at vælge forskellige dagsruter. Hvis vejret tillader det og gruppen har kræfterne, har vi mulighed for at tage op på gletcheren Hüttekarferner.
Dag 8. Du kan blive kørt fra Graun i Norditalien (Syd Tyrol) med bus (€39) til Oberstdorf. Så vil du være tilbage i Oberstdorf ca. Kl. 13-14. Det er afhængigt af trafikken.
Hvad koster det?
Samlet budget: 9.000-11.000 kr.
Prisen på Opdag Verdens ture inkluderer
Prisen inkludere ikke
Du sparer typisk 1000-1500 kroner fordi du ikke køber en pakkerejse, men selv tager ansvar for fly og ophold.
Book trygt
Fortrydelsesret: De første 14 dage efter bestilling får du pengene retur uden spørgsmål.
Fri ændring af rejsedeltagere
Hvis du/I har brug for at ændre i, hvem der skal med på jeres tur, er det blot at sige til, og så sørger vi for at få navnet ændret. Dette er helt gratis. Det betyder også, at du selv kan sælge din tur til en anden.
Alm. afbestilling
Hvis Udenrigsministeriet fraråder
Når myndighederne fraråder rejser til din destination og UM´s rejsevejledning bliver rød 14 dage inden din afrejse, så bliver turen aflyst, og du har tre muligheder:
Dette gælder, uagtet om du bestilte turen på et tidspunkt, hvor destinationen var orange. Du kan derfor trygt booke vandreturen uanset status på destinationen.
Turniveau
Hvem kan deltage? Turen er en af de lidt mere krævende Opdag Verden ture. Det betyder at det vil være en fordel at være vant til at vandre og være i god fysik form, fordi du bærer din egen oppakning i det kuperede terræn.
Niveau: Vi har valgt at kategorisere denne tur som 'mellem' fordi du selv bærer din oppakning i kuperet terræn over flere dage. Vi vandrer i et roligt tempo og bærer vores egne rygsække hele ugen. Der overnattes i hytter og spises også der så det er begrænser heldigvis hvad du har brug for at tage med på ryggen. Der er en del højdemeter når vi går fra dal til dal, så det er vigtigt at du er forberedt til det. Terrænet er bjergstier med små sten, grus eller græs og typisk gode at gå på. Dagsetaperne lyder på cirka 3 til 7 timers vandring og vil være overkommelig for de fleste i god form til at gå med egen oppakning fra hytte til hytte.
Er du i tvivl om niveauet kan du altid kontakte os for at høre nærmere. Skriv til
Start og slut
Startsted: Banegården i Oberstdorf, søndag kl. 10
Slutsted: Banegården i Oberstdorf, søndag kl. 15 (det er muligt at stå af i fx Landeck på vejen hjem, hvis du fx vil flyve fra Insbruck)
Overnatning og mad
Vi sover på sovesale i pæne, rene bjerghytter med masser af Østrigsk charme. Du medbringer selv tynd sovepose eller lagenpose og låner vattæpper i hytterne.
Mad og vand: Det er muligt at tilberede mad selv hvis du medbringer kogegrej, men morgen- og aftensmad købes typisk i hytterne. De to måltider koster ca. kr. 200 tilsammen – €25-30 (Typisk betaler vi €35 – 60 for overnatning og mad).
Transport
Følges med turlederen: På denne tur tager turleder skiftevis bus, tog og fly alt afhængig, hvad der fungerer bedst. Turleder vil før afrejse melde ud i turens gruppe på ’Mødestedet’, hvordan han/hun kommer til Oberstdorf. Vi anbefaler at I koordinerer fælles transport og rejsemuligheder på den fælles gruppe på ’Mødestedet’. Turleder vil højst sandsynligt flyve fra Danmark med ankomst lørdag aften og overnatte i Oberstdorf. Han/hun flyver sandsynligvis hjem igen søndag aften.
Den fleksible løsning: Du er velkommen til at rejse fra eller til et andet sted og mødes med gruppen til turstart i Tyskland. Det betyder, at du kan forlænge dit ophold både før og efter turen, hvis du har lyst, og evt. få det til at passe med billige billetter.
Du kan selv vælge, om du vil med fly, tog, bus eller selv køre i bil til turstart. Lufthansa og SAS flyver direkte til München fra København. Vi har set billetter fra ca. kr. 1400. Fra München skal du med tog i ca. 2 timer videre til Oberstdorf. Toget fra Århus og København kan med et par omstigninger føre dig helt til Oberstdorf, hvis du rejser først på eftermiddagen dagen inden, turen starter. Fra København er der 1.135 km i bil og 12 ½ times kørsel.
Fælleskørsel kan koordineres på Opdag Verdens sociale platform ’Mødestedet’ og giver mulighed for køb af gruppebillet eller samkørsel, så det bliver billigere.
Mere information og hjælp
Sådan foregår det
Hos Opdag Verden køber du en veltilrettelagt vandretur i en gruppe med dygtig dansk turleder.
Du sparer du typisk 1000-1500 kroner, fordi du ikke køber en pakkerejse, men selv tager ansvar for fly og ophold.
Vi hjælper dig hele vejen
Vi ved, at der kan være mange spørgsmål i forbindelse med forberedelserne til vandreturen. Derfor har vi som en del af turen inkluderet en opringning fra en af vores rejseeksperter, så I sammen kan finde ud af alt det praktiske, og du kan få de bedste tips til din rejse. Vi har masser af gode løsninger i ærmet. Du booker en tid, når du har bestilt din tur.
Og husk, at du altid har 14 dages fortrydelsesret.
DU SPARER KR. 200, HVIS DU ER MEDLEM AF OPDAG VERDEN BLIV MEDLEM HER...
Vi er klar til at hjælpe dig, kontakt os på 70 21 31 21 (kl. 10-15) eller
Startdato | 14-07-2024 |
Slutdato | 21-07-2024 |
Deltagere | 11 |
Pris pr. person | Kr. 3.795 |
Flybilletter | https://www.momondo.dk/flight-search/CPH-MUC/2024-07-14/2024-07-21?sort=bestflight_a |
Vis Sikker Afrejse-ikon | vis ikon |
Udsolgt
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS