Omtale

Fjällräven Tree-Kånken

Fra træmasse til fibre, fra garn til stof


Fjällräven Tree-Kånken

Nyheden i Fjällrävens efterårs- og vinterkollektion er et resultat af brandets ønske om at udvikle flere bæredygtige materialer og måder at skabe holdbart, funktionelt og tidløst udstyr.

Det træbaserede materiale, Pine Weave, får sin debut i rygsækken Tree-Kånken, hvor hovedstoffet og foret er lavet af det nye materiale. Det er et træbaseret stof udviklet af Fjällräven, lavet af filamentfibre og optimeret med henblik på ekstra styrke og funktionalitet. Det er altså et stof fremstillet af råmateriale, som ikke er fossilbaseret.

“Kort sagt bliver træspåner kogt ned til en cellulosemasse. Massen gennemgår derefter lyocell-processen, som er en slags centrifugeringsteknik med opløsningsmidler. Den opløste cellulosemasse presses gennem en række sier, hvorefter den vaskes, tørres og spindes til garn. Garnet væves derefter til en almindelig vævning og behandles med en blanding af polyurethan og voks for at forlænge stoffets levetid og gøre det mere holdbart end eksisterende lyocellstoffer på markedet i dag,” fortæller produktudvikler Johanna Mollberg.

Pris 1.099 kr.

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Fjällräven Tree-Kånken
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Fjällräven Tree-Kånken ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.
Skrevet af: Redaktionen
Den 11. december 2021
Senest opdateret den 18. december 2021
Læst af: 4029