Udstyrstest

Jetboil Zip

Skrevet af: Redaktionen
Den 22. jun 2022
Læst af: 7379

Gasforbrug pr. 0,5 l: 5,25 g
Kogetid pr. 0,5 l: 2 min. 55 sek.
Øget gasforbrug i vind: 262 %
Effektivitet: Mere effektiv ved halvt blus
Vægt: 354 g
Pakkevolumen: 1334 cm³
Pris: 749 kr.

Hvis du har god tid, og der ikke er nogen vind, så er dette brænderen til dig. Jetboil Zip kan ses som den lidt billigere variant af Jetboil Flash. Der er sparret på ekstraudstyret (piezo-tænder, grydeholder, temperaturindikation og låg med høj kant) og volumen, men brænderen formår stadig at levere et godt resultat i varmetest og gasforbrug.

Og den er det bedste valg i forhold til prisen. Med sine 354 gram, hvilket inkluderer en gasflaskefod, er det den letteste boiler i testen, og det er samtidig den, der fylder mindst i rygsækken.

Skal du ud og lave mad i stormvejr, kan du dog lige så godt lade Jetboil Zip blive hjemme. Det tager alt for lang tid, hvis det overhovedet lykkes at koge vandet.

Jetboil Zip
Anmeldelsen

Som den absolut dårligste brænder i vindtest, sluttede målingerne ikke ved 99° C, men ved 80° C. Det tog 14 minutter at nå der til. Vindtesten krævede også noget mere energi, til trods for den kun nåede 80° C. Jetboil Zip brugte således 262 % mere gas i vindtesten end ved varmetesten.

Ved fuldt blus i varmetest er denne brænder den mest energirigtige, men den kan faktisk bruge endnu mindre brændstof. Indstiller man Jetboil Zip på halvt blus, bruger den mindre gas. Ved halvt blus har Zip en kogetid på 3 minutter og 31 sekunder.

Inden testen forventede jeg, at den ville være lige som Jetboil Flash at håndtere. Det er den dog overhovedet ikke. På grund af den lidt lavere højde er der ikke plads til at få min hånd ind i webbing-håndtaget, så det var ikke muligt at tage fat om kedlen med hånden igennem håndtaget.

Holder man blot i håndtaget, giver neoprenstoffet sig så meget, at man ikke har føling med brænderen. Låget i toppen og koppen i bunden fungerer begge fint, selvom de ikke er gennemsigtige som på både Flash og MiniMo. I et felt med hårde konkurrenter blev denne brænder nummer fire i brugstesten. 

Jetboil

Zip
Pris: 749,-

Bedømmelsen

Gasforbrug pr. 0,5 l: 5,25 g 
Kogetid pr. 0,5 l: 2 min. 55 sek.
Øget gasforbrug i vind: 262 %
Effektivitet: Mere effektiv ved halvt blus
Vægt: 354 g
Pakkevolumen: 1334 cm³
Pris: 749 kr.

6/10: Godt produkt, plads til forbedringer
Lavt gasforbrug, lav vægt og fylde
Kunne ikke varme i vindtest, lang kogetid

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på Jetboil Zip
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på Jetboil Zip ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.