Udstyrstest

MSR Reactor

Skrevet af: Redaktionen
Den 22. jun 2022
Læst af: 12124
Karakter fra test

Gasforbrug pr. 0,5 l: 7,8 g 
Kogetid pr. 0,5 l: 2 min. 4 sek.
Øget gasforbrug i vind: 15 %
Effektivitet: Mere effektiv på både lavt og medium blus 
Vægt: 566 g
Pakkevolumen: 2426 cm³
Pris: 1.399 kr.

MSR Reactor har været på markedet i mange år og ligger i skellet mellem en boiler og et optimeret gaskogesæt. Gryden er testens største med over halvanden liters kapacitet – stor nok til, at der er plads til både brænder og en 230 ml gasdåse.

Alle de andre boilere har kun plads til dåser på 100 ml. Skal det gå stærkt, skal man vælge en Reactor. På bare 2 minutter og 4 sekunder opvarmer den 500 ml vand. Det er testens bedste gennemsnit. For at opnå denne flotte tid, skyr den så heller ikke nogen midler og har testens højeste gasforbrug med 7,8 gram.

MSR Reactor
Anmeldelsen

I forhold til Jetboil MiniMo bruger den 42 % mere gas på at opvarme vandet 6 sekunder hurtigere. Det er en hel del. Forskellen betyder, at mens man med MiniMo kan nøjes med en 100 gram gasdåse til en uges tur med to opvarmninger om dagen, er det ikke nok med en enkelt dåse til Reactor.

I vindtesten er MSR Reactor på hjemmebane. Gasmængden øges kun med 15 % – rigtig flot, når alle testens brændere, der ikke er fra MSR, bruger over 100 % mere gas.

Har man det dog lidt svært med det relativt høje gasforbrug for kategorien, kan det sænkes ved at skrue mindre op for blusset. Ved lavt blus brugte den 6 gram på at varme vandet op, og ved en indstilling på medium brugte den 7 gram.

Tidsforøgelsen var relativt lav, og ingen af målingerne kom over 2 minutter og 30 sekunder, hvilket er enormt flot.

Hvad man får i brandhastighed og vindmodstand, betaler man for i størrelse og vægt, og MSR Reactor er både den største og tungeste testede brænder. Låget over kedlen holdes fast med et metalspænde.

Løsningen er smart, men når kedlen bliver varm, kan metaldelen være varm at håndtere. Selve kedlen er uden for mange detaljer. Der er f.eks. ikke nogen isolationssok uden om brænderen, og under testen håndterede jeg den med en tang fra et Trangiasæt.

Det er ikke så smart, at man skal medbringe den. Der medfølger heller ikke gasfod eller kop. Selve brænderen og kedlen bliver ikke sat sammen, så gryden står løst oven på. Den står dog sikkert og er nem at løfte af.

Overordnet kommer Reactor ind på en femteplads i brugstest. Det er en super vindeffektiv og hurtig brænder, men man skal være klar over, at det koster lidt ekstra gas.

MSR

Reactor
Pris: 1.399,-

Bedømmelsen

Gasforbrug pr. 0,5 l: 7,8 g 
Kogetid pr. 0,5 l: 2 min. 4 sek.
Øget gasforbrug i vind: 15 %
Effektivitet: Mere effektiv på både lavt og medium blus 
Vægt: 566 g
Pakkevolumen: 2426 cm³

5/10: Udmærket, men også kun det
Meget vindresistent, lav kogetid
Højt gasforbrug, høj vægt og fylde

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Få 10% medlemsrabat hos Friluftsland & Eventyrsport

Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.

Partnerlogoer
Log ind og se rabatkoden på MSR Reactor
Er du allerede medlem kan du se rabatkoden på MSR Reactor ved at logge ind. Derefter vises koden i denne boks.