Kokatat Aries Vest

Det californiske kajakmærke, Kokatat, er i havkajakkredse mest kendt for deres tørdragte, som ligger i den absolut topklasse. Kokatat producerer dog også en lang række andre kajakprodukter i forskellige prisklasser, og Aries kajakvesten er et glimrende eksempel herpå.

Kajakvesten er et must for enhver kajakroer, da risikoen for at ende i vandet altid er tilstede, uanset hvor rutineret en roer du end måtte være. Den væsentligste forskel på veste til helholdvist kajakroning og fritidssejllads er graden af bevægefrihed. Som kajakroer har du brug for at kunne arbejde frit med armene i alle mulige og umulige positioner, både i kajakken men også i vandet. Herudover skal du kunne orientere dig 360 grader rundt.

Disse krav gør, at kajakvesten – også kaldet en svømmevest – adskiller sig fra den typiske redningsvest ved ikke at have en krave, skridtgjord eller opdrift i siderne. Opdriften på en kajakvest er derimod centreret på ryggen og den nedre del af ’maven’. Det er vigtigt at finde en vest, som sidder godt på dig under roning og har de funktioner, som du finder nødvendige. Vestene er designet til forskellige brugsområder, og indenfor kajakroning findes der veste designet til havakajakinstruktøren med plads til VHF-radio, integreret bugsersystem og andet sikkerhedsudstyr eller den helt skrabede letvægtsudgave til turkajakroeren.

Aries har en enkelt lomme placeret på venstre bryst samt refleks tape på venstre skulderstrop. Herudover er der ikke mange detaljer på vesten, som er tiltænkt motionsroere, der ikke har behov for at have en masse udstyr tilgængeligt i vesten. Personligt foretrækker jeg to store lommer – en på hvert bryst – således at jeg har plads til notesblok, en snack, eller hvad der nu kan blive brug for undervejs. Der er dog stadig mulighed for at montere en kniv eller lys på vestens forside. Vesten har en relativt høj ryg, en god pasform samt rigtig godt bevægelighedsfrihed under almindelig roning.

På den negative side, så undrer jeg mig over opdriftsskummet på ryggen. Det ligger i to lag, hvoraf det yderste skumlag kan bevæge sig op og ned uafhængigt af yderstoffet. Dette betyder, at ryggen bliver relativt dyb frem for jævn og flad, hvilket dog ikke synes at påvirke stabiliteten, når du flyder på ryggen. Årsagen til dette design har jeg ikke kunnet finde nogen forklaring på, men kan skyldes et ønske om at centrerer vægten

Bo Skov Kristensen, tirsdag, 17 juli 2012, hits: 6647
An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this