Du er her:

Udstyrstest

Asivik Trekking Trousers


Asivik, Spejder Sports eget mærke, har til mål at lave gode, prisstærke friluftsprodukter. Vi er trukket i et par Trekking Trousers for at se, hvordan de klarer sig på stierne.

Asivik Trekking Trousers er en allround buks med fokus på styrke og pasform.
De består af en blanding af 65 % polyester og 35 % bomuld; den samme blanding som i Fjällrävens G-1000-materiale.

Materialet har styrken samt de hurtigtørrende og svedtransporterende egenskaber fra polyester samt blødheden fra bomuld. Samtidig er materialet meget fast, og det giver sig ikke, hvilket er med til at sikre dets store styrke.

Trekking Trousers har mange ligheder med andre friluftsbukser, især hvad materialet angår, og vævningen minder rigtig meget om G-1000. Spejder Sport skriver da også selv, at bukserne kan vokses med Fjällrävens Grønlandsvoks – en form for imprægnering, der øger styrken og gør bukserne ekstra vind- og vandafvisende.

Trekking Trousers skiller sig dog ud på lommer, benlukning og måden buksen er syet på. Buksen, der kun fås i grå, har levet fint op til sin styrke, og jeg har ikke oplevet problemer med materialet.

Buksen er enkel i udseendet med to stiklommer samt to lårlommer med knaplukning og skjulte knapper. Den ene af de to skrålommer på fronten af lårene har en elastiklomme til mobil. Lommerne er placeret midt på lårene for at undgå, at tingene i lommerne hopper for meget rundt, som det nemt kan komme til, hvis de sidder på siden.

Poset bevægelsesfrihed
Asivik Trekking Trousers fås i størrelse 46 til 56, men man skal være opmærksom på, at de er små i størrelsen, så man skal højest sandsynligt en størrelse op. Bukserne fås også i en juniorversion, men desværre ikke i en damemodel.

Der er kun én benlængde. Den er til den længere side, så den kommer nærmere til at pose end til at være for kort. Der er forstærkninger i form af dobbelt lag stof på bagdelen samt på knæene. Forstærkningerne kan ikke ses, og det ekstra lag stof gør ikke buksen stiv eller ufleksibel at have på. Buksen har en strop til tillukning af benenden, og der er remme til at holde stroppen på plads, når den er spændt ind, men de falder desværre ud hele tiden.

Det har medført, at stropperne sætter sig fast i ting, og at jeg er kommet til at træde på dem. Idéen med lukning i fodenden er god, men kunne godt være udført lidt mere gennemtænkt. Buksen har en god bevægelsesfrihed, i forhold til at den ikke indeholder noget stretch.

Knæene er formsyede, og buksen er syet, så der ikke er nogen irriterende syninger i skridt og inderlår. Pasformen omkring læggene kunne være bedre, da der er en meget bred pasform i forhold til resten af buksen. Den kommer dermed til at pose.

Bedst til lejrbrug
Asivik Trekking Trousers er en fornuftig friluftsbuks, men det er ikke med decideret trekking som vigtigste brugsflade. Det tætvævede stof og forstærkningerne på knæ og bag er efter min mening lidt for kraftigt til at vandre i højere tempo i.

På en tur med omkring 15 grader, blev der bygget meget varme op, og åndbarheden kunne ikke følge med. Buksen er ikke en sommerbuks, men jeg kunne dog godt ønske mig at komme bedre af med varmen, så den kan bruges til andet en efterårs- og vintervandring.

Efter min mening er buksen mere ideel som lejr-/skovbuks, da den har gode egenskaber i forhold til styrke. Det er den slags brug, jeg ville pakke den til.

Udgivet d. 23. oktober 2016
Af Rasmus Simonsen

Redaktionen anbefaler

Asivik

Trekking Trousers

Bedømmelsen

Asivik Trekking Trousers er en enkel og stærk friluftsbusk. Buksen har ikke de store nytænkende træk, men er solid med de mest nødvendige egenskaber til en god pris. Den er god til vandring efterår og vinter, eller som lejr-/skovbuks året rundt. Meget fungerer rigtig godt, men der er også plads til et par forbedringer.

6/10: Godt produkt, plads til forbedringer
Lommer på lår, pris, forstærkning på bag og knæ, styrke, formsyede knæ
Stropper ved benlukning, pasform ved læggene, kun en benlængde
Pris: 699,-

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind