Udstyrstest
Den ligner muligvis andre af Fjällrävens Bukser, men materialerne er noget helt andet, end man normalt forbinder med G-1000.
Abisko Midsummer er en let, luftig og meget hurtigtørrende buks fra Fjällräven i det særlige strækbare G-1000 Air Stretch. G-1000 Air er egentlig bare uvokset G-1000 i ripstop i det velkendte blandingsforhold på 65% polyester og 35% bomuld.
Størstedelen af buksen er i et rent strækbart materiale i 100% polyester, hvor de udsatte steder på knæ og bag har 1000 Air Stretch. Materialet er økologisk bomuld og delvis genanvendt polyester, der er grund til, at det ikke har Fjällrävens Eco label. Ligesom G-1000 Lite er G-1000 Air ikke myggetæt, så du skal ikke regne med at have lårbasserne for dig selv.
Bukserne vejer 300 gram, hvilket er omkring det halve af normale, tekniske Bukser i G-1000. De har en normal pasform, hverken smalle eller posede, hvilket efter min mening er den rette kombination til varmere klima.
De sammensatte, fleksible materialer gør buksen yderst behagelig at have på. Den er let og luftig, men det er godt, at der er udluftning, for med temperaturer over 20 grader vil buksen trods alt være lun at have på.
Udluftning og trykknapper
Får du det varmt, så er det muligt at køle lårene med lynlåsudluftning på hvert ben. Jeg har haft varmen flere gange, og bukserne kan selvfølgelig ikke erstatte et par shorts, men de er yderst behagelige og luftige at have på, selv når solen bager.
Nogle bukser har også mulighed for udluftning omkring læggen, men det har denne model ikke. En elastisk benlukning gør det muligt at slutte buksen tæt.
En detalje, der virker ret enkel, men som jeg er utrolig glad for, er to trykknapper over hinanden, som giver en mere behagelig og trykfordelt lukning, som ikke strammer.
Buksen fås i fire farver, hvor vi har haft et par i lysegrå. Farven er god til det varme klima, men den er også noget sart over for smuds, hvilket har resulteret i plettede bukser fra dag et.
Til diverse sommereventyr
Abisko Midsummer er ikke voksede, når man køber dem, men vil man øge styrken og gøre materialet vandafvisende, så er det – lige som med alt andet materiale i G-1000 – muligt at vokse på lår, knæ og bag. Men så bliver buksen altså noget tættere og varmere at have på og mister lidt sit formål som sommerbuks.
Abisko er en teknisk, let buks, der er ideel som sommerbuks til diverse eventyr. Det er ikke muligt at få alt i et produkt, og det, Fjällräven fokuserer på med Abisko Midsummer Trousers, er en komfortabel, fleksibel buks, der kan bruges i varmere vejr.
Det er en god buks, og det er bestemt god kvalitet, men prisen gør desværre, at jeg føler, at jeg mangler et eller andet for at få armene helt op over hovedet.
Vi har at gøre med en let, luftig buks, der har en god styrke i forhold til tykkelse. Fjällräven Abisko Midsummer Trousers er ganske enkelt en behagelig buks med gode detaljer.
1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS