Du er her:

Udstyrstest

Lundhags Baalka Pant


I denne test har vi fået fat i Lundhags nye buks, som hedder Baalka. Den er let og fleksibel og der er ikke nogen grund til at vente med at fortælle, at den er helt ideel til vandrebrug i foråret og sommeren.

Lundhags har rødder tilbage fra 1932, hvor de har leveret kvalitetsudstyr til friluftsliv. Jonas Lundhag havde et mål, da han startede, og det var at lave fodtøj, som kunne holde hele ens levetid

. Meget har ændret sig siden dengang, men Lundhags forsøger fortsat at lave udstyr, som bliver ved med at holde tur efter tur.

På tur har jeg været rigtig glad for Baalka. Buksen er tætsiddende, og idet den indeholder så meget stretch, så følger den med kroppens bevægelser.

Buksen har klaret sig godt både i forhold til styrke og pasform, og Baalka har mange gode detaljer, man bliver glad for. Brugsfladen er hovedsageligt trekking i den varmere del af året. Buksen er lavet i et stærkt materiale, men stretch er sårbart, så det er ikke en buks, man skal klatre i træer med.

Det kan mærkes, at buksens materialer er udformet til bedst mulig at følge din krop ude i terrænet. Baalka har et regulært snit med formsyede knæ og kan justeres ved anklen med en trykknaplukning.

Derudover har buksen en krog i bukseenden til fastsættelse i fodtøjet samt udluftning på begge ben. Buksen har to håndlommer og to velcrolukkede lommer på front af lårene med en mobillomme i den ene lomme. Desuden er en fed detalje ved Lundhags tekniske bukser velcrojusteringen i livet. Den gør det nemt at tilpasse buksens pasform.

Styrke og blødhed
Baalka er udført i en kombination af forskellige materialer. Det primære materiale er LPC, der kombinerer styrken fra polyester med blødheden fra bomuld. Materialet er ganske tætvævet og har en høj styrke.

På knæ, bag og i skridtet er et fleksibelt, strækbart materiale i polyamid, polyester og elastan. Materialet giver masser af komfort og frihed, men er samtidig også en meget slidstærk type stretch, man ikke lige slider i stykker. Styrken i stretchen er en meget vigtig detalje.

Vi har uden problemer gået gennem krat uden at se nogle skader på bukserne. Det er slet ikke en selvfølge. I fodenden er buksen forstærket med Cordura® nylon, som giver masser af styrke i et let materiale.

Hele buksen er imprægneret med fluorcarbonfri imprægnering, ligesom materialerne er fri for andre giftige stoffer. Buksen fås i tre farver og har efter min mening et super lækkert design. Dens smalle pasform og gode sammensætning af materialer gør buksen ganske uimodståelig.

Imponerende kvalitet
Jeg må dog sige, at jeg er noget forvirret over størrelsesguiden, da jeg bruger meget forskellige størrelser i de forskellige bukser fra Lundhags. I Baalka modellen skal jeg i hvert fald bruge en størrelse større end andre mærker, men dette kan selvfølgelig være et enkelttilfælde.

Men det har selvfølgelig ikke noget at gøre med oplevelsen, når man finder sin størrelse og får buksen på. Lundhags Baalka er nemlig en yderst velsiddende buks, som på ingen måde føles tung eller besværlig at have på. Jeg er meget imponeret over kvaliteten og er blevet utrolig glad for buksen.

Udgivet d. 3. juli 2016
Af Rasmus Simonsen

Redaktionen anbefaler

Lundhags

Baalka Pant

Bedømmelsen

Lundhags kan virkelig noget med materialer og pasform, og Baalka er bestemt ikke nogen undtagelse. Baalka er en let og fleksibel buks, som samtidig er spækket med detaljer, og er derfor helt ideel til forårs- og sommervandring. Man har ikke lyst til at få buksen af, når man først har den på. Udover den gode pasform, er detaljerne desuden helt gennemførte.

10/10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!
Udluftning, knaplukning, gode lommer, stærke men fleksible, justering af livvidde, pasform
Størrelsesguiden
Pris: 1499,-

Karakterskala

1: Skandale. Skulle aldrig være lavet
2: Ringe. Øv!
3: Dumpet. Sløjt og sjusket
4: Bestået, men kun lige
5: Udmærket, men også kun det
6: Godt produkt, plads til forbedringer
7: Gennemarbejdet og lækkert
8: Produktet fortjener applaus
9: Wow, vi er imponerede
10: Perfekt. Det bliver ikke bedre!

Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.

Kundeservice

Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.

Send os mail: Klik her...

 


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind