Du er her:

Montane Featherlite Down Jacket

Kompromisløs og ultralet varme. I vinterkulden er en dunjakke guld værd. Ikke kun på grund af dunets overlegne isolerende egenskaber, men også på grund af dets lave vægt, som ofte giver en let og behagelig jakke.

Netop diskussionen om vægt kontra funktionalitet er et evigt debattema i friluftsmiljøerne, og netop derfor har langt de fleste etablerede udstyrsproducenter en letvægtskollektion i deres sortiment. Vi kigger her nærmere på engelske Montanes bud på en letvægts dunjakke, Featherlite Down Jacket.

Montane har været at finde i de danske butikker i snart seks år, og efter at dømme på antallet af personer som ses i friluftsmiljøet iført Montanes produkter, så har danskerne vist taget deres produkter til sig.

Montanes Featherlite-serie dækker over deres absolut letteste produkter med isolerende og vindbeskyttende egenskaber, designet til de aktiviteter, som kræver, at din oppakning fylder et absolut minimum. Featherlite-jakken er, i modsætning til en fuldblodsdunjakke, mulig at bruge både som et isolerende mellemlag under skaljakken om vinteren eller en klar sensommeraften, hvor temperaturen tager et dyk nedad.

Ved første øjekast er det i høj grad de levende farver, som springer i øjnene. Vi testede jakken i farven Jelly Bean (klar grøn) med cadmium (gult) for, der tilsammen med jakkens anatomiske form giver et friskt og moderne look. Med sine kun 405 gram (str. M) er der ikke mange gram tilovers til isoleringen, og derfor er jakken er fyldt med 93 % dun og 7 % fjer med en samlet fillpower på 750+.

Alle Montanes produkter bruger desuden certificeret dun, der sikrer, at dunene kommer fra døde ænder og gæs i fødevareindustrien. Jakkens ydermateriale er Pertex Quantum; et ultralet skalmateriale som ikke vejer mere end 30 g/m2, men som er vind- og vandafvisende og derudover ’duntæt’. Det sikrer, at du ikke skal gå og plukke dun ud af din jakke, og at den godt kan klare en regnbyge, uden at dunene falder sammen og mister deres isolerende egenskab. Foret er Montanes PEAQ-liner, som er yderst behagelig mod huden, åndbar og hurtigtørrende.

Foruden det visuelle udseende og de isolerende egenskaber, så er jakken også udstyret med en række lækre detaljer. To store, dunisolerede stiklommer på siden sikrer, at du altid kan få varmen tilbage i fingrene i løbet af få minutter. Herudover er der en Napoleon-lomme på venstre side af brystet samt en inderlomme.

Begge disse lommer ligger helt ind til kroppen og er derfor ideelle til at opbevare eksempelvis batterier til pandelampe eller mobiltelefon i meget koldt vejr. En smart detalje er desuden at hættejustering fortil er ført ind i jakken, så du slipper for at have elastiksnore piskende ind i ansigtet, hvis det blæser rigtig kraftigt.

Hætten kan selvfølgelig også justeres bagtil for det helt perfekte fit. Jakken kan pakkes ned svarende til en stor grapefrugt i den medfølgende pakpose, hvor der desuden er en lille syet løkke, således at den kan hægtes i klatreselen eller udenpå rygsækken. Derudover sidder der reflekterende logo på forsiden samt bagsiden af jakken.

Bo Skov Kristensen, Søndag, 24 februar 2013, hits: 6652
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind