Omtale
Skal du på langtur, hvor der virkelig skal læsses vægt i rygsækken, og du samtidig vil have nem adgang til det hele, så er det værd at kaste et blik på den her robuste, tekniske sag, der er designet til netop dét formål og desuden kommer med masser af gode detaljer.
Rygsækken har et ultrastærkt og enormt støttende bæresystem med såvel en ekstern som en intern ramme i robuste karbon-fibre, der afstiver og giver god vægtfordeling. Det er muligt at afmontere selve rygsækken fra den eksterne ramme og skabe et hulrum.
Mellem rygsæk og ramme forlænges et robust stykke materiale, der fungerer som en hylde i bunden af hulrummet. Man placerer så sin ekstra tunge oppakning i hulrummet, spænder rygsækken tilbage på rammen og strammer de seks remme, der holder opbakningen stabil. Med den tunge oppakning tættest på ryggen, er du sikret en god vægtfordeling. Bæresystemet er naturligvis justerbart, så det kan tilpasses den enkelte ryg.
Det store, brede hoftebælte sørger for, at rygsækken følger hoftegangen og bevæger sig med dig, og systemet med tre YKK-lynlåse på front og top giver hurtig og nem adgang til ens grej.
Rygsækken, der er fremstillet i et ultrastærkt 330-denier Lite Plus CORDURA®-nylonmateriale, har daisy chains foran, plads til vandsystem, kompressionsremme på sider og bund, fæste til isøkse og sidelommer til vandflaskerne. Sidelommerne er vævet i et strækbart materiale.
Vægt: 2.300 gram.
Pris 3.999 kr.
Udstyret her er udvalgt i samarbejde med grejeksperter fra Friluftsland og Eventyrsport. Partnerskabet sikrer, at du som medlem af Opdag Verden får 10 % rabat på alle ikke-nedsatte varer + medlemstilbud på særligt udvalgte produkter.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Få Opdag Verdens nyhedsbrev "E-posten" med inspiration, turtips, viden og de seneste udstyrstest. Info om aktiviteter, foredrag og ture med Opdag Verden.