Du er her:

Osprey Ather 70

Osprey Aether 70 er en kending fra de dygtige rygsækkeeksperter fra Californien. I år er modellen kommet i en ny, opdateret udgave, og jeg kan lige så godt afsløre, at det er Osprey sluppet rigtig godt fra.

Jeg har ejet den gamle udgave af Aether, så det er tydeligt for mig, at der er sket meget i denne nye model. Hoftebæltet er blevet mere polstret, og det er rigtig rart, da den gamle model var noget stiv i hoftebæltet. Designet på det nye hoftebælte er desuden bøjet en lille smule, så det ikke behøves at varmes op for at få en god pasform. Jeg vil dog alligevel foreslå at få det varmet til, da rygsækken kommer til at sidde endnu bedre. På hoftebæltet er der også kommet en lille sidelomme i hver side, som kan rumme et lommekamera, en mobil, snacks eller andet, der er rart at have ved hånden.

En anden egenskab ved den nye udgave er, at lommen til vandblæren er placeret, så man har adgang til den udefra og dermed ikke behøver at hive det meste af rygsækkens indhold op, når der skal fyldes vand.

Der er indgang til hovedrummet via en j-formet indgang på fronten, samt indgang under toplåget og i bunden. Låget til rygsækken kan tages af og bruges som bæltetaske. Ellers er der et rum til regnslaget (medfølger i den europæiske model) i toppen, samt et andet større rum til diverse sager. Den elastiske lomme på fronten er perfekt til et par sandaler eller andet, du gerne vil have let adgang til i løbet af dagen. Derudover er de elastiske sidelommer nemme at komme til – også når man har rygsækken på. På fronten er der masser af spænder, som gør det muligt nemt at fæstne isøkser, vandrestave, liggeunderlag og andet man kunne have behov for.

Sammenlignet med andre 70 liters rygsække er bæresystemet på Aether ikke særlig kraftigt polstret. Jeg synes ikke, det er et problem, men man bør bare være opmærksom på, at du nok kan finde andre rygsække, der har mere polstring. Aether er en lettere vandrerygsæk, og vejer kun 2230 gram (i medium), hvilket er mellem 200 til 1000 gram lettere end de fleste andre i samme størrelse. I forhold til at have vægt i rygsækken, så er bæresystemet lavet op til 25-30 kilo, men jeg vil sige komforten er bedst op til omkring 20 kilo. Hvis man ønsker mere vægt i rygsækken, bør man kigge på Ospreys Xenith serie, som har et kraftigere bæresystem end Aether-serien og kan rumme flere liter.

Jeg har vandret med forskellig vægt i rygsækken, og den fordeler vægten godt ned i hofterne, også selvom der kommer en del vægt i. Det er tydeligt, at den ekstra polstring hjælper, og det har de endda formået at tilføje uden at øge rygsækkens vægt. Aether sidder højere, end de fleste nok er vant til, men det er ikke noget, der generer, da der er god afstand og plads til hovedet. Og i forhold til små og brede rygsække, så er komforten noget bedre, da vægten fordeles så tæt på ryggen som muligt.

Rygsækken har et godt ventileret bæresystem, som både i skulderremme, hoftebæltet og langs ryggen giver mulighed for at komme af med noget varme. Jeg har haft rygsækken med på alt fra backpacking til både kortere og længere vandreture, og den har ikke skuffet. Aethers bæresystem og tilpasningsmuligheder virker super godt, og alle egenskaber sidder lige i skabet. Selvom jeg var godt tilfreds med min gamle Aether, så er jeg endnu mere tilfreds med den her.

Aether fås i en mørkeblå, grøn og rød farve. Den fås også tilsvarende dame-model, med navnet Ariel, i enten en 55 eller 65 liters version.

Array
Rasmus Simonsen, Torsdag, 14 november 2013, hits: 5108
Magasinet Opdag Verden

Magasinet Opdag Verden

Magasinet udkommer 6 gange om året. Du kan få dem sendt til din postkasse eller hente dem i en Eventyrsport eller Friluftsland butik.

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Rabat hos Eventyrsport og Friluftsland

Vis dit medlemskort og få 10% i medlemsrabat på ikke nedsatte vare, Få op til 25% rabat på specielle tilbud, spar 20% på frysetørret mad.

Gratis adgang til Gå med-ture

Gratis adgang til ’Gå med-ture’

Gå vandrestøvlerne til, mød nye turvenner og få fine naturoplevelser i det nære.

Gratis adgang til medlemsaftener og foredrag

Gratis adgang til medlemsaftener & foredrag

Få viden om friluftsliv, turplanlægning og grej + inspiration til ture. Hvert forår og hvert efterår i Eventyrsports butikker.

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 medlemsture i hele Europa

Få rabat på 100 ture i hele Europa. Ture til fods, på ski, i kajak eller kano; inkl. weekendture i Danmark og Sydsverige. Det er nemt, billigt og hyggeligt.

25% rabat på kendte kvalitets mærker

25% rabat på kendte kvalitets mærker

Hver måned får du tilbudt rabat på håndplukket udstyr i Eventyrsport og Friluftsland.

20% medlemsrabat på turmad

20% medlemsrabat på turmad

Vis dit medlemskort og spar 20% på frysetørret mad i Friluftsland og Eventyrsport

Fri adgang til online-univers

Fri adgang til online-univers

Find inspiration til flere ture, end du kan nå i det her liv. Læs over 3000 artikler + de seneste 60-70 udgaver af magasinet på opdagverden.dk.


© 2020 Opdag Verden ApS

Log ind