Hvorfor vandrestave? Og hvordan vælger man den rigtige?
Vandrestave har intet med stavgang at gøre, så drop bekymringerne om at virke fjollet. Du bør nemlig medbringe et par vandrestave, næste gang du drager på tur. Læs her, hvordan du vælger den rigtige.
Hvorfor?
Det er ikke uden grund, at flere og flere går med vandrestave ude i terrænet. Der er nemlig mange fordele ved at bruge stavene, så lad os starte med at få nogle af dem på plads. Vandrestave kan for eksempel aflaste dine knæ med op til 25 procent, når du går nedad, da stavene aktiverer overkroppen og dermed fjerner noget af belastningen fra benene.
Ben, led og knæ er i det hele taget udsatte på vandreture, men stavene aflaster, samtidig med at de giver mere fremdrift. De giver mere stabilitet og sikkerhed i terrænet, så det er nemmere at holde balancen i ujævnt terræn, og når man krydser vand.
Vandrestave kan også bruges på mere ukonventionelle måder; for eksempel til at holde en tarp oppe, som en ekstra teltstang eller som et sikkerhedsudstyr i form af en krykke, hvis man har været uheldig, eller til f.eks. at stabilisere et brud, ind til man kan få hjælp.
3 typer vandrestave
Det, der gør en stav til en vandrestav, er, at den kan komprimeres og nemt tages med på tur. Overordnet set kan man enten få foldbare vandrestave eller stave med teleskopfunktion.
Teleskopfunktionen betyder, at staven er opbygget af rør i tre forskellige tykkelser, som kan pakkes ind i sig selv. Lukkemekanismen fungerer enten med skruelukning eller med udvendige låse.
1. Teleskopvandrestave med skruelukning fungerer med et simpelt låsesystem. Når man skruer dem den ene vej, låses de op, og når man skruer den anden vej, bliver de låst. Skruesystemet finder man ofte på de lettere stave, og det fungerer ganske godt. En enkel ulempe er, at det kan være svært at låse ordentligt, eller at det kan være svært at låse op igen, hvis man har strammet for godt til.
2. En teleskopstav med udvendig lås fungerer med et udvendigt spænde, der kan låses med et enkelt tryk. De udvendige låse giver en nem og hurtig justering, og man er ikke i tvivl om, hvornår staven er låst, eller hvordan man låser op igen. Den type stav er efterhånden den mest udbredte, hvilket der er god grund til, da det er en stabil og effektiv løsning.
3. Foldbare stænger er ofte de letteste vandrestave på markedet, og det er også den type stav, der kan opnå den mindste pakkestørrelse. Stavene har dog ofte ikke helt samme justeringsmulighed som stave opbygget på de to andre måder. De foldbare stave består ofte at tre led, der som en teltstang kan hives fra hinanden og er samlet med en form for snor imellem sig. Systemet har ofte en udvendig lås øverst til justering af højden på staven.
Billede: Black Diamond
5 detaljer at kigge efter
1. Håndtag: Der findes både forskellige materialer og udformninger på vandrestaves håndtag. Et normalt greb er udformet efter en håndslængde, men der findes også stave med forlænget greb, der går længere ned ad staven. Det forlængede greb gør det muligt at ændre greb alt efter, hvordan underlaget er.
Det sikrer et godt greb, uden at man skal til at justere på længden af stængerne hele tiden. De mest brugte materialer til håndtag er skum, gummi, eller kork. Det er en smagssag, hvad man foretrækker. Skum er det letteste materiale og også det mest udbredte. Det er blødt mod huden og skarver ikke. Gummi er et godt materiale i kulde, da det ikke leder kulden, hvilket de andre materialer gør.
Gummi suger heller ikke vand, men kan i meget varmt vejr virke ubehageligt mod huden. Kork, som er et naturligt materiale, føles godt mod huden og er ligesom gummi en lidt tungere løsning. Modsat gummi kan det suge lidt vand. Kork er et godt materiale, hvis det er varmt, og man sveder meget.
2. Remme: Ved håndtaget sidder en rem, så man har mulighed for at holde fast på sin stav, selvom man mister grebet på håndtaget. Remmen er ofte udført i nylon, men det er værd at holde øje med, om der også er noget skum eller en form for neopren, der mindsker risikoen for at remmen gnaver mod huden.
3. Trense: Trensen er den lille ring, der kan sættes for enden af staven. Den har den funktion, at staven ikke så let går igennem bløde underlag som sne og sand. Trensen fås i forskellige diametre og følger ofte med staven, men det er muligt at tilkøbe andre diametre, alt efter hvilken type tur man skal ud på.
4. Spids: For at opnå et godt greb i terrænet, er der sat en spids, ofte i stål eller carbid (tungsten), for enden af staven; ofte med forskellige mønstre alt efter mærke. Spidserne er ofte det, der bliver slidt først på staven, så det er en god idé at vælge en model, hvor spidsen kan udskiftes.
5. Gummifødder: Når stavene skal transporteres, eller stavene skal bruges på asfalt, så er det en god idé at bruge gummifødderne, der sættes ud over spidsen. Fødderne følger ofte med stavene, men kan også købes ved siden af. Skal stavene pakkes ned i en rygsæk, kan spidserne lave hul i andet udstyr, derfor er det en god idé også at bruge fødderne til det.
7 ting at overveje
1. Materialer: De fleste vandrestave er lavet i aluminium, men flere af de lettere stave laves også i karbon eller en blanding af aluminium og karbon. Aluminium er let og stærkt, men det kommer også i mange kvaliteter. Der er også stor forskel på, hvilken tykkelse cylindrene til en teleskopstav laves i, og det har indflydelse på vægt, styrke og pris. Karbon har en større styrke og en lavere vægt end aluminium, men er også en del dyrere.
2. Pris: Vandrestave kan koste alt mellem et par hundrede og flere tusinde kroner. Den store forskel ligger ofte i materialevalg, vægt og styrke. Detaljegraden varierer også meget fra model til model, og det er en god idé at overveje, hvad man egentlig har behov for. Og selvfølgelig også hvor meget vægt og pakkestørrelse betyder for én i forhold til, hvilken pris man er villig til at betale.
3. Vægt: Forskellen mellem om dine stave vejer 200 eller 300 gram per stav lyder måske ikke som det store; især ikke hvis man sammenligner med, hvad man kan spare ved køb af telt. Men dine arme skal løfte dine stave flere tusinde gange om dagen, og dermed kan få gram have en stor betydning. Jo lettere jo bedre, men man må heller ikke gå på kompromis med de andre egenskaber i en vandrestav.
4. Multifunktionel: Det er muligt at finde stave, hvor på man kan montere et kamera og på den måde også bruge staven som monopod-kamerastativ. En rigtig god feature, man kan kigge efter, hvis man alligevel har tænkt at slæbe et stativ med. Denne type stave er ikke udbredt i Danmark endnu, men idéen er ret god.
5. Holdbarhed: Låsesystemet samt den udskiftelige spids er vigtige for, at en vandrestav holder længe. Kvaliteten af materialerne, blandt andet typen samt tykkelsen af aluminium, er selvfølgelig også vigtigt. Selvom nogle stave er tykkere end andre, så er kvaliteten og behandlingen af aluminiummet vigtigst.
6. Stødabsorberende: Måske bare en gimmick? For år tilbage var det helt sikkert det nye sort med stødabsorbering, men i dag er det ikke det, hverken producenter eller brugere søger. Jeg har aldrig oplevet den store forskel, om der var stødabsorbering eller ej. Ned af bakke kan det i teorien hjælpe med at belaste mindre, da der ikke kommer så hårde stød i armenere. Men skal du opad eller finde støtte i terræn, så er det bedre uden. Nogle stave kommer med stødabsorbering, som man kan slå til eller fra, hvilket kan være en fordel, hvis man går efter absorbering.
7. Vedligeholdelse: Det er værd at undersøge, om man kan købe ekstradele til sine stave. Jeg har selv oplevet at miste to af tre led på en teleskopvandrestav, da staven var spændt bag på rygsækken og blev tabt. Efter jeg kom hjem fra turen, havde jeg kun halvanden stav og spurgte derfor, om de to dele kunne bestilles som reservedele. Det var ikke muligt, så jeg måtte bestille et helt nyt sæt stave.
