Årets friluftskommune

Og vinderen er…

Hvert år kårer Friluftsrådet årets friluftskommune. Prisen går til en kommune, der yder noget særligt for borgerne, når det kommer til muligheder for at dyrke friluftsliv.

Friluftskommune.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 07. apr 2022
Læst af: 10303

Hvert år kårer Friluftsrådet årets friluftskommune. Prisen går til en kommune, der yder noget særligt for borgerne, når det kommer til muligheder for at dyrke friluftsliv.

Frederikshavn Kommune er blevet kåret til årets Friluftskommune af Friluftsrådet i konkurrencen, hvor årets tema var friluftsliv for børn og unge.

Juryen fremhæver Frederikshavn Kommune som et glimrende eksempel på, hvordan en målrettet indsats kan skabe et stærkt grundlag for friluftsliv. 

”Det er stærkt, at Frederikshavn kommune ikke alene har en dedikeret Natur- og Friluftspolitik, men at tankerne omkring børn og unges friluftsliv også optræder i Børne- og ungepolitikken og Sundhedspolitikken. Frederikshavn Kommune viser tydeligt i ansøgningen, at de vil skabe noget helt særligt med friluftsliv specielt målrettet børn og unge,” lyder vurderingen fra konkurrencens bredt sammensatte jury.

I Frederikshavn bliver nyheden om den fornemme titel modtaget med stolthed: 

“Friluftrådets pris giver os en status, som vi er stolte af. I Frederikshavn Kommune bruger vi nemlig vores natur på en måde, der favner bredt; lige fra friluftsdagplejere og vinterbadere til mountainbikere og vandrelaug. Vores natur er mangfoldig, både i sin rå og i sin opdyrkede form, og vores aktiviteter og projekter i naturen ligeså. Derfor understøtter den nye titel en af vores vigtigste arbejdsområder; at passe på naturen og samtidig sørge for, at så mange som muligt bruger den,” siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavns Kommune. 

Bredt friluftsliv for børn og unge
Juryen er specielt faldet for Frederikshavns store bredde i typen af aktiviteter og projekter. Faciliteringen af friluftsliv går lige fra MTB-spor, der bruges af skolerne, via fuglestationen ved Skagen Grå Fyr til kommunens havne, der skal have et løft til børn og unges friluftsliv. 

”Der bliver tænkt bredt i en stor kommune, og det er juryen meget imponeret over. Frederikshavn Kommune har tænkt på uddannelse i naturformidling både til voksne og unge: Isfuglene, der er pædagoger i daginstitutioner, mens Junior Rangers er unge naturambassadører, der frivilligt formidler kommunens natur. Det har stor værdi, at børn møder naturformidlingen flere steder og på mange måder," siger Thomas Bach, der er formand for juryen og medlem af Friluftsrådets bestyrelse.

Friluftsrådet har uddelt prisen Danmarks Friluftskommune siden 2009. 

Foto: javarman3 / www.iStockphoto.com

Redaktionen anbefaler

Find din næste tur her


Priser fra 595,-
Kursus
Kursus i Kort og kompas

Kursus i Kort og Kompas

Priser fra 595,-
Fællesture
Mols Bjerge Nationalpark

Mols Bjerge Nationalpark

Ruteforslag
Klosterheden Plantage

Klosterheden Plantage

Andre spændende artikler


GODE OPLEVELSER I EN CORONA-TID

GODE OPLEVELSER I EN CORONA-TID

Vandring mellem Århus og Silkeborg

Vandring mellem Århus og Silkeborg

Siriusmand klar med Tv-serie om dansk vildmark

Siriusmand klar med Tv-serie om dansk vildmark

Tilmeld dig Opdag Verdens nyhedsbrev