På jaguarjagt i Brasiliens sumpområder

Væbnet med sit kamera har naturfotografen Jan Fleischmann gennem flere år jagtet jaguaren – et dyr, kun få mennesker har haft held til at se. Vi bringer her de fantastiske billeder, han tog, da det endelig lykkedes ham at opspore jaguaren i Brasiliens gigantiske sumpområde Pantanal.

8703-jaguar_JF6.jpg
Skrevet af: Tekst og Foto: Jan Fleischmann
Opdateret den 22. dec 2021
Læst af: 8783

Væbnet med sit kamera har naturfotografen Jan Fleischmann gennem flere år jagtet jaguaren – et dyr, kun få mennesker har haft held til at se. Vi bringer her de fantastiske billeder, han tog, da det endelig lykkedes ham at opspore jaguaren i Brasiliens gigantiske sumpområde Pantanal.

Efter en halv time på floden Piquiri ser jeg den. Jaguaren.
”Onça, onça!!” udbryder jeg stadigt højere for at tiltrække mig de andres opmærksomhed.
”Ikke så højt,” tysser amerikaneren Jeff.

8551-Julinho-with-destroyed.jpgEndelig reagerer Oscar, vender båden og slukker motoren, så vi lydløst driver langsomt frem mod den store hun. Brøleaberne advarer hende dog højlydt, og hun kigger forundret på os.
Hun er meget svær at spotte, som hun hviler sig der sig i skovens skygge. Snart begynder hun at røre på sig og lister lidt rundt i strandkanten. Får øje på en abeflok og hopper smidigt ind i skoven på jagt efter et måltid. Jaguaren bliver lokalt kaldt for onça pintada. Onça er et indiansk udtryk for dyret, og pintada betyder plettet på latin.

Bag mig i den lille motorbåd sidder Jeff og Charles fra Californien. Jeff er fotolærer. Charles er naturfotograf. Begge har de stativer og enorme telelinser med ombord. Men nu er vi så nær den sky kat, at de næsten kommer for tæt på med de objektiverne.
”Er det sandt, at I så en jaguar her til aften?” spørger den tyske naturfotograf Berndt Fischer forundret, da vi om aftenen er vendt tilbage til lejren.

Han har tilbragt en uge med at sejle at sejle op og ned ad floden for at få et billede af en jaguar til sin nye bog. Det er ikke lykkes ham. Først da han ser vores billeder på digitalkameraerne, tror han på os.

Det er min fjerde rejse til Pantanal. Jeg har drømt om det her øjeblik, siden jeg en oktobernat  i 1998 stødte på en jaguar i det sydlige Pantanal. Men dengang fik jeg kun et glimt af den på et par sekunder. Trods flere besøg, har den sky kat siden hen holdt sig gemt.

J8825-jaguar_JF29.jpgaguardrømmen opfyldt
Den næste morgen er kold. Jeff, Charles, Oscar og jeg stiger ombord i båden. Disen gør det svært at se dyrelivet, men efter en time bliver sigtbarheden bedre, og jeg tager lidt fine billeder på vandet. Jeg er i gang med at vinke til nogle brasilianske fiskere, da Charles pludselig udbryder:
”Der!”
Han har fundet en jaguar. Den er endnu mere skjult end den, vi så i går. Den plettede kat gemmer sig bag nogle grene. Hun, jeg tror det er en hun, ligner den, jeg så ved floden Negro for fem år siden. Smidigt begynder hun at bevæge sig rundt i terrænet. Klatrer op i et træ og befinder sig nu blot nogle få meter over os. Fortsætter ned igen. Springer ind i skoven. Da vi ser hende igen, har hun fanget en fugl, som hun hurtigt fortærer og lægger sig for at hvile. Jeg bliver nødt til at rejse mig op for at kunne se hende. Hun smelter perfekt ind i de grønne omgivelser. 


Hvad kan jeg lave i Pantanal?

En tur ind i sumpområdet Pantanal, der er fem gange så stort som Danmark og verdens største vådområde, er en drøm for natur- og dyreelskere. Du kan finde 600 forskellige fuglearter, flodsvin, hjorte, tapirer, myreslugere, den brasilianske alligator kaiman, pumaer og vildsvin. Afhængigt af årstiden, og hvor meget vand der er, foregår transporten rundt i området til fods, til hest, med båd eller jeep. Økoturisme er stort, og Pantanal er en uudtømmelig kilde til fascination for folk med interesse for biologi og botanik.

Hvordan kommer jeg til Pantanal?

Du kan booke en tur til Panatanal hjemmefra gennem et dansk rejsebureau. Alternativt er byen Corumbá et godt sted at hyre lokale guider. Byen ligger 400 kilometer og ca. 7 timers kørsel nordvest for Campo Grande, der er hovedstaden i staten Mato Grasso do Sul. Du kan også flyve til den lille lufthavn i Corumbá.

Andre spændende artikler


Amazonas hemmelighed

Amazonas hemmelighed

Rio de Janeiro

Rio de Janeiro

Foz do Iguacu - verdens største vandfald

Foz do Iguacu - verdens største vandfald

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this