I havkajak langs Fyn og Jyllands kyster

Hver morgen hørte vi lokale vejrmeldinger for at være forberedt på, hvordan vejret kunne udvikle sig. Op langs Jyllands kyst var det omtrent samme melding vi hørte hver dag: ”klart fra morgenen med mulighed for regn hen ad eftermiddagen, vinden bliver let til frisk fra nordøst”. Fra den lune sovepose hæfter man sig især ved udtalelsen ”mulighed for regn”. I realiteten betød det regn fra midt på eftermiddagen, og der var tale om alt fra finregn og gråvejr til solide sommerbyger, hvor alt bliver vådt på få minutter. Hvis det endelig skal regne, foretrækker jeg eftermiddagsregn, så man i det mindst kan holde en god frokostpause med nogenlunde tørt tøj.

Efterhånden som vi blev fortrolige med kajakkerne, var selv ganske pæne bølger ikke noget problem. Under sejladsen fra Vejle Fjord og op mod Juelsminde var der god bølgegang, og det blev til en ordentlig rutschetur. Kajakker er meget stabile, og hvis man holder koncentrationen, går det fint med at padle i selv store bølger. Ikke farligt og adrenalinpræget, men respektfuldt og storslået. To ting er vigtige i denne sammenhæng. Kajakkerne skal ligge så tæt, at man kan hjælpe hinanden, hvis det skulle blive nødvendigt - samtidig med, at afstanden skal være så stor, at høje bølger ikke kan skubbe det ene over i den anden, så begge vælter.
Dyrelivet omkring os
Bortset fra en enkelt sæl var det småt med dyreliv på den første del af turen. Århus-bugten blev krydset i et stræk fra Moesgård til Slettehage, hvilket tog tre en halv time inklusiv en pause på vejen. Da vi nåede Slettehage var det over middag og tid til den tilbagevendende gang regn. Egentligt var vi allerede kommet langt den dag, men fortsætte padlingen over Ebeltoft Vig kunne vi sandsynligvis holde tidsplanen og afslutte turen i Randers. Det blev besluttet at sejle videre på trods af regn og tåge.

Efter at have padlet op langs Helgenæs for bedre at kunne vurdere sigtbarheden inde i vigen, gjorde vi klar til den anden store åbenvandskrydsning. Jeg var optaget af at finde en kurs, da Mette pludselig råbte. ”Der…så du det” - Mette havde set et par marsvin ikke langt fra kajakkerne.

Jeg sad med næsen helt nede i kortet og kunne ikke blive enig med mig selv om hvilken kurs der var den bedste. Svaret kom derfor lidt tørt - ”Nej… jeg så ikke noget”. Ind i mellem talestrømmen kom det igen - ”Der” . Selvfølgelig kikkede jeg i en forkert retning, og følte mig efterhånden godt dum, men til sidst fik jeg heldigvis set marsvinene. 

Turen rundt om Djursland blev naturmæssigt den smukkeste, og specielt de hvide Sangstrup Klinter nord for Fornæs fyr var utroligt fascinerende. Klinterne har ingen forstrand, men går direkte ud i havet. Fra kajakken kunne vi derfor komme helt ind under de hvide skrænter og beundre dem.

Vi var nu kommet over perioden med regn, og når stille vejr tillod det, lå vi ofte et stykke fra hinanden. - At ligge der ”helt alene” og nyde havet, horisonten og kysten i det fjerne giver en salig ro, der sjældent opleves i hverdagen. Det er en sand fryd at glide gennem den silkebløde overflade, hvor stævnens klukken og de rytmiske plask fra pagajerne, er den eneste lyd, som bryder stilheden. Denne følelse havde vi blandt andet en blikstille morgen, hvor alt var gråt. Oplevelsen var fuldendt, da en flok sæler dukkede op ganske tæt på kajakkerne. Desværre slog vejret om, og i løbet af eftermiddagen blev idyllen afløst af slagregn og blæst – til alt held medvind. Naturens luner er ikke sådan lige at blive klog på, og er det egentligt også meningen?

Hverdag igen
Det blev noget af en kontrast at padle det sidste stykke. Randers Fjord ender i havnen og efter at have tilbragt mange dage i naturen, er det ikke noget smukt et syn at padle over grumset og ildelugtende vand mellem bunker af gammelt rusten jern. De sidste tolv dage havde givet os en forlænget ferie med mange gode oplevelser, som blot krævede en smule kajakerfaring samt lysten til at planlægge en længere tur. Folk har ofte svært ved at sætte sig ind i, at det kan være interessant at tage på tur i sit eget land. Faktum er, at de danske kystområder byder på masser af spændende muligheder for havkajakture, og jeg kan derfor kun opfordre flere til at prøve kræfter med de indre danske farvande.

Fakta

Kajakleje: Vi lejede vores udstyr hos Skibhusskolen/Grejbanken i Odense, der havde to Sealion havkajakker, som var særdeles velegnede og stabile i alt slags vejr. Pris 150 kr. per dag.

Sikkerhedsudstyr til hver kajak: Fangline, lænsepumpe, fløjte, nødraketter og paddleflow (flydeelement til padlen). Sikkerhedsudstyret blev anbragt oven på kajakkerne, så det var let tilgængeligt. Svømmeveste blev benyttet under sejladsen.

Kort og kompas: I mangel af søkort brugte vi 1:100.000 kort som blev lamineret, hvilket fungerede fint. 1:200.000 kort var med for at give et lidt større overblik. Kompasset var et almindeligt spejl-kompas.

Overnatninger: Med bogen ”Overnatning i det fri” (Friluftsrådet 2000) er det muligt at finde enkelte pladser, der kan nås fra vandet. Langt de fleste lodsejere er indforstået med, at man sover på deres jord, bare man spørger om lov først.

Proviant: Maden blev indkøbt i forvejen, så vi ikke var afhængig af butikkernes åbningstider. Det tog lang tid at planlægge, indkøbe og pakke de i alt 17 kg mad, der med 2800 Kcal/dag/mand rakte til to personer i 12 dage. Med 28 kg udstyr, løb den fælles oppakning op på i alt 45 kg, som skulle fordeles på to kajakker.
Dagsrytmer og rutiner
Hvis målet er 330 km på 12 dage, bliver det til mange timer i kajakken. Når vejret var godt, blev pauserne ofte holdt på vandet, men hvis stranden så indbydende ud, gik vi som regel i land for at hvile hver anden time. Mod afslutningen af dagen fandt vi en etableret lejrplads eller spurgte om lov til at overnatte hos tilfældige lodsejere, der uden undtagelse var venlige og hjælpsomme. Dagens sejlads startede kl. 9 og sluttede ved 16 – 17 tiden.  Om aftenen var vi godt trætte, så det blev sjældent til mere end et enkelt spil backgammon, før søvnen overmandede os - der var mange timers arbejde og indtryk, som skulle bearbejdes, mens kroppen restituerede sig.

Artiklen blev bragt i Adventure World nr. 42 i marts 2002

{mosmodule module=Danmark}