Du er her:
  • ARTIKLER
  • Kajaktur langs Jyllands østkyst

Kajaktur langs Jyllands østkyst

Eventyr i Danmark

Vandet i Århusbugten er seks grader varmt. I dag kommer det til at blæse op til 10 sekundmeter fra vest. Det er april måned. Foran mig ligger fire dage og 200 kilometer i kajak fra Århus til Mellerup inde i Randers Fjord. Jeg står alene på stranden i skiundertøj, shorts og en tynd jakke. 

shutterstock_2893724_Carste.jpg
Skrevet af: Paul Klitnæs
Opdateret den 16. aug 2021

Vandet i Århusbugten er seks grader varmt. I dag kommer det til at blæse op til 10 sekundmeter fra vest. Det er april måned. Foran mig ligger fire dage og 200 kilometer i kajak fra Århus til Mellerup inde i Randers Fjord. Jeg står alene på stranden i skiundertøj, shorts og en tynd jakke. 

”Hvorfor gør jeg det her,” spørger jeg for mig selv. 
Men jeg er ikke i tvivl om svaret. Jeg er på jagt efter eventyret, som man ikke behøver at rejse ud i verden for at finde. Nej, der er masser af eventyr lige her i Danmark, og mit begynder lige nord for Århus.

Hårdt vejr
Kajakken ligger roligt på vandet ved siden af broen. Jeg presser de vandtætte paksække med tøj og mad ned gennem den lille, runde luge. Bag sædet er der lige plads til en femliters paksæk med kamera, snacks og en slukket mobiltelefon.

Til sidst presser jeg en Ortlieb vandpose med fire liter ind under rorpinden. Kysten ligger i læ for vestenvinden, men det er alligevel bidende koldt, da jeg skubber mig fri af broen og begynder min tur. Der er ingen andre både på vandet. Det er bare havet, kajakken og mig. Det er sådan, jeg vil have det.

I bunden af Århusbugten går jeg i land ved Kalø Slotsruin. Her er koldt og forblæst. Jeg slubrer suppe i mig og varmer fingrene over flammen fra min Trangia, mens jeg skuler ned langs vestsiden af bugten.

Vinden står direkte ind på kysten og presser bølgerne op. Om kort tid skal jeg passere indsejlingen til Knebel Vig, som er et par hundrede meter bred.

Det er livsfarligt at kæntre der, fordi jeg ikke kan redde mig op i en turkajak alene, og så er den eneste mulighed er at svømme i land. Det kan hurtigt blive for langt, når vandet kun er seks grader varmt. Men det er den vej, jeg skal, så jeg vader ud i bølgerne med kajakken og giver mig til at padle.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

G9februar2009-325

At tage chancer
Jeg ror lige uden for brændingen, men bølgerne slår alligevel op i ansigtet på mig, da jeg ror ned forbi Vrinners. Ved indsejlingen til Knebel Vig lader jeg pagajen hvile et øjeblik. Jeg kigger ud over det åbne vand foran mig. Der er søgang, men jeg kan nok godt komme over uden at kæntre, tænker jeg.

Det er en omvej på to timer at ro hele vigen rundt. Skal jeg løbe den kalkulerede risiko? Jeg tænker på faren ved at være låst af målet. På at turen er nu og her. Så drejer jeg ind i Knebel Vig. Her er vandet stille, og solen begynder at varme. Det føles som om, jeg lige har valgt livet.

Ved ottetiden har jeg rundet Skødshoved og tilbagelagt mindst 50 kilometer. Jeg slår lejr i haven foran et ubeboet sommerhus. På den anden side af bugten kan jeg se Århus, hvor jeg startede i morges. Der er kun få kilometer derover i fugleflugtslinje, men i oplevet tid ligger byen flere dage bag mig.

Næste morgen er vinden svag og himlen skyfri. Kajakken glider tæt forbi kystens stejle skrænter og det hvide sand i Begtrup Vig. Jeg er nødt til at droppe de 20 smukke kilometer rundt om Helgenæs for at nå forbi Ebeltoft Hage i dag.

I morgen vil det være umuligt, da der er varslet kraftig vind fra sydøst. Derfor bærer jeg kajakken og udstyret over land ved Dragsmur, den tynde stribe land, som forbinder Helgenæs med Mols.

Jeg sætter kajakken i på den anden side og fortsætter med at padle. Hen under aften passerer jeg færgehavnen og Ebeltoft Hage og ror op langs den ubeskyttede østkyst. Over mig fuldmånen, foran mig blikstille hav og øen Hjelm. I baghovedet har jeg den truende vejrudsigt for i morgen.

G9februar2009-339Nulpunkt i lejren
Jeg er træt og beslutter at slå lejr direkte på stranden. Det er det absolutte nulpunkt. Jeg er våd, træt, sulten, kold og alene på en bar strand i tusmørke. Herfra kan det kun gå fremad. Først tørt tøj og et lille bål til at få tørret fødderne. Efter 10 timer i våde neoprensko hjælper et håndklæde ikke.

Så samler jeg brænde, sætter teltdugen op og koger vand til mad. Lidt senere ligger jeg i soveposen, varm og fuldstændig tilfreds. Jeg rækker hånden ud, lægger brænde på bålet og falder i søvn, mens ilden bliver til gløder.

Nu er det slut
Lyden af tung brænding vækker mig. Vinden står lige ind mod kysten med noget, der ligner de varslede ni sekundmeter. Det ser ikke godt ud. Ordet ”klamt” slår ikke til, da jeg mærker på rotøjet på tørresnoren. Der er grunde nok til at give op, men jeg beslutter mig for at give det en chance.

Vader ud i det kolde vand og kommer op i kajakken sammen med et par liter havvand. Jeg kan lige akkurat holde balancen, når jeg ror uden for brændingen. Det er egentlig for farligt, og jeg ved det. Alligevel fortsætter jeg. Måske fordi jeg vil gennemføre, eller måske fordi faren også er tiltrækkende. Det er i hvert fald noget andet end fornuft, der driver mig.

Pludselig brækker en bølge ind over mig med voldsom kraft, og jeg kæmper med pagajen for at genvinde balancen. Reaktionen kommer på en brøkdel af et sekund. Og så er det slut.

Jeg ror direkte mod land og surfer gennem en heftig brænding. Roret kommer fri af vandet, og jeg kan næsten ikke styre kajakken. Tæt på kysten går den på tværs af bølgerne, og jeg kæntrer. Kajakken bliver fyldt med vand med det samme.

Jeg står i vand til livet og presser forenden af kajakken ned under bølgerne, så løfter og vender jeg den i et snuptag. Så er den tømt, og jeg kan bære den op på den stenede strand. Jeg skifter tøj og laver kaffe. Glæder mig over, at jeg valgte at gå i land – selv om det ikke var helt frivilligt.

Jeg venter hele dagen for at se, om vinden lægger sig, men den høvler bare videre derude. Klokken 17 tænder jeg mobiltelefonen og ringer hjem. Jeg er igen en del af den almindelige verden. Eventyret er slut.

G9februar2009-346Vellykket fiasko
Turen kan måske for nogen synes som en fiasko, fordi jeg aldrig nåede turens mål. Men ikke for mig. Tværtimod. Jeg fik et todages eventyr, der fylder som fjorten almindelige feriedage i min erindring og i min erfaring. Selve eventyret ligger i intensiteten, og den skal du selv skabe.

Mine spilleregler var at tage af sted med minimalt udstyr tidligt på året. På den måde kunne jeg være alene og have naturen helt for mig selv. Det skærper opmærksomheden at være alene med udfordringerne.

Der ligger også en stærk oplevelse i at klare sig udendørs 24 timer i døgnet, når det er koldt. Jeg valgte lange dagsmarcher, som pressede mig til grænsen for, hvad jeg kan klare.

Hvis du er mere til hyggetur, så gør dagsmarcherne kortere og tag mere udstyr med til at gøre turen mere behagelig. Og vent så på en god vejrudsigt. Der er masser af muligheder, og du sætter selv dine grænser og bestemmer selv spillereglerne for dit eventyr i den danske natur.


G9februar2009-331Forberedelsen

I løbet af den sidste måned har jeg roet fire træningsture på i alt 30 kilometer, og jeg har trænet en del i romaskine. Jeg føler mig stærk og kender mine grænser. Jeg ved, at jeg kan ro 50 kilometer om dagen. Jeg har kigget på Google Maps og markeret overnatningssteder på mit kort.

Min beklædning er lidt utjekket. Skiundertøjet er slasket, mine shorts er tyndslidte, og der er huller i jakken. Handskerne har jeg glemt hjemme. På plussiden tæller sportstape til vablerne, pandebånd og solbriller.

Resten af udstyret er også minimalistisk. En Trangia med en enkelt kedel, et oversejl fra et gammelt telt, sovepose og liggeunderlag. Jeg skal spise Travel Lunch til aften, ellers rugbrød med dåsepålæg. Der er også to Snickers og lidt frugt og nødder til hver dag.

I dagene op til turen følger jeg nervøst vejrudsigten. På mit kort skriver jeg op, hvilken vind jeg kan forvente. Ud for Ebeltoft Hage står der for eksempel:
”Tirsdag den 7. april, 9 sekundmeter fra sydøst. Problem?”


G9februar2009-329Det skal du bruge til et eventyr

Her er en lille huskeliste, hvis du vil på eventyr. Du skal bruge:

  • Et par fridage og et stykke øde Danmark
  • Slukket mobiltelefon
  • Minimalistisk transportmiddel: kajak, cykel, vandrestøvler, hest eller ski
  • Det nødvendige udstyr som telt, brænder, mad og varmt tøj
  • Dit eget eller vens selskab – alt efter hvad du foretrækker
  • Sund fornuft og dømmekraft

Graden af komfort og tryghed bestemmer du selv, men husk, at du ikke skal sætte sikkerheden over styr. Du kan afsøge grænserne for områder, som du kender til. Find ud af, hvilke spilleregler, du kan opstille for at gøre oplevelsen mere intens. Og skab så et eventyr for dig selv, der er masser af muligheder i den danske natur lige uden for hoveddøren.

Andre spændende artikler


Kajaktur omkring Anholt

Kajaktur omkring Anholt

Kajak i Danmarks ørigeste fjord

Kajak i Danmarks ørigeste fjord

Rundt om Tåsinge i Kajak

Rundt om Tåsinge i Kajak

Log ind