Kajak i Danmarks ørigeste fjord

Samme morgen er jeg med min kæreste Rasmus og to venner padlet ud fra Langø havn i retning mod Enehøje. Det er en ø, vi længe har glædet os til at se, da øen også er kendt som Peter Freuchens Ø eller Peter Den Etbenedes Ø efter den berømte grønlandsfarer, som boede på øen i 20'erne og 30'erne. Det varer ikke længe, før vi får øje på det første tegn efter Peter, nemlig en hvalkæbeportal, som han lod rejse og brugte som lysthus. Hvalkæbeportalen ses på lang afstand og kan bruges til at navigere efter. Som en form for utraditionelt sømærke.
Det varer ikke længe, før vi har lagt Langø bag os og er ved Enehøjes kyster, så vi beslutter os for at padle en tur rundt om øen, inden vi går i land. Vi padler langs strandenge og sandstrande, og pludselig får vi øje på en flok dådyr som galopperer af sted på stranden parallelt med kajakkerne. Solen skinner, og bag dådyrene er der ikke andet end grønt græs og blå himmel. Fuglene kvidrer om kap.

Det siges, at han brugte sit træben til at lave huller med, når han skulle plante træer eller lægge kartofler på øen.

På Peter Den Etbenedes Ø
Vi padler videre langs vestkysten, hvor skrænterne står stejlt ned til havet, og Langeland skimtes i det fjerne. Efter at have rundet Enehøje i kajakkerne beslutter vi at gå i land og udforske øen. Vi går først forbi Peter Freuchens gamle skriveværksted – et lille koboltblåt stråtækt hus – og dernæst skal vi op og se hvalkæbeportalen. Fantasien får frit spil, mens vi forestiller os det liv, der udspillede sig på øen i dens storhedstid, hvor kæmpeskildpadder vandrede frit rundt på øen, og et rend af den tids kulturpersonligheder og forfattere ofte gæstede øen.
Derefter går vi videre på opdagelse og finder et fugletårn med udsigt ud over strandengene, hvor vi står i lang tid og forsøger at genkende de forskellige fuglearter. Senere på eftermiddagen finder vi den lille hyggelige shelterplads, som ligger nogle hundrede meter fra vandet, så vi må gå nogle gange, før alt vores udstyr er båret op, men snart er bålet tændt, og vi kan begynde at grille bøffer og tilberede grønsager pakket ind i folie direkte i gløderne. Mens himlen farves orange og lyserød, og solen går ned over Langeland, sværmer store flokke af dansemyg på himlen. Flokke så store, at vi til at starte med tror, at det er røgskyer fra andre lejrbål end vores.

Alle træerne er gået ud og står tilbage som nøgne skeletter, der danser kædedans.

Ø-hopping i Nakskov Fjord
Næste morgen er vi lidt trætte efter den sene nat, og soveposerne er våde af dug efter vores overnatning under åben himmel. Mens de hænger til tørre, går vi ud og plukker brombær, som er den ene vigtige ingrediens i vores morgenmad: Pandekager med brombær og sirup. Mens duften af pandekager breder sig i lejren, får vi besøg af en flok dådyr, som kommer ganske tæt på lejren, som var de tiltrukket af pandekageduften.
Efter pandekagerne er vi klar til at padle videre rundt på fjorden, og den første ø vi kommer forbi, er Rommerholm, hvor en skarvkoloni har æren for, at alle træerne er gået ud og står tilbage som nøgne skeletter, der danser kædedans, efter at have været udsat for fuglenes ætsende klatter. På en måde er det fascinerende, hvordan fuglene er i stand til at forme landskabet, selvom synet af de udgåede træer langt fra er en fryd for øjet.
Dernæst padler vi forbi Vejlø, som er mest kendt for sine ølejre, der har været afholdt hvert år siden starten af 70'erne, og endelig går vi i land på Slotø for at holde en lang frokostpause ved den gamle borgruin Engelsborg, som i en svunden tid skulle bevogte skibsværftet, hvor man i 1500-tallet byggede Danmarks frygtede krigsskibe. Det er lidt af en borg, der står tilbage med tykke mure og skydeskår, og man kan nemt forestille sig, hvordan de har beskyttet skibsværftet og Nakskov.
På vej tilbage til Langø padler vi forbi de lave holme Dueholm, Munkholm og Kåreholm, men beslutter at overlade dem til fuglene og går ikke i land. Fugle får vi set alligevel, for på den sidste strækning ind til Langø bliver en havørn jagtet af en måge direkte over os og kajakkerne, men de har tilsyneladende ikke noget imod vores tilstedeværelse på fjorden. Det er vi glade for, for vi planlægger at komme igen og se mere af fjorden en anden gang.

Det årlige stjerneskudsshow

Perseiderne er den mest aktive af de årlige meteorsværme, hvor du har mulighed for at se op mod 50 stjerneskud i timen, når det går vildest for sig. Du har chancen hvert år i august, hvor naturen indbyder til det mest fantastiske lysshow. Som med alt andet stjernekiggeri gælder det om at være et sted, hvor himlen er rigtigt mørk, hvor der ikke er generende lys fra byer, og hvor du har frit udsyn til så stor en del af himlen som muligt. Endvidere er det bedst ved nymåne eller på de tidspunkter af natten, hvor månen ikke er synlig på himlen, da lyset fra månen kan nedsætte oplevelsen, eftersom mange af de mindre stjerner "forsvinder" i månelyset.

Peter Freuchen på Enehøje

Hvis der er ét menneske, der har sat sine spor på øen, er det den berømte grønlandsfarer Peter Freuchen. Det mest iøjnefaldende af disse spor er øens hvalkæbeportal, som han lod rejse på Enehøjes højeste punkt. Peter Freuchen var en farverig personlighed, som slog sig ned på øen, efter at han havde mistet det ene ben på grund af forfrysninger efter en polarekspedition, og her boede han en årrække fra 1926 og indtil Anden Verdenskrigs udbrud. Han skjulte i de senere år folk på flugt fra naziregimet på øen, og senere i krigen måtte han flygte til Sverige. I årene på Enehøje arbejdede han på sin forfatterkarriere, holdt kæmpeskildpadder, som gik frit rundt på øen, der i en periode ofte blev besøgt af diverse kulturpersonligheder. Det siges, at han brugte sit træben til at lave huller med, når han skulle plante træer eller lægge kartofler på øen. Peter Freuchens hus ligger stadig på Enehøje, men det er i privat eje, og det er normalt ikke muligt at komme ind og se det. I 1999 købte Naturstyrelsen øen, og der er offentlig adgang til det meste af Enehøje. Dog ligger der nogle privatejede bygninger, hvor der ikke er adgang, og nordspidsen er lukket for færdsel i fuglenes yngletid 15/3 – 15/7. Der er dådyr samt et rigt fugleliv på øen, hvor der er strandenge, vandhuller, skov og strand

Øerne i Nakskov Fjord

Nakskov Fjord er også kendt som Danmarks ørigeste fjord og er blevet udpeget som regional naturpark. Desuden er Nakskov Fjord vildtreservat og EU-Fuglebeskyttelsesområde. Fjorden er et 50 kvadratkilometer stort naturområde, og farvandet er beskyttet for vinden af den langstrakte halvø Albuen og af Enehøje. Der er 10 øer i fjorden, blandt andet Enehøje, Slotø, hvor der i 1500-tallet blev bygget krigsskibe og i dag ligger en borgruin, og Vejlø, hvor der har været ølejr siden 1971. Læs mere om øerne i Nakskov Fjord på www.nakskovfjord.dk

Turforslag: Nakskov Fjord

Der er utrolig mange muligheder for at variere kajakture i Nakskov Fjord, ligesom du kan starte turen flere steder. Et turforslag til en nem to-dagestur er at starte ved Langø havn. Langø er ikke, som navnet antyder en ø, og du kan derfor køre dertil og parkere. Start med at padle vestover og ind til Albuen, hvor du kan gå i land og holde en længere pause på stranden. Fortsæt til Enehøjes sydspids og nord rundt om Enehøje for at se de vestvendte skrænter og hele øens kystlinje. Du kan gå i land på øens østside, hvor der er en lille sti op til shelterpladsen, hvor du kan overnatte efter reservation på www.udinaturen.dk. Næste dag padles forbi Rommerholm, hvor du kan se skarvkolonien, og rundt om Vejlø, som ikke er så velegnet til at gå i land på. Herfra kan du padle til Slotø og gå i land ved borgruinen, hvor du kan holde en længere pause. Fra Slotø kan du padle sydover forbi holmene Dueholm, Munkholm, Kåreholm og Smedeholm og retur til Langø.
Denne rute er cirka 26 kilometer og kan også gennemføres på en enkelt dag, hvis du er frisk på en lidt længere padledag.