Kystruten rundt om Mors, der midt i Limfjorden ligger i læ fra Vesterhavets vildere vande, er på omtrent 150 kilometer. Der er dermed basis for en glimrende forlænget weekend eller miniferie til vands. Mod nord finder du fine molerskrænter, hvor den 61 meter høje Hanklit er den mest kendte med mørke bånd af vulkansk aske, der tegner et billede af øens geologiske historie, der går mere end 55 millioner år tilbage.

Feggeklit er en vældig molerknude, hvor Hamlet ifølge sagnet dræbte sin onde stedfar, Kong Fegge, og man kan stadig se graven, hvis man går i land. Du kommer forbi strandenge med fuglereservater, hvor gæssene stopper på deres træk mod Svalbard, og mod syd ligger de flade vådområder.
Du kommer forbi små, stille havnebyer, og hele vejen rundt er der fine strande (de lokale siger, den bedste strand er den ved Sillerslev Havn). Skulle du have lyst til at udvide, er der masser af andre kyster, du kan ro et smut forbi – for eksempel dem langs Livø, Jegindø, Thy, Fur og Salling.
Leje af Kajak
Du kan leje kajakker i Skallerup Havn på det vestlige Mors for 350 kroner per Kajak for minimum to kajakker. Det kræves, at du har havkajakroerbevis eller tilsvarende erfaring. Tjek www.havskovjensen.dk/kajak
Overnatning
Rundt om Mors finder du i alt 15 shelters på Kystruten. Det koster 20 kroner per person per nat. Husk at medbringe Telt, hvis der er optaget i shelteret. Download brochure med shelters hele vejen rundt om Mors på www.havskovjensen.dk/kystruten_paa_mors.pdf
Mere info
www.kystruten.dk – Find 10 detaljerede kystkort, der tilsammen dækker hele Mors.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.