Du er her:

Det gode bål

DSC_4110.jpg
Skrevet af: Katrine Caspersen
Opdateret den 13. jan 2021

Har du fået overtalt vennerne til at bruge hele weekenden på at nørde bålmad, eller skal du hurtigt have varmen efter lidt for mange vandture i kajakken? Eller er det røverhistorier, lommelærken og lejrbålet, der brænder til den lyse morgen, du går og drømmer om? Et bål er ikke bare et bål. Vi har samlet de bedste tips til forskellige typer af bål, hvordan du tænder dem, og hvordan du undgår røg. 


4 overvejelser inden bål

Inden du går i gang med at bygge dit bål, er det en god ide at overveje, hvad bålet skal bruges til:

  1. Skal bålet bruges til madlavning, som varme- eller lyskilde?

  2. Hvor lang tid skal bålet brænde?

  3. Hvor kunne du godt tænke dig at have bålet?

  4. Er der i øvrigt sikkerhedsmæssige forholdsregler, du bør tage?

Tungt og let brænde

Ligesom bål ikke bare er bål, så er brænde heller ikke bare brænde. Overordnet set deler man brænde op i tungt brænde og let brænde.

  • Tungt brænde er eksempelvis bøgetræ og egetræ. Brænde af bøg og eg er tungt, da disse træer vokser langsomt. Det gør, at strukturen i træet bliver meget kompakt, og træet bliver tungt. Tungt træ er velegnet, hvis man gerne vil lave et glødebål eller varme over lang tid, da det har en høj brændværdi. Brændværdi er en betegnelse for, hvor meget brændet varmer. Da der så at sige er masser af træ i et stykke bøg eller eg, holder det altså længe på varmen. Til gengæld producerer de tunge trætyper ikke så meget lys, og det er svært at flække.

  • Let brænde er eksempelvis fra gran og fyr. De træer vokser hurtigere, og har derfor ikke så kompakt en struktur i træet. Det lette brænde futter derfor hurtigere af, og giver ikke så gode gløder. I stedet giver det lys og er mere taknemmeligt at flække. De lette træsorter er også lettere at antænde, og de er derfor gode at bruge i starten af de fleste bål, indtil ilden har taget ordentligt fat.

Der er altså både fordele og ulemper ved de lette og hårde træsorter, men hvis man bruger dem rigtigt, kan man få udnyttet de gode kvaliteter ved begge typer. Birketræ er lidt en mellemting, der både giver varme og lys.

Du må samle brænde til bål i skovbunden. Sørg for, at brændet kommer fra døde træer. På www.skoven-i-skolen.dk kan du se en oversigt over forskellige træsorters brændværdi.


Optænding af bål

Det er ofte selve det at få ilden til at fænge ordentligt, der volder problemer. Men det behøver ikke være svært, hvis bare du gør dit forarbejde godt. For at ilden fænger, behøver den ilt, varme og en stor overflade at kunne brænde på. Derfor skal de materialer, man bruger i starten, være små og let antændelige.

Her kommer birkebark og grankvas ind i billedet. I overfladen af birkebarken findes der nogle let antændelige olier, der gør, at birkebark kan brænde, selvom det er fugtigt.

Skær ikke birkebark af levende træer. I grankvas, som er de helt små og tynde grene nederst på grantræerne, er der harpiks, som også brænder godt. Ud over kvas og eventuelt birkebark skal man bruge brænde i forskellig tykkelse.

Flækket brænde er lettere at tænde op med end grene i samme tykkelse, da det flækkede træ er mere tørt inde under barken. Der findes naturligvis mange metoder at tænde op på, men en træfsikker metode er som følger:

  1. Du har sorteret alle dine materialer i bunker. En til birkebark, en til kvas, en til helt tynde grene, en til lidt tykkere og så videre.

  2. Du får ild i birkebarken ved hjælp af ildstål, tændstikker, stormlighter, forstørrelsesglas, tændbriketter, eller hvad du nu synes. Det kan hjælpe at skrabe i overfladen af barken for at skabe mere overflade og få olierne frem. Hvis jorden er fugtig, kan du lave en bund af tørt brænde, som du starter bålet på.

  3. Når der er en lille flamme i birkebarken, lægger du forsigtigt en lille smule kvas på ad gangen, så flammen vokser. Her er det vigtigt, at du ikke kvæler ilden ved at putte for meget kvas på ad gangen. Samtidig skal du føde ilden med brænde, så den lille flamme ikke dør ud.

  4. Herefter placerer du dine tyndeste stykker brænde oven på flammen, et stykke ad gangen. Igen er det vigtigt, at der er godt med luftgennemstrømning i bålet, så ilden ikke kvæles. Begynder det at ryge, har du sikkert puttet for meget brænde på ad gangen.

  5. Du øger tykkelsen af brændestykker stille og roligt med en balance, hvor ilden fødes med brænde, men ikke kvæles.

Læs denne artikel gratis

Få et Basismedlemskab og
læs alle artikler og
få E-posten helt gratis.

BASIS Medlemskab

Indtast dine oplysninger herunder for at tilmelde dig BASIS Medlemskab.

Log ind, hvis du allerede har eller har haft et medlemskab


Opret ny profil

Ved oprettelse af dette medlemskab, accepterer du vores privatlivspolitik, og at opdagverden.dk gemmer dine informationer.

Allerede eller tidligere medlem?

DSC 5881

Undgå røg

Røg behøver ikke være et nødvendigt onde, når man laver bål. Det kan faktisk godt undgås, eller i hvert fald mindskes en hel del. Røgen opstår, når forbrændingen bliver uren. En uren forbrænding kan opstå, hvis der er for lidt ilt, hvis brændestykkerne er for store, hvis brændet er vådt eller ”beskidt” af eksempelvis mos og blade. Den rene forbrænding, hvor man undgår røggener fra bålet, handler altså igen om den gode forberedelse, hvor brændet har den rette størrelse og er tørt.


Båltyper

Der findes mange forskellige slags bål, både når det handler om, hvilken type brænde man bruger, og hvordan bålet er bygget op. Tre gode bål at kunne bygge er henholdsvis pyramidebålet, pagodebålet og berberilden. De tre navne henviser mere til selve byggeteknikken, og hvordan bålet ender med at se ud, end de henviser til hvilket materiale, man med fordel kan bygge med.

  1. Pyramidebålet er det, vi kender fra Sankt Hans. Det bygges op, så det lidt ligner en tipi og tændes fra bunden. Det letteste er at optænde bålet og så stille og roligt lægge brænde på, så det danner en pyramide. Denne type bål giver en intensiv strålevarme opad og store flammer. Pyramidebålet er derfor godt, hvis du hurtigt skal have varmen.

  2. Pagodebålet er bygget op som Klodsmajor, hvor man undlader alle klodserne i midten. Det er altså kun den yderste væg i firkanten, man bygger. Den letteste måde at bygge et pagodebål på er først at lægge to stykker brænde parallelt med hinanden og optænde bålet derimellem. Når ilden har ordentligt fat, bygger man bålet færdigt. Pagodebålet er et godt madlavningsbål, især hvis man bruger hårdt brænde, der skaber mange gløder. Da bålet startes nedefra, får du også her varme og gløder i en fart, som du så kan bruge til madlavning.

  3. Berberildens navn er opstået, fordi båltypen er inspireret af det nordafrikanske folk, berberne. Det er svært at finde brænde i Nordafrika, og derfor har de udviklet et yderst energieffektivt bål, der får brændet til at holde i lang tid. Desuden er forbrændingen i berberilden renere end i de andre båltyper, udvikler derfor mindre røg og er bedre for miljø og klima. En berberild er opbygget som klodsmajor i fuld format. Der er altså ikke hul i midten af berberilden. Dog skal der være lidt mellemrum mellem brændestykkerne, så der er ild nok til forbrændingen. Bålet startes fra oven med et lille pyramidebål og brænder herefter stille og rolig ned som et lys. Derfor holder brændet længere, især hvis du bruger hårdt træ. Berberilden er god til hyggebål og til madlavning, da bålet afgiver en jævn varme og ikke har høje flammer.

DSC 4122

Børn og bål

Man kommer ikke udenom, at der er risikoelementer forbundet med at lave bål. Man kan blive forbrændt eller komme til skade ved huggeblokken. Børn kan dog sagtens være med i hele processen omkring bålet, hvis der bare er styr på et par forholdsregler.

Børn kan sagtens slæbe brænde tilbage til bålpladsen og kan også hjælpe med at save og flække brændet. Barnet kan for eksempel banke ovenpå øksen med et stykke brænde. Øksen skal være placeret på det stykke brænde, man ønsker at flække, og holdt af en voksen, der står med spredte ben. Så kommer ingen fingre i klemme, og ingen knæskaller bliver halveret.

Samme metode kan i øvrigt benyttes af voksne. Det er mere taknemmeligt for børnene at hjælpe med at flække de lette træsorter. Lav klare aftaler om, hvordan man opfører sig rundt om bålet, så børnene ikke løber og bakker indenfor bålstedet.


4 huskeregler efter bål

  1. Husk at rydde op på bålpladsen efter dig, og forlad pladsen som du gerne selv vil finde den. Ikke så sjældent sker det, at man bliver ivrig, når man finder brænde. Men så viser det sig, at halvdelen af træet er vådt, og man bruger det ikke alligevel. Så ligger der halvvåde grene hulter til bulter rundt om bålpladsen, og det giver et rodet indtryk for de næste, der gerne vil bruge bålpladsen.

  2. Fjern det brænde, du ikke får brugt, så stedet er ryddeligt til de næste. Det er også god stil at gå lidt ind i skoven, når man leder efter brænde, så området lige rundt om bålpladsen ikke kommer til at se ramponeret ud med knækkede grene på træerne.

  3. Laver du bål på stranden, så undlad at dynge sand ovenpå bålet, når bålet er brændt ud. Sandet holder utroligt længe på varmen, og det bliver umuligt for andre strandgæster at opdage, at de går ovenpå et bål, hvis det er dækket til. Pøs i stedet en masse vand på bålet for at nedkøle sandet.

  4. Når du skal slukke et bål på en bålplads, kan du enten rode gløderne ud til siderne, så bålet slukkes af sig selv. Hvis der stadig er røg eller flammer, kan du pøse en smule vand på. Men ikke for meget, for så oversvømmer du bålpladsen for de næste, og det er irriterende at ankomme til.

DSC 4219

Hvor må du tænde bål?

Det er ikke alle steder i Danmark, du må tænde et bål. På statens arealer, som eksempelvis de offentlige skove, må du kun tænde bål på bålpladserne.

Her kan du altså ikke bare tænde et bål, hvor du vil. Det kan du til gengæld på de offentlige strande, så længe bålet er placeret nede på stranden, hvor der ikke vokser planter. På udinaturen.dk kan du se et kort over bålpladser i Danmark.


Styr på sikkerheden

Man skal have styr på sikkerheden, når man laver bål. Her er fem gode huskeregler:

  1. Sørg for at få flintesten væk fra bålpladsen, da flint eksploderer, når det bliver varmt.

  2. Sørg for at have vand i nærheden til brandskader og skoldninger. Hvis uheldet er ude, så gør et stykke tøj vådt og svøb om skaden fremfor at pøse vand direkte på. Så holder vandet længere.

  3. Sørg for at din huggeplads er et stykke væk fra bålpladsen, så brændestykker ikke rammer andre, når du hugger brænde. Og hold nallerne væk fra det stykke brænde, du hugger i.

  4. Træ med et højt indhold af harpiks, som eksempelvis grantræ, kan gnistre og lave små eksplosioner, når harpiksen bliver varm. Vær derfor ekstra opmærksom på gnister ved brug af disse typer træ.

  5. Vær en rollemodel for andre i den måde du bevæger dig rundt på bålstedet.

Gode sider

www.udinaturen.dk 
www.naturstyrelsen.dk  
www.skorstensfejer.dk 
www.skoven-i-skolen.dk 

Andre spændende artikler


Guide til eventyrlig overnatning

Guide til eventyrlig overnatning

3 tips: Kom i form til vandreturen

3 tips: Kom i form til vandreturen

Interview med madskribenten Eddie Lin

Interview med madskribenten Eddie Lin

Log ind