En GPS kan både være det perfekte turlegetøj for gadget-freaken, men samtidig kan den være en livreddende sikkerhedsline, når ulykkerne skal undgås eller allerede er indtruffet. Alene af den grund, er det en god ide at have en GPS som fast del af pakkelisten. Tag den gerne med på geocaching eller en tur i skoven, så du kan lære din GPS at kende, og du har styr på den, når det virkelig gælder.
Det er vinteren 2008, og jeg er med en gruppe på skitur på Hardangervidda. Kort efter at være gået fra lejr to på vores fem dages skitur blæser vinden op, fygningen tager til og sigten forsvinder. Konturerne i sneen er væk, og fornemmelsen for bevægelsen i skiene forsvinder.
Man ved kun, om skiene glider ved at se, om de andre kommer tættere på eller længere væk. Total white-out – alting er hvidt. Vi er netop begyndt en nedkørsel på omkring 100 højdemeter fra en isdækket sø til en anden.
Bækken, der forbinder de to søer, er til trods for den barske kulde ikke frosset til, og vi har bestemt ikke lyst til at blive våde. I området er der også en lodret klippeskrænt med et fald på omkring 40 meter. Den vil vi heller ikke for tæt på.
Samtidig kan vi ikke gå for tæt på fjeldet på grund af lavinefare. Problemet er, at vi på grund af snefygningen ikke aner, hvor vi befinder os i forhold til alt dette, og den dårlige sigt gør det umuligt at orientere efter kort og landemærker. Det oplagte alternativ er at slå lejr og vente på bedre vejr.
Heldigvis har vi dog GPS med på turen. Vi fisker den frem, og kort tid efter har vi vores nøjagtige position. Vi bruger de næste par timer på at bevæge os korte strækninger og med jævne mellemrum rådføre med GPS’en, så vi kan holde en sikker afstand til alle faremomenterne og kommer sikkert ned på den nedre sø. Herfra kan vi på trods af den dårlige sigt roligt tage en kompaskurs mod søens fjerne ende og bare traske ud i alt det hvide.
”Problemet er, at vi på grund af snefygningen ikke aner, hvor vi befinder os”
GPS er en forkortelse for Global Positioning System, som fungerer ved, at et stort antal satellitter bevæger sig rundt om jorden og hele tiden kommunikerer med GPS-enheder på eller i nærheden af jordoverfladen. Således kan ens egen GPS-enhed, når den har kontakt med flere satellitter, fastslå ens nøjagtige position.
Planlæg din tur med GPS
For at navigere med GPS på tur er det min erfaring, at det er lettest at have planlagt ruten hjemmefra således, at man har fundet koordinater på eventuelle lejr- og frokostpladser. Hvis man planlægger primært at bruge GPS til at orientere sig med, kan det være en fordel også at finde koordinater til fikspunkter, eller såkaldte waypoints, undervejs på ruten – det kunne være alternative lejrpladser og potentielt farlige passager på ruten.
Ligesom med kort og kompas er det sjældent den lige linje, der er den letteste vej. For at planlægge den optimale rute kan du bruge det elektroniske kort, som mange GPS’er har indbygget, men da skærmen ofte er lille, kan det være besværligt. Til mange GPS’er er det muligt at have det elektroniske kort både på sin computer og på sin GPS.
På den måde kan du let overskue et større område, og det bliver derfor nemmere at planlægge din rute. Samtidig er det generelt lettere, at arbejde på sin computer end på GPS’en. Herefter er det nemt at overføre den ønskede rute og fikspunkter fra computeren til sin GPS
Alternativt kan du bruge et ganske almindeligt kort og planlægge ud fra det. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes flere forskellige måder at angive koordinater på. Mange vandre- og turkort har en lille vejledning i at aflæse disse koordinater samt eventuelle lokale afvigelser.
Det kan dog være en langsommelig og besværlig proces at indtaste de ofte lange koordinater i GPS’en på grund af de ofte sparsomme antal knapper. Igen er det altså være en fordel at arbejde via sin computer, hvor du hurtigere kan indtaste rute og fikspunkter, og herefter eksportere informationerne til GPS’en.
UTM eller bredde- og længdegrader
Positioner kan gengives i flere forskellige formater. Det normale er at benytte UTM eller længde- og breddegrader, og det er i udgangspunktet underordnet, hvilket format du bruger, så længe du sikrer dig, at det er samme format på kort og GPS.
I de fleste nye GPS’er kan du omprogrammere formatet, så det passer til dine kort, og det er ikke sjældent, at vandrekort angiver begge formater. Ellers kan du på internettet finde et utal af omformere, der kan hjælpe dig med at omregne.
I vildmarken anbefaler vi at bruge UTM (Universal Transverse Mercator): UTM-systemet er et todimensionelt netværk af nord-syd og øst-vest linjer. På normale 1:50.000 kort kommer linjerne i intervaller af 1000 meter, og det er derfor nemt at omdanne og vurdere afstande på kortet i forhold til terrænet.
Sådan aflæser du koordinater på kortet
Når du skal aflæse UTM-koordinater, skal du først aflæse de horisontale koordinater (øst-vest), og herefter de vertikale (nord-syd). Bruger du UTM, skal du være opmærksom på, at kortet refererer til en specifik UTM-zone, som du kan finde i kortets informationsboks.
Her kan du normalt også finde et bogstav, der refererer til en specifik breddezone og dermed angiver zonens position i forhold til ækvator. Er bogstavet ikke angivet i kortvejledningen, kan du finde information om det på internettet.
Zonen angiver, et 6 graders udsnit af jorden, samt detaljerne for netop det udsnit af kortet. Disse informationer skal naturligvis plottes ind på din GPS sammen med de ønskede koordinater (se eksempel i billedtekst).
Bruger du bredde-/længdegrader skal du aflæse og notere i den omvendte rækkefølge: Her aflæser du først vertikalt (nord-syd) og herefter horisontalt (øst-vest).
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Undervejs på turen er det blot at finde de ønskede waypoints frem på GPS’en og bede den vise vej frem til dem. Det er muligt at arrangere dem i ruter, således at GPS’en automatisk registrerer, når du har nået et waypoint og derefter sætter kursen mod næste. På den måde kan GPS’en vise vej hele turen.
Hvis du har en GPS med elektronisk kort, vil du samtidig kunne orientere dig i terrænet undervejs ligesom med et almindeligt kort. På de gode elektroniske kort er du ofte beriget med en stor detaljeringsgrad.
Sammenlignet med de ofte høje målestokke på vandrekort over større områder, kan de elektroniske kort være en kæmpe fordel. For at lette at læsningen af de elektroniske kort, er de ofte pædagogisk farvelagt med skygger på skråninger og lignende.
For nogle vil det være en kilde til irritation, mens andre vil få stor hjælp til for eksempel at læse kurvebilleder. Man skal dog være opmærksom på, at når man zoomer ud og ind på GPS’en, vil målestoksforholdet ændre sig, og du skal derfor holde tungen lige i munden, når du skal vurdere afstande på de elektroniske kort.
Husk i øvrigt at tjekke hvilket kort, der er på din GPS. Der er meget stor forskel på detaljeringsgraden, og for at få de fat i de bedste kort, må du ofte købe dem som tillæg (se Køb af GPS herunder).
En funktion, der er særlig anvendelig på tur, er muligheden for at få informationer om den allerede tilbagelagte distance. I og med at GPS’en kontinuerligt har indsamlet informationer om position og tid, kan den ganske nøjagtigt fortælle om hastighed, tilbagelagt distance, afstand til mål, estimeret tid til mål, antal højdemeter og meget, meget mere.
Alt sammen meget sjove informationer at have undervejs, men også praktisk i forhold til eksempelvis hastighed og afstand: Ved at kende din aktuelle vandrehastighed kan du vurdere, om du skal regulere hastigheden for at ny frem i tide, og det er derfor et suverænt redskab til løbende at vurdere, om den planlagte rute er realistisk.
Sikkerhed med GPS
Hvis du har en GPS med på tur, vil det utvivlsomt være med til at øge sikkerheden. Mange har allerede erfaret, hvordan en GPS kan give uvurderlige informationer i forhold til orientering i dårligt vejr. Således kan GPS’en være med til at sikre, at du ikke farer vild, samt give dig nøjagtige koordinater, hvis du skal informere et redningshold om din placering i tilfælde af et uheld.
Du skal dog passe på, at GPS’en ikke overtager din kundskaber til at orientere med kort og kompas. GPS’en er et stykke elektronisk isenkram, der kan svigte. Selvom en GPS sjældent går i stykker, kan du aldrig gardere dig imod dårligt signal, og batterierne løber altid tør på et tidspunkt.
Husk friske batterier og hold dem varme, så eventuel kulde ikke tømmer batterierne for kraft (NiMH batterier er dårligst i kulde, NiCad er bedre, men Li-Ion er helt klart bedst).
Sidst, men ikke mindst; hvis du færdes i områder, hvor præcis navigation er vigtig for din sikkerhed, så hav altid kort og kompas med, samt færdighederne til at bruge dem, fordi den vigtigste regel omkring navigation er, at du aldrig må være afhængig af din GPS.
Boks slut
Begreberne navigation og orientering bliver ofte brugt i flæng, men der er faktisk forskel på betydningen af de to termer. Selvom vi her er inde på en detalje, der måske kun har betydning for eksperterne, er det ikke desto mindre interessant viden: Navigation er defineret som kunsten til at finde vej på en sikker og hensigtsmæssig måde for skibe og fly. Man kan således kun tale om navigation i luften eller til havs.
Når det drejer sig om aktiviteter på landjorden, er der altså ikke tale om at navigere, med derimod at orientere sig. Fra kajakken navigerer du, mens du orienterer dig, når du er i vildmarken. Uanset sprogbrug, så er det vigtigste dog stadig, at kunne mestre sine kundskaber på en forsvarlig måde.
”Den vigtigste regel omkring navigation er, at du ALDRIG må være afhængig af din GPS.”
Hvis du ikke har meget erfaring med GPS’er, men tænker, at det her er lige noget for dig, så tøv ikke med at smutte ned i din lokale udstyrsforhandler. GPS’er kommer i mange prisklasser alt efter indholdet af kort, skærmstørrelse, batterilevetid, nøjagtighed og meget mere.
Da GPS’er trods alt ikke er helt billige, opfordrer vi dig til at overvejer dit behov, inden du køber. I de fleste danske butikker er det primært GPS’er fra Garmin, du finder på hylderne, og de koster fra 700 kroner og op.
De er generelt grundigt gennemarbejdede, gennemtestede og meget velfungerende. GPS’er til vandring er som regel vandtætte og kan klare relativt hårdt brug. Trykfølsomme skærme kan dog være vanskelige eller helt umulige at betjene med handsker, så hvis du skal til steder med meget kolde temperaturer, kan du med fordel vælge en med store knapper.
Samtidig sluger store farveskærme markant mere strøm end mindre skærme i sort og hvid, så overvej dine behov.
De elektroniske GPS-kort kan købes til stort set hele verdenen og er generelt i markant bedre kvalitet end GPS’ernes pre-installerede kort. Så skal du bruge din GPS til seriøst brug i vildmarken eller i bjergene, bør du helt sikkert investere i ordentlige elektroniske kort.
Boks slut
Hvis du har brugt GPS på din tur, kan du få mange fede informationer ud af din GPS. Undervejs på turen indsamler og lagrer GPS'en din rute, eller dit såkaldte spor. Når du er hjemme fra turen, kan du importere oplysninger fra GPS’en til din computer.
Her kan du få overblik over alle informationer om din rute, lejrpladser, pauser og så videre. Og har du taget billeder på turen, kan du synkronisere billederne med informationerne fra din GPS. På den måde kan du præcist se, hvor de enkelte billedet er taget.
Du kan også bare nøjedes med at gemme positioner på for eksempel smukke udsigtsposter, en god lejrplads eller vandposter, som du kan dele med andre. Der er altså mange muligheder indbygget i udstyret, så undersøg din GPS og lær den godt at kende, så du får mest mulig ud af din GPS – både for sjov skyld, men i særdeleshed også for en sikkerheds skyld.
Kort fortalt er geocaching en elektronisk udgave af en god gammeldags skattejagt. Kortet med prikker, skridt, spytklatter og det store kryds er blot byttet ud med en lille GPS enhed, der fortæller dig, hvor du skal hen.
Det hele er sat i system gennem internettet, hvor du kan finde informationer om ikke mindre end 1,5 million gemte skatte, de såkaldte caches, der er gemt over hele verden. På www.geocaching.com kan du nemt og gratis oprette en profil og hente informationer om de caches, der er gemt i dit nærområde.
Informationerne kan så overføres til din GPS, der guider dig frem til de ønskede caches. Når man har fundet skatten, har man mulighed for at tage en del af skatten med hjem, man skal dog huske at efterlade noget til de næste skattejægere.
Skattene er typisk en vandtæt plasticbeholder i forskellige udformninger, der varierer i størrelser fra de analoge fotobeholdere til større plasticæsker. Alle caches er placeret og vedligeholdt af entusiaster efter aftale med Naturstyrelsen og diverse grundejerforeninger.
Geocacher-fællesskabet er baseret på åbenhed, frivillighed og universel tilgængelighed og generelt er geocacherne meget hjælpsomme med spørgsmål, udfordringer og oplæring, hvis du er interesseret. Læs meget mere på www.geocaching.dk.
Der findes faktisk et væld af applikationer, der både kan tillade dig at geocache og finde vej ved hjælp af den indbyggede GPS i din smartphone. Prøv at søg lidt på nettet og se hvilke apps, der bliver anbefalet til lige præcis din telefon og styresystem, men husk at telefonen har en meget begrænset batterilevetid, når du har GPS enheden tændt. Garmin OpenCaching er en gratis applikation til både Android og Iphone, som er underholdende og nem af bruge.
Turplanlægning er et delikat emne, men bestemt ikke uvæsentligt. God planlægning afhænger af mange faktorer som for eksempel deltagernes niveau og erfaring, terræn, årstid og aktivitet.
Det er derfor vanskeligt at generalisere og komme med gode råd, der dækker alle ture. Én ting er dog sikkert – planlæg konservativt, det vil sige prioritér altid sikkerhed først og planlæg din tur efter evne.
Bogen Wilderness Navigation – mountaineers outdoor basics, skrevet af Bob og Mike Burns fra forlaget The Mountaineers Books, er en grundig håndbog i at orientere sig sikkert i vildmarken.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS