En dag – efter et langt liv fyldt med glæde og hård fysisk aktivitet – sagde Ernsts krop fra. Men hvad med drømmene om fremtiden og turene i naturen?
En dag – efter et langt liv fyldt med glæde og hård fysisk aktivitet – sagde Ernsts krop fra. Men hvad med drømmene om fremtiden og turene i naturen?
Sidder på en sten, solen skinner. Strømperne er våde, og vandrestøvlerne er til tørring. De bare fødder rører ved jorden. Kaffen er varm, livet er skønt. Jeg kigger på de få træer, som vokser i trægrænsen. De er skæve og har sjove vækster. Uanset hvad livet byder dem, så har de vækst, på den måde som det nu kan lade sig gøre. Det er livsbekræftende.
Jeg rejser mig og tager Vandrestøvler og rygsækken på. Begynder ”at gå”. Stien er skyllet for jord under de årlige snesmeltninger, der er i fjeldene. Hvert eneste skridt kræver min opmærksomhed for ikke at vride i anklerne eller vælte. Jeg kommer ind i en rytme. Det at gå, bare glide af sted uden jeg tænker. En fod der, en fod der, til stede i nuet. Stien, hvert enkelt skridt, landskabet. Det er som om, hjernen er slået fra. Jeg er blot aktivt til stede. Det er helt igennem mentalt afslappende, og de fysiske ømheder fylder ikke det samme i den tilstand. Kommer til en bæk og finder et passende sted at slå Telt op. Pakker ud og gør grejet klar.
Glæder mig til at læse i den gode e-bog, jeg er i gang med, sammen med en kop frisklavet kaffe.
Et aktivt liv i naturen er for mig nøglen til velvære og fred i sindet. Efter et langt liv med hård fysisk aktivitet, både i fritiden og på arbejde. En tid, der var fyldt med glæde, og som gav tilværelsen mening. Pludselig en dag siger kroppen fra, sygemeldt fra arbejde på grund af smerte. Så sidder man – eller ligger – der for 27. gang, fordi man ikke kunne holde igen, da det kørte for en. Glæden ved at være aktiv, som man kendte det, er svær at komme til livs. Dumt, for prisen er smerte og en periode hvor man ikke kan være blot det mindste aktiv. Psykisk er det meget hårdt, for det var det, som gav mening i livet, og det som ens identitet var bygget op på. Drømmene om fremtiden og livet efter arbejde og de planer, der var forberedt – hvad med dem?
Mod på meget mere
Jeg er på vandretur på Silverleden. På tredjedagen kommer jeg til et shelter, som er ledigt. Jeg vælger at gå videre, da klokken kun er 16. Kort tid efter kommer jeg til en modbydelig stigning, hvor stien er skyllet med store mængder vand. Den er meget ujævn, og jeg begynder at kalde mig selv en idiot, for det er simpelthen for hårdt til at give mening. Efter alt for lang tid kommer jeg til en sø, hvor det er svært at komme ud til vandet. Jeg når lige at sætte hængekøjen op og koge vand til mad og drikkedunke, inden det bliver mørkt.
Jeg har set på kortet, at der ikke er ret langt til næste shelter. Så efter de seneste to dage med ømme og stive ben beslutter jeg mig for at holde pause der. Jeg bliver der til næste dag. Laver rigeligt med brænde og skriver i dagbogen og læser i min e-bog. Er i vandet flere gange, solen skinner fra en skyfri blå himmel. Bålet er tændt, og sengen er klar, alt ånder i fredfyldt skønhed. Sådan en dag gør livet ekstra smukt.
Min erfaring fra Silverleden er, at jeg skal gå mindre mellem overnatningerne for at skåne kroppen og have mere tid til lejrliv og blot nyde at være i naturen. Derfor tager jeg på en syv-dages vandretur på Bergslagsleden. Starter i Kopperberg, ved togstationen, og går til Uskavi. I alt syv overnatninger i shelter i slutningen af oktober og starten af november. Jeg går 7-13 kilometer per dag. En helt igennem fantastisk oplevelse, som giver mod på flere ture med flere overnatninger i naturen. Drømme og projekter skal afstemmes med min kunnen rent fysisk. Der venter masser af gode oplevelser i fremtiden.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS