Du er her:

Fjeldski for begyndere

Fra Bambi på glatis til Prinsesse af Telemarken

En påskeuge på fjeldski i norske Hardangervidda var fuld af udfordringer. Styrt og dårligt vejr blev dog afløst af sol og styr på skiene. Dette er en beretning om en succesoplevelse.

HArdangervidda6.jpg
Skrevet af: Louise Voss Bendixen
Opdateret den 07. dec 2016

En påskeuge på fjeldski i norske Hardangervidda var fuld af udfordringer. Styrt og dårligt vejr blev dog afløst af sol og styr på skiene. Dette er en beretning om en succesoplevelse.

Der er ikke mange meter til toppen af det lille fjeld, vi har udset os som dagens erobring. Vi bruger stavene og hugger spidsen af skistøvlerne godt ind i den isede, hårde sne for at få fodfæste. Skiene er spændt på kærestens rygsæk, og jeg har privilegiet at bevæge mig ubesværet opad uden ekstra vægt. Det er vigtigt at holde øje med kanter og udhæng, som kan være porøse.

Det er ikke smart at træde ved siden af, for så falder du mange meter ned. Det kildrer lidt i maven ved tanken. Endelig når vi den lille, smalle fjeldtop og kan tage et hvil. Der er den skønneste udsigt milevidt til alle sider, og vi kan ane skisporene i den snedækkede dal, som vi netop har sneglet os op igennem. Herfra er der lækker, blød sne og en behagelig, bølgende nedkørsel tilbage til hytten. Ingen følelse kan være bedre.

Slaraffenland for fjeldskiløbere
Vi befinder os på Hardangervidda; et kæmpe fjeldplateau i det vestlige Norge, som er et rent slaraffenland for langrend og fjeldski. Sidstnævnte er en ny disciplin, jeg har kastet mig ud i. Kæresten har boet i Norge tidligere og er rimelig rutineret fjeldskiløber, men for mig er det første gang.

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Hardangervidda3Hjemmefra har vi diskuteret, hvor nemt eller svært det ville være for mig at tage på ski i fjeldet med fuld oppakning, når jeg ellers kun har prøvet alpint skiløb, hvor der altid er rigeligt med skilifter og glühwein til rådighed.

”Vinden er hidsig, og sneen stikker ubarmhjertigt i alt, hvad der er blottet af hud.”

Indrømmet; det er ikke helt nemt de første par dage, hvor jeg ryger på bagdelen konstant og mest af alt føler mig som Bambi på glatis. Det kræver noget tilvænning ikke at være helt fastspændt i stive støvler i skiene. Særligt når det går nedad, og når der er meget iset, er det svært at styre skiene. Selv skråninger, der svarer til børnebakken, volder mig store problemer. Min kæreste morer sig meget over de obskøne udråb, der af og til lyder fra min mund, når skiene driller.

Madrasløsningen
Turens første destination, efter en smuk togtur fra Bergen, er Finse. Finse er en mindre fjeldstation med et fornemt gammelt hotel og Finsehytta, der er drevet af Den Norske Turistforening (DNT).

Hardangervidda4Vi havde forsøgt at reservere en køjeseng hjemmefra, men desværre er alt booket på grund af påsken. Vi får dog lov at sove på en madras på gulvet. Det er et princip for DNT-hytterne, at der altid er plads til en til. Madrasløsningen er lidt hektisk, da der er kamp om de gode uforstyrrede hjørnepladser ved sengetid, men alle får dog et leje for natten.

Finsehytten tilbyder fuld forplejning og gode lokalt bryggede øl, men der er alt for mange mennesker. Påsken er nordmændenes foretrukne skiferieuge. Mange familier med store børn dominerer stedet, og der er et konstant rend frem og tilbage. Man føler sig næsten hensat til en banegård.

Maden er god og rigelig, men der er desværre ventetid, så aftensmaden bliver først indtaget kl. 22. Vi bedriver ventetiden med at drikke øl og læse bøger, og glæder os til at komme ud i fjeldet på jagt efter lidt mere ro og afslapning.

Snestorm og frossent müslibrød
Vores første tur på cirka 17 kilometer går op til en lille hytte nord for Finse. Vejret viser tænder med en ret kraftig snestorm, der får himmel og jord til at gå i et. Opstigningen er langsom og møjsommelig. Vinden er hidsig, og sneen stikker ubarmhjertigt i alt, hvad der er blottet af hud.

Jeg trækker halstørklædet op over næsen til kanten af solbrillerne og bander over, at jeg ikke har rigtige skibriller på. Solbrillerne dugger nemlig konstant til af min varme ånde og gør, at udsynet bliver lig nul. Alle konturer udviskes fuldstændig, og det føles som at bevæge sig i blinde.

”Det er ikke smart at træde ved siden af, for så falder du mange meter ned.”

Hardangervidda1Vi når endelig den lille hytte, som er føget næsten helt til med sne og desværre aflåst, så vi kun kan klemme os sammen i et lille forrum i ly af stormen. Vi nyder en kop varm suppe med halvfrossent, men nærende hjemmebagt müeslibrød til, som tanker kroppen op med ny energi, så turen tilbage til Finsehytta virker mere overskuelig.

Opmuntret af norsk skidronning
Dag to er vejret klaret op, men det er stadig bidende koldt med minus 15 grader. Vi gør klar til den lange tur på omkring 20 kilometer, som skal bringe os til den lille hytte Hallingskeid, hvor vi planlægger at tilbringe et par dage. Vinden er stadig krads, men det klarer efterhånden op, og solen titter frem i løbet af dagen.

Vi møder flere folk undervejs og udveksler høfligheder og historier med dem. Jeg er positivt overrasket over den store åbenhed, der hersker hos vores ellers reserverede nordiske broderfolk. Vi får en del anerkendende nik, når vi fortæller, at vi er danskere på fjeldski.

Jeg døjer lidt med mine lejede skistøvler, som er et nummer for store. Støvlerne gnaver i anklerne, og det er ret smertefuldt. På et tidspunkt, efter mange timers vandring, er jeg lige ved at tude over, at det gør så ondt.

Hardangervidda15Men der er langt igen og ikke andet at gøre end at bide det i mig og fortsætte. Jeg kigger ned. Den norske eventyrdronning og skiløber Cecilia Skog er afbilledet foran på mine ski, og hun smiler opmuntrende op til mig og giver mig mod på at fortsætte. Hvis hun kan, så kan jeg vel også!

Solskin og kanelsnegle
Efter cirka otte timer på ski når vi endelig til Hallingskeid. Det er den hyggeligste lille hytte med ild i pejsen og fine små værelser med køjesenge. Vi er heldige at få et værelse med to køjesenge helt for os selv, og det er dejligt ikke at skulle dele med andre. Udmattede og sultne kaster vi os over forrådskammeret, som er proppet med al muligt på dåse og i pulverform, og vi formår at lave et tilnærmelsesvist lækkert måltid i det lille fælles køkken.

Alt, hvad man tager fra hytten, skrives på en seddel sammen med kreditkortoplysninger, som man putter i en særlig DNT-postkasse. Det er et smart system, som dog alene beror på folks solidaritet og ærlighed.

Om formiddagen næste dag tager kæresten en rask tur alene, mens jeg hviler mine ankler og slikker påskesol med en god bog udenfor hytten. Ren terapi. Jeg finder nogle mel- og smørrester i køkkenet, og med tørgær fra kammeret bager jeg kanelsnegle, som bringer stor lykke blandt de andre hyttegæster.

Hyttetraditionen længe leve
Hytteværten Helge er en af de frivillige, der får hyttetraditionen til at leve. Han er egentlig skolelærer i Bergen, men hver sæson tager han nogle uger af sted væk fra arbejdet og familien for at hellige sig livet i fjeldet og sørge for, at alt fungerer, som det skal. Han er en gemytlig mand, som hygger om hyttegæsterne om aftenen og bager lækkert grovbrød, som kan købes til madpakken.

Han sørger for, at alle tager deres tørn med at gøre rent i hytten, og så har han også det daglige ’lorte-job’ med at kravle ind under dasset og fordele hyttebeboernes efterladenskaber, så bunkerne ikke vokser sig helt op til brættet. Føj, for en tjans!

Hardangervidda16På hytten møder vi også en herlig familie fra Bergen, som vi falder i hak med. De har taget deres små børn på 5 og 7 år med på turen, og de bliver ikke skånet, blot fordi de er små. Børnene må selv sige fra, hvis det bliver for hårdt for dem, og de lader til at trives fint med den aftale. Fordelen er også, at børnene falder hurtigt omkuld om aftenen, så de voksne kan få lidt fred og ro i hytten.

Det er meget inspirerende at se, at børn ikke behøver være en hindring for et aktivt liv på ski. Vi møder også et par med en få måneder gammel baby pakket varmt ned i en pulk trukket af faderen. Det går fint, ”barnet sover jo det meste af tiden alligevel,” som han siger.

Flotte spor i sneen
Planen var egentlig at tage videre fra Hallingskeid, men vi har forelsket os totalt i stedet og menneskene, så vi beslutter os for at blive nogle ekstra dage, inden vi skal tilbage til Finse. Så slipper vi også for at skulle have oppakningen med os hele tiden. Der er også rigeligt med dagsture, der kan tages i alle retninger fra hytten, så der er masser af nye oplevelser hver dag.

Vi er heldige med vejret, for solen skinner fra en skyfri himmel og varmer helt ind i knoglerne. Vi leger i den uberørte sne i bakkerne oppe over hytten. Det er perfekt landskab til at lære telemark-teknikken. I de bløde, skønne snedyner gør det ikke ondt at falde, og jeg bliver mere modig.

Lidt efter lidt forstår jeg princippet med at lægge al vægt på den ski, der vender mod dalen og at gå dybt ned i knæene for at få skiene til at dreje. Det bliver ikke perfekt, men efter en lille uge mestrer jeg at trække nogle fine spor efter mig. Kæresten er vist lidt imponeret, og jeg er pavestolt.

Ren luksus i Bergen
Vi runder endnu en gang Finsehytta på turen tilbage og er heldige at få en køjeseng på sovesalen. I Finse afleverer jeg de lejede ski og støvler, som mine fødder efterhånden fik vænnet sig til. Togturen tilbage mod Bergen er smuk og lidt vemodig, for vi har ikke lyst til at tage væk fra Hardangerviddas bløde snelandskab. En enkelt overnatning på et lille budgethotel i Bergen er dog tiltrængt og føles som den rene luksus efter en uge uden bad. Lidt sightseeing i Bergen bliver der også tid til.

Hardangervidda17Vi kan tænke tilbage på en fantastisk tur, der har overgået alle forventninger, og jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at investere i et par fjeldski før eller siden, for jeg er faldet pladask for den måde at tage på ski.


Hardangervidda: Attraktivt for eventyrere og Hollywood

Hardangervidda i det vestlige Norge er et stort bjergplateau og Norges største nationalpark. Det er efter sigende også det største af sin slags i Europa. Landskabet er karakteriseret af store vidder med lav vegetation, mange små og store søer og runde fjelde.

Området er et populært udflugtsmål hele året rundt. Der er rigeligt med velafmærkede ruter til vandring, klatring, cykling og langrend/fjeldski. Eventyrerne Roald Amundsen og Fridtjof Nansen brugte Hardangervidda til at træne og planlægge deres mange ekspeditioner. Og George Lucas valgte at indspille dele af Starwars-filmen The Empire Strikes Back i dette forunderligt smukke landskab.


Hardangervidda20Fra hytte til hytte over Hardangervidda

Har du erfaring med fjeldski, og vil du have lidt flere kilometer i skiene, så er der masser af muligheder for at stå fra hytte til hytte. En af de klassiske ture går fra Finse til Haukeliseter med overnatning i hhv. Krækja (+ evt. Stigstuv), Sandhaug, Litios og Hellevassbu. Ruten er på godt 120 km og klares af de fleste på fem til seks dage. Læs mere om ruten og få inspiration til andre ture på www.ut.no

Andre spændende artikler


Ski & Sail i Nordnorge

Ski & Sail i Nordnorge

Forårsski i Rondane

Forårsski i Rondane

Skisafari i polarsol

Skisafari i polarsol

Log ind