Lidt godt & nyt ude fra hylderne.
Lidt godt & nyt ude fra hylderne.
SOG Stout FLK
Der er ofte brug for en Kniv på tur, og SOG Stout FLK er en lille, lækker én af slagsen, som er designet af danske Mikkel Willumsen.
Bladet er 6,65 centimeter langt og lavet i stærkt cryo D2-stål. Håndtaget er lavet i det klassiske skæftemateriale, G10, der kan holde til at blive brugt, og der sidder en lommeklips på foldekniven, så den ikke bliver væk.
Samlet set er kniven 16,23 centimeter lang.
Vægt: 116 gram.
749 kr. / www.sogknives.com
Ulvang Marius Half Zip
Det bliver næsten ikke mere klassisk norsk end sweateren her fra Ulvang.
Marius Half Zip er lavet i 100% uld, og siden den første Marius-sweater blev designet i 1953, er der blevet solgt svimlende 7 millioner af dem.
I Norge bliver Marius-mønstret betragtet som et norsk ikon, der symboliserer nordmændenes kærlighed til naturen og udelivet, og sweateren er da også særdeles velegnet til alskens aktiviteter, hvor man har brug for lidt ekstra, blød varme.
Og så kommer den selvfølgelig med alle uldens naturlige egenskaber.
Ulvang Marius Half Zip er desuden OEKO-TEX®-certificeret
1.500 kr. / www.ulvang.com
Nalgene On the Fly 0,75 L
Der er stort set ikke den tur, hvor det ikke er praktisk at have en god drikkedunk ved hånden, og Nalgene On the Fly er netop lavet til at have med på farten, hvad enten det er på tur eller til hverdag.
Her er tale om en praktisk og snedigt konstrueret, enhåndsbetjent drikkeflaske, der selvfølgelig lukker helt tæt. Den passer desuden i flaskeholderen på cyklen og kan gå i opvaskemaskinen.
Dunken er lavet i BPA-fri tritan, der ikke afgiv
er smag til indholdet, og der er målestreger på siden. Det kan være praktisk til f.eks. madlavningen på tur. Skalaen går til 650 ml, men flasken er lidt større og rummer i omegnen af 750 milliliter.
119 kr. / www.nalgene.com
Stanley Legendary Food Jar + Spork 0.4 L
Det er forholdsvist nyt med de såkaldte madtermoer herhjemme, men det er netop, hvad den her sag fra Stanley er.
Her er ganske enkelt tale om en ”termoflaske”, der er beregnet til mad, og med den store åbning er det nemt at spise sin gullasch, suppe, risret, eller hvad man nu har med på tur direkte ud af Legendary Food Jar; f.eks. med den medfølgende spork.
Maden bliver holdt varm (eller kold) i op til syv timer. Man kan således sagtens tilberede den varme frokost fra morgenstunden, og åbne madtermoen ude på stierne, når sulten melder sig.
Vægt: 540 gram.
289 kr. / www.stanley1913.com
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS
Bliv inspireret og hold dig opdateret. Du får spændende artikler, aktuelle nyheder og eksklusive tilbud direkte i din indbakke.
Få indsigt i kommende aktiviteter, ture og foredrag med Opdag Verden – og få mulighed for at være blandt de første til at tilmelde dig.