Skal du i bjergene eller på vinterfjeld, har du sikkert tænkt godt over, hvordan du holder dig ordentlig varm. Men har du helt styr på, hvordan du spotter både de tidlige og de sene tegn på forfrysning? Hvordan behandler du det - og hvad må du endelig ikke gøre? I denne artikel klæder vi dig på til at kunne forebygge og behandle forfrysninger, når du er på tur.
Skal du i bjergene eller på vinterfjeld, har du sikkert tænkt godt over, hvordan du holder dig ordentlig varm. Men har du helt styr på, hvordan du spotter både de tidlige og de sene tegn på forfrysning? Hvordan behandler du det - og hvad må du endelig ikke gøre? I denne artikel klæder vi dig på til at kunne forebygge og behandle forfrysninger, når du er på tur.
Forfrysning kan ske, når påklædningen ikke er varm nok, huden er fugtig, eller når den er udsat for kold vind. Man er i ekstra risiko for forfrysning, hvis tøj eller udstyr klemmer blodtilførslen af til et område, eller hvis man ikke bevæger sig nok. Det går oftest ud over fingrene, tæerne og ansigtet.
Forfrysningsskaderne sker særligt, imens nedfrysningen foregår, og igen når området varmes op. Desuden bliver skaden værre, jo længere tid området har været frossent.
Man kan inddele forfrysninger i overfladiske og dybe. De overfladiske forfrysninger involverer kun huden, mens de dybe når ned i muskler og endda knogler.
Overfladiske forfrysninger
De tidligste tegn vil ofte være nedsat følesans og bevægelighed. Huden bliver tiltagende bleg. Senere bliver området følelsesløst, og der kan ses lyse eller grålige plamager. Trykker man på huden, ser man, at den fortsat er blød og ”retter sig ud igen”.
Der sker oftest ingen blivende skade, hvis man får beskyttet mod yderligere kuldepåvirkning og hurtigt får området genopvarmet. Efter genopvarmning vil overfladiske forfrysninger kunne give hævelse og vabler med klart eller mælkehvidt indhold. Fordi huden er følelsesløs, mærker man ikke, hvis tilstanden udvikler sig til en dyb forfrysning.
Dybe forfrysninger
Huden bliver tiltagende voksagtig at se og føle på. Trykker man på den, retter den sig ikke længere ud igen. Efter genopvarmning ses hævelse og væske- eller blodfyldte vabler. Det er tegn på, at området har haft dybe forfrysninger og nu er ved at tø op igen. Ultimativt kan området blive sort, hvis forfrysningen har været meget omfattende eller langvarig.
Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner
Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Forebyggelse på tur
Det handler virkelig om at være opsøgende, hvis man skal opdage forfrysninger. Fordi huden bliver følelsesløs, risikerer man først at opdage tegnene for sent. Er I på tur i et område, hvor forfrysninger er en mulighed, bør det være et fælles ansvar at undersøge hinanden for blottet hud, ændringer i hudens udseende og nedsat følesans. Lav for eksempel et ”buddy-system”, hvor man to og to er ansvarlig for at tjekke hinanden for tegn på forfrysninger.
Vabler med lys væske og/eller blod, som det ses efter genopvarmning. Tuschstregerne kan hjælpe til at holde øje med udviklingen.
Behandling
Ved begyndende tegn på forfrysninger vil det ofte være nok at få skærmet huden mod yderligere nedkøling og hurtigt få varmet området op igen. Det kan eksempelvis gøres ved at lægge det kolde område ind på maven eller i armhulen af én selv eller en turmakker. Fjern smykker, udstyr og andet som klemmer huden, så der kan komme blod til området. Gnub ikke, og læg ikke is eller sne på.
Anderledes svært er det med reelle forfrysninger, for her er det store spørgsmål, om man skal genopvarme eller ikke genopvarme.
Er der én ting, vi ønsker, at du husker efter at have læst denne artikel, så er det, at varmer du en forfrysning op, må du ikke lade den fryse igen. Et frossent område tager mere skade af et frys-tø-frys-tø-forløb end af at forblive frossent et par timer længere, til man for eksempel kan nå ind i ly. Er man ikke sikker på, at man kan undgå, at området fryser igen efter genopvarmning, eller har man mulighed for at søge ly et varmere sted (telt, hytte e.l.) inden for de næste par timer, skal man vente med at påbegynde opvarmning. Genopvarmes et frossent område af sig selv, skal man dog ikke aktivt holde det nedkølet.
Er man sikker på efterfølgende at kunne holde området varmt, skal man derimod starte genopvarmningen. Her gælder, at jo hurtigere opvarmningen kan gå, jo bedre. Anbefalingen er at lave et vandbad på 37-39 grader. Det svarer til at førstehjælperen kan have sin hånd i vandet i 30 sekunder, uden at det er for varmt. Tilfør løbende nyt varmt vand. Bliv ved, til huden er lyserød og blød. Det varer typisk ca. 30 minutter. Lad bagefter huden lufttørre eller dub forsigtigt – ingen gnubben!
Opvarmning
Uanset om I vælger at gå i gang med opvarmning eller må vente, gælder disse generelle anbefalinger:
1. Mangel på mad eller væske.
2. Træthed og udmattelse.
3. Visse sygdomme og nogle typer medicin (spørg din læge inden turen, hvis du fejler noget eller tager medicin).
4. Alkohol, tobak og stoffer.
5. Stramtsiddende udstyr; f.eks. for hårdt snørede støvler.
6. Lav iltmætning pga. højden.
7. Generel underafkøling.
8. Tilskadekomst, der gør, at vedkommende ikke er i stand til at bevæge sig frit.
9. Inaktivitet.
10. Fugtigt tøj.
11. Tidligere forfrysning.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS