Forfrysninger

Forebyggelse på tur
Det handler virkelig om at være opsøgende, hvis man skal opdage forfrysninger. Fordi huden bliver følelsesløs, risikerer man først at opdage tegnene for sent. Er I på tur i et område, hvor forfrysninger er en mulighed, bør det være et fælles ansvar at undersøge hinanden for blottet hud, ændringer i hudens udseende og nedsat følesans. Lav for eksempel et ”buddy-system”, hvor man to og to er ansvarlig for at tjekke hinanden for tegn på forfrysninger.

Vabler med lys væske og/eller blod, som det ses efter genopvarmning. Tuschstregerne kan hjælpe til at holde øje med udviklingen.

Behandling
Ved begyndende tegn på forfrysninger vil det ofte være nok at få skærmet huden mod yderligere nedkøling og hurtigt få varmet området op igen. Det kan eksempelvis gøres ved at lægge det kolde område ind på maven eller i armhulen af én selv eller en turmakker. Fjern smykker, udstyr og andet som klemmer huden, så der kan komme blod til området. Gnub ikke, og læg ikke is eller sne på.

Anderledes svært er det med reelle forfrysninger, for her er det store spørgsmål, om man skal genopvarme eller ikke genopvarme.

Er der én ting, vi ønsker, at du husker efter at have læst denne artikel, så er det, at varmer du en forfrysning op, må du ikke lade den fryse igen. Et frossent område tager mere skade af et frys-tø-frys-tø-forløb end af at forblive frossent et par timer længere, til man for eksempel kan nå ind i ly. Er man ikke sikker på, at man kan undgå, at området fryser igen efter genopvarmning, eller har man mulighed for at søge ly et varmere sted (telt, hytte e.l.) inden for de næste par timer, skal man vente med at påbegynde opvarmning. Genopvarmes et frossent område af sig selv, skal man dog ikke aktivt holde det nedkølet.

Er man sikker på efterfølgende at kunne holde området varmt, skal man derimod starte genopvarmningen. Her gælder, at jo hurtigere opvarmningen kan gå, jo bedre. Anbefalingen er at lave et vandbad på 37-39 grader. Det svarer til at førstehjælperen kan have sin hånd i vandet i 30 sekunder, uden at det er for varmt. Tilfør løbende nyt varmt vand. Bliv ved, til huden er lyserød og blød. Det varer typisk ca. 30 minutter. Lad bagefter huden lufttørre eller dub forsigtigt – ingen gnubben!

Opvarmning
Uanset om I vælger at gå i gang med opvarmning eller må vente, gælder disse generelle anbefalinger:

• Behandl altid underafkøling (se Opdag Verden nr. 79) og større skader før forfrysninger.
  
  
• Beskyt det frosne/genopvarmede område med løse, bløde forbindinger.
  
  
• Genopvarmning gør ondt! Giv derfor smertestillende (helst Ibuprofen).
  
  
• Forvent vabler med væske eller blod. Lad være med at punktere dem, med mindre de forhindrer hensigtsmæssig iklædning eller besværliggør evakuering.
  
  
• Forvent hævelse efter genopvarmning. Det kan betyde, at vedkommende ikke længere kan få fodtøj eller handsker på. Hold frostskaden over hjertehøjde for at mindske hævelsen.
  
  
• Er personen vågen, skal han/hun have væske.
  
  
• Undgå så vidt muligt at belaste en kropsdel, der har/har haft forfrysning.
  
  
• Alvorlige forfrysninger kræver specialistbehandling og evakuering skal overvejes tidligt.

11 faktorer der øger risikoen for forfrysninger

1. Mangel på mad eller væske.

2. Træthed og udmattelse.

3. Visse sygdomme og nogle typer medicin (spørg din læge inden turen, hvis du fejler noget eller tager medicin).

4. Alkohol, tobak og stoffer.

5. Stramtsiddende udstyr; f.eks. for hårdt snørede støvler.

6. Lav iltmætning pga. højden.

7. Generel underafkøling.

8. Tilskadekomst, der gør, at vedkommende ikke er i stand til at bevæge sig frit.

9. Inaktivitet.

10. Fugtigt tøj.

11. Tidligere forfrysning.