Vandreturen er bare bedre og mere fornøjelig, hvis kroppen er klar til strabadserne. Det kræver træning, men træning behøver ikke være surt slid. Det handler på mange måder om at blive ’Vandrer’ med stort V.
Hvis livet er et stort eventyr, så er hverdagen en masse små. Klargøring til de store eventyr og de længere vandringer starter i hverdagen. Personligt ser jeg det aldrig som ”træning”, der kan lyde lidt som en slags sur pligt. Store eventyr står på skuldrene af små, og vandring og bevægelse i hverdagen skaber mere velvære og eventyr. At få kroppen klar til vandretur handler derfor om at blive Vandrer, med stort V. Vanen og hverdagen giver nemlig grobund for de store vandreture.
Mange nybegyndere, men måske også relativt garvede vandrere, tænker rigtig meget i planlægning, når de skal afsted på tur – udstyr, rute, kort, overnatning, proviant osv. Men de har måske en tendens til lidt at glemme den krop, der skal bære og opleve det hele. Grundlaget for en god tur er en krop, der nyder turen. Det gør den nu engang bedst, hvis den er i ordentlig form til det, man udsætter den for.
Men hvordan kommer man i form til vandring, undgår skader samt ubehag og mistrivsel på tur? Vandring handler om udholdenhed, men det handler også om styrke. At kunne tilpasse sine bevægelser til det kuperede, ujævne terræn. Om at kunne bære sit udstyr og mad på ryggen. Mange er vante til at gå kortere og længere ture i Danmarks flade terræn uden den store vægt på ryggen, men står den på ugers vandring i fjeldene, er spørgsmålet, om kroppen er klar til det?
