Geilo på cykel

Geilo er kendt som et sneparadis for familier og berømt vidt og bredt for sine idylliske vinterlandskaber. Når foråret kommer, og de hvide krystaller smelter, blottes områdets lysegrønne bakker og mørkegrønne skove. Tilbage ligger det smukke område, de herlige hytter og hele områdets charme. Adventure World inviterer dig med på cykel, hvor turen går over fjeldet og gennem skovene.

Nikolaj-Witte-3_profil.jpg
Skrevet af: Nikolaj Witte
Opdateret den 07. dec 2016

Geilo er kendt som et sneparadis for familier og berømt vidt og bredt for sine idylliske vinterlandskaber. Når foråret kommer, og de hvide krystaller smelter, blottes områdets lysegrønne bakker og mørkegrønne skove. Tilbage ligger det smukke område, de herlige hytter og hele områdets charme. Adventure World inviterer dig med på cykel, hvor turen går over fjeldet og gennem skovene.

Det strammer i mine benmuskler, mens jeg stædigt nægter at stå af cyklen. Det kan ikke passe, at sådan en lille bakketop skal knække mig. Heldigvis har jeg super lav gearing, så mens jeg står i pedalerne, snegler asfalten sig forbi under mig. Jeg pruster og stønner for at komme opad, indtil jeg indgår et kompromis med mig selv. Jeg står af cyklen, men ikke fordi det er for hårdt – jeg står af for at nyde udsigten og Geilos skønne natur.

Søer og ren
Det var tidlig eftermiddag, da jeg ankom til Geilo. Hurtigt indlogerede jeg mig i en dejlig hytte, tog mig en bid brød og hentede min lejede cykel. Efter et grundigt eftersyn, lidt justering af mine bremser og en finindstilling af gearene sad jeg i sadlen klar til at kaste mig over de muligheder, Geilo tilbyder. Mens asfaltvejen blev udskiftet med grusstier, og byen lå behageligt bag mig, kiggede jeg ud over selve Geilo Strand. Stranden er en sandtange ud i søen kun få kilometer fra byen. Det kunne uden tvivl være et dejligt stop og et sted, der var værd at tilbringe en solrig sommerdag. Desværre stod regnen ned om ørene på mig, og indimellem var det svært at se, hvor søen begyndte og regnen sluttede. Det lune vejr og den dejlige varme, der pumpede rundt i mine blodårer, gjorde det til en forbavsende behagelig oplevelse at cykle rundt om søen trods vejrgudernes åbenlyse vandkampe.
Efter fem kilometer krydsede jeg ind over landskabet, og skyerne var som tømte. Træerne fremstod tydeligt på bakkeskråningerne, og mens jeg sjoskede over en træbro, blev jeg sågar ramt af en lille, forsigtig solstråle. Det var, som hele området lyste op, og tusinder af grønne nuancer sprang frem.

Fjeldene kalder
Efter gårsdagens tur rundt om søen er jeg i dag på vej over fjeldet. Skønt de lokale har fortalt mig, at jeg kan køre herop med cykelanhænger og børn, så må jeg nok erkende, at jeg er glad for, at min cykel kun skal bære mig selv. Det er fire timer siden, jeg forlod Geilo, og det føles, som om jeg er helt ude i den øde natur. Der er kun mig og vinden, der suser over mos og klipper. Efter at være blevet tvunget til at stoppe – for at nyde den smukke udsigt – har jeg fået nye kræfter i benene, og jeg nyder virkelig følelsen af frihed, mens jeg spejder mod horisonten. Da der endelig kommer et andet menneske, er det en mand klædt helt i jægergrønt, der er ude at gå med sin hund. Jeg hilser pænt, som man gør alle steder, hvor der næsten er mennesketomt, og undrer mig kun en lille smule over, at hunden har saddeltasker på. Inden jeg får stoppet og spurgt ind til sadeltaskerne, er manden drejet af vejen og er på vej ind over fjeldets grønne bakker.
Vejen snor sig opad og opad, mens jeg troligt følger efter den på min cykel. Mit mål er en lille, forblæst restaurant oppe på en fjeldkam, men bedst som jeg tror, at jeg er der, tårner nye bakker sig op foran mit cykelhjul. I solens velsignede stråler fanger en lille bæk mit blik, og jeg stopper for at få pusten. Bækken glimter og klukker lystigt. Herfra kan jeg se, hvordan vejen slynger sig gennem terrænet og afslører, hvordan de små huse pryder den grønne overflade som små bitte prikker i en kæmpemæssig verden. Først da jeg kommer op over toppen på det fjeld, jeg har kæmpet mod hele dagen, opdager jeg, hvor omskifteligt og forskelligt vejret kan være her i højderne. Det suser, blæser og hagler ned om ørene på mig. Jeg lukker hætten til, og med øjet rettet mod den lille, billedskønne restaurant kaster jeg mig ud i Geilos barske, men ufatteligt smukke natur.


Tre gode cykelruter i området

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Nikolaj-Witte-2 profilLet
Turen går fra Geilo, ved Geilolia, ud mod Geilojordet og videre til Ustedalsfjorden, hvor du følger stien ’Ustedalsfjorden Rundt’. De første to km går til Geilo Strand, hvorefter turen går forbi Fekjo Gravfelt – en gravplads fra år 900 – og Fekjo Kulturmindespark. Så cykler du over Tuftebrui og forbi den store trold, der står ved siden af stien. På sydsiden af Ustedalsfjorden cykler du tilbage mod byen. Det sidste stykke går gennem golfbanen, før du kommer til Solli og ender på RV40, der leder tilbage til Geilo centrum. Undervejs er der rastepladser med grillmuligheder og fiskepladser for dig, der selv vil fange grillmenuen. Turen er i alt på 10 km ad bilfri, men gode grusveje.

Middelsvær
Du cykler fra Geilo ad gang- og cykelstien til Geilohallen. Drej til venstre mod Havsdalen, og følg Nye Havsdalveien, til der kommer et skilt mod Prestholt – den vej følger du. Hold til højre, og følg vejen til trægrænsen, hvorfra der er en smuk udsigt over området. Efter du har passeret Fjellheisen i Havsdalen, kommer du over trægrænsen, og du cykler gennem noget af områdets mest idylliske og storslåede natur. Efter en fire km stigning flader vejen ud, og de sidste tre km mod Prestholseter er i et lettere, men stadig smukt terræn med udsigt til Hallingskarvet. Stop op og nyd din frokost på Prestholt, hvorefter du cykler samme vej tilbage. Turen er på 26 km og foregår på veje, hvor bilerne også kører. Den første strækning er på asfalt, mens resten er grus- og stenvej. Vær opmærksom på, at specielt de første ni km har en hård stigning.

Hård
Fra Geilo cykler du sydpå ad RV40, til du kommer til afkørslen ved Geilolia Hyttetun. Du fortsætter, til du kommer forbi Geilo Hestecenter, hvor du holder til højre. Vel ude på Gamleveien cykler du, til du endnu en gang støder på RV40, hvor du fortsætter til Kikut Fjellstue og ender nede i Skurdalen. Når du når til Hovde, tager du vejen mod Nedrestøl/Tuva. Efter at have cyklet gennem Nedrestøl fortsætter du opad, til du cykler på højfjeldet. Efter tre km flader ruten ud, og udsigten er alle strabadserne værd. 24 km efter du tog hjemmefra, kommer du til Tuva Turisthytter, hvor vejen ender. Fra juli til september er der åbent for servering, og du har uden tvivl brug for pausen og en forfriskning, inden du tager turen tilbage ad samme vej. Hele ruten er 48 km, og bilerne kører på hele strækningen. Dog er der meget lidt trafik efter Nedrestøl, hvor asfalten skiftes ud med grus. Turen er krævende og får sveden frem på panden.

Andre spændende artikler


På mountainbike i Norges klippelandskaber

På mountainbike i Norges klippelandskaber

Bikepacking på norsk

Bikepacking på norsk

På cykel gennem Buskerud, Norge

På cykel gennem Buskerud, Norge

Log ind