Er du til høj puls og mountainbike i storslåede naturområder? Eller hvad med teknik, udfordringer og adrenalinsus? Hvis svaret er ja, byder de norske kystfjelde og svaberge på optimale muligheder for at teste mod, færdigheder og kondition. Undervejs i bilen har vi en heftig diskussion hvor jeg bliver mobbet hæmningsløst. Som den eneste i slænget har jeg altid holdt på, at fulddæmpede mountainbikes var en unødvendig luksus. I dag skal det endelig bevises, hvorvidt jeg tager fejl. I bagagerummet ligger vidunder cyklen, og jeg er mere end nysgerrig.
Ved Trollstigens stejle fjelde, er vejen mod dalen lukket for bilkørsel tidligt på efteråret og sprængladningerne dundrer mellem fjeldsiderne for at sikre mod stenskred. At fjeldet er usikkert, vidner enorme bunker af løse klippestykker langs vejen om. På bjergsiderne ovenover de utallige hårnålesving er fjeldet derimod bart og fast. Klippelandskabet bølger i blødt afrundede kurver og veksler med spændende gruspartier. Tværs igennem dette fantastiske område løber ”Kløverstien”, som i 1700-tallet var hovedvejen langs kysten.
Norges nordvestkyst har et unikt landskab. Takket være den sidste istid for omkring 10.000 år siden er fjeldene vilde og fjordene dybe. Kræfterne i ismasserne var så mægtige, at isen ikke stoppede op , før den var godt på vej mod Grønland. Iskappen havde en højde på mellem 700 og 1100 meter, som medførte, at tinderne aldrig blev berørt. I zonen mellem indlandet og fjorden var bjergarterne knald hårde og modstod derfor presset fra isen. Omvendt forholdt det sig med de mere bløde fjelde i vest, hvor brutale storme i årtusinder har afpoleret, hvad der blev tilbage efter istidens erosion. I dag er de glatte klipper udelukkende bevokset med hårdfør vegetation. Hurra for istiderne – og jubel for det dårlige vejr!
