Go solo

For nogen er en vandretur (eller en hvilken som helst anden friluftstur) en social ting. En oplevelse, som ikke giver mening at foretage alene, for så har man ikke nogen at dele eventyret og minderne med og ikke nogen at have gode snakke med eller at læne sig op ad, hvis det er hårdt.

Jeg er helt med på det synspunkt, jeg elsker også at dele oplevelserne på ture med nogen. Men jeg elsker næsten endnu mere at være afsted alene. Fordi jeg får nogle ting ud af det, som kun sker, når jeg er alene: Friheden til at bestemme, hvor langt og hurtigt jeg går, hvornår jeg holder pause, og hvor jeg sover; den fantastiske følelse af at klare ting selv; og så – ikke mindst – alt det, jeg lærer om mig selv, når jeg har timer, dage eller uger kun i selskab med mine tanker og indre stemme.