Grej: Udstyr til efteråret

Brænder, kedel, svampekniv & siddepude

Grej efteraarEfteråret er over os, og vi kan se frem til ture, der er lidt koldere, lidt mørkere og stiller lidt større krav til vores udstyr; ikke mindst på hyggefronten.

Grej_efteraar.jpg
Skrevet af: Redaktionen
Opdateret den 12. apr 2022
Læst af: 4403

Grej efteraarEfteråret er over os, og vi kan se frem til ture, der er lidt koldere, lidt mørkere og stiller lidt større krav til vores udstyr; ikke mindst på hyggefronten.

Vi har her samlet lidt blandet godt til efterårsturen, hvad end man vil sidde bedre, se bedre i mørket, hygge lidt mere eller være mere klar til svampeturen.

Petromax Hobo StovePetromax Hobo Stove BK1

Hyggeligt alternativ til brænderen

Det er ekstra hyggeligt med åben ild på den lidt koldere tur, og her er en god, gammeldags og enormt hyggelig måde at lave mad på. Petromax Hobo Stove BK1 er en let (590 gram), kompakt og meget simpel brænder: Den kører hverken på gas, sprit eller benzin, men blot på kviste og små grene, du finder undervejs på turen.

Brænderen kan foldes sammen, og når man skal bruge den, tænder man blot et lille bål i den. Herefter sørger designet for en ren og effektiv afbrænding af grene og kviste. Det giver en høj varmeeffekt. Vil man have et alternativ til brændet, kan man også bruge en lille spritbrænder eller sprittabletter.

Det helt simple design er noget nært uopslideligt, og med et ildstål, lidt brændbar bevoksning, vand og en lille kedel eller gryde ved hånden, har du altid mulighed for en kop kaffe eller et varmt måltid. Pakpose er inkluderet.

349 kr. / Friluftsland


Untitled 1


Primus Litech Coffee and Tea Kettle 0,9 L

Superlet kedel til kaffen

Det er svært at forestille sig den hyggelige tur uden noget varmt at drikke.

Hvad enten det er vand til kaffen, teen eller kakaoen, så er du godt på vej til en god stund med den her superlette kedel i hårdanodiseret aluminium.

Håndtaget er et foldbart, og når du har tilfredsstillet kaffetrangen, kan du putte kedlen i det praktiske opbevaringsnet, inden den ryger tilbage i rygsækken.

Som navnet mere end antyder, så rummer Primus Litech Coffee and Tea Kettle 0,9 L lige under en liter vand.

Vægten ligger på sølle 178 gram.

239 kr. / Friluftsland


mushroom knife with sheath Opinel Svampekniv N° 8 med læderskede

Trofast makker til svampeturen

Turen i skoven på jagt efter svampe er bare lidt sjovere og bedre, hvis man har en ordentlig svampekniv. Opinel Svampekniv N° 8 er en klassisk svampekniv. Den har et krumt blad i rustfrit stål med rillet bagkant og en Virobloc® låse-ring, så du trygt og sikkert kan koncentrere dig om de svampe, det handler om.

Skæftet er lavet i lakeret eg, og for enden finder man en børste til at rengøre svampene med.

Foldekniven kommer i en flot træ-æske, som også indeholder en fin læderskede, der gør kniven nem at have med sig. Kniven er ca. 20 cm lang inklusive børsten.

499 kr. / Eventyrsport


Hvil Seat bossanovared 240sTLT HVIL Seat

Sid blødt, varmt og tørt

Selv på en solskinsdag kan jorden være både våd og fugtig, og her kommer en siddepude som den her virkelig til sin ret.

HVIL Seat gør bare livet på tur lidt mere komfortabelt alle de steder, hvor du gerne vil sidde blødt, varmt og tørt i stedet for hårdt, vådt og koldt – i pausen på vandreturen, på sædet i kanoen eller i lejren om aftenen.

Puden måler 40 x 30 x 3,8 centimeter og er fyldt med skum med lodrette udstansninger. R-værdien ligger på 3,0, hvilket svarer til en temperatur på -3°C. Vægten på blot 120 gram er ikke ligefrem noget, der tynger i rygsækken; det er i hvert fald ikke den, der gør, at man lader puden ligge hjemme i skabet.

Materialerne er slidstærke og vandtætte, og ventilen er i messing, så selvom du skulle komme til at træde på den, så går den ikke lige i stykker.

Der medfølger pakpose, pakrem og reparationssæt.

179 kr. / Eventyrsport

Andre spændende artikler


Vandring i Toscana

Vandring i Toscana

Trekking uden for sæsonen i Sikkim

Trekking uden for sæsonen i Sikkim

Eksplosiv vandring på italienske Stromboli

Eksplosiv vandring på italienske Stromboli

An Error Occurred: Whoops, looks like something went wrong.

Sorry, there was a problem we could not recover from.

The server returned a "500 - Whoops, looks like something went wrong."

Help me resolve this