Hvad sker der, når man trykker SOS?

Når turen går helt galt

To gange i mit liv har jeg måtte sende et nødsignal efter hjælp ude i naturen. Én gang efter et fald alene i et norsk bjergpas; én gang i Nordamerika under en orkan, da en vandrepartner fik symptomer på hypotermi. Begge gange var det livsvigtigt at vide, hvad man skal gøre, når noget går galt på tur.

Hvad er ens muligheder, når man befinder sig i bjergene og ikke kan komme hverken frem eller tilbage?

P7094556.jpg
Skrevet af: Jeppe Gabriel Spence / Foto: Jeppe Gabriel Spence og Jens Jerichau Clausen
Opdateret den 01. aug 2023

To gange i mit liv har jeg måtte sende et nødsignal efter hjælp ude i naturen. Én gang efter et fald alene i et norsk bjergpas; én gang i Nordamerika under en orkan, da en vandrepartner fik symptomer på hypotermi. Begge gange var det livsvigtigt at vide, hvad man skal gøre, når noget går galt på tur.

Hvad er ens muligheder, når man befinder sig i bjergene og ikke kan komme hverken frem eller tilbage?

Hvem kontakter man for at få hjælp?

Hvordan forbereder man sig hjemmefra?

Det er nogle af de spørgsmål, der er vigtige at stille sig selv, inden man drager ud i bjergene, hvor uheld kan ende med at få alvorlige konsekvenser.

For selv om man har en plan B plus C og D klar, inden man drager ud, så kan det nogle gange gå så galt, at man ikke kan ændre sin rute, må blive en ekstra dag i teltet eller selv klare situationen. Man kan ende i situationer, hvor der er brug for at tilkalde hjælp eller blive evakueret. Jeg har som sagt selv prøvet det.

Der er rigtig mange steder i verden, hvor man har mobilsignal, men bjergene og fjeldene er oftest ikke et af dem. Og det er ikke godt at stå i en situation, hvor man ikke kan komme i kontakt med den lokale redningstjeneste.

Derfor er det ofte smart at have en GPS eller en anden SOS-enhed med sig, når man går i fjeldene eller bjergene. En SOS-enhed er et lille, elektrisk apparat, der kan tilknytte sig en satellit og på den måde have signal de fleste steder på kloden med ét primært formål: at tilkalde hjælp.

Abonnement & kommunikation

For at en SOS-enhed virker, skal man anskaffe sig et abonnement; oftest igennem det firma, du har købt din enhed fra. Abonnementer er meget forskellige, men de fleste firmaer har nogle gode muligheder.

De fleste vandrere vil få mest ud af et flex-abonnement, der kan aktiveres i de uger eller måneder, du er af sted, så du ikke betaler året rundt. Her er det dog ekstremt vigtigt at teste, om abonnementet er aktivt, inden du tager på tur. Ellers kan din SOS-enhed ikke få forbindelse til en satellit.

Jeg vil anbefale at anskaffe sig en enhed med tovejskommunikation, da man samtidig med at kunne få den relevante hjælp også kan kommunikere med redningstjenesten eller pårørende, når ting går galt. Kommunikationen foregår gennem tekstbeskeder, der afsendes med SOS-enheden.

Har man ikke tovejskommunikation, kan man stadig tilkalde hjælp, men kan ikke selv modtage beskeder og opdateringer. Jeg var meget glad for tovejskommunikationen i min situation, da jeg samtidigt med at tilkalde hjælp kunne kommunikere med mine nærmeste pårørende.

ikon hængelås

Prøv de næste 3
Opdag Verden magasiner

Opdag Verden Magasinet

Direkte i din postkasse
i 6 måneder for 99 kr.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

P7094588

Du trykker på knappen – hvad sker der?

Skaden er sket, du har brug for hjælp og trykker på SOS-enhedens knap (de fleste enheder har for øvrigt en såkaldt latenstid, der sikrer mod fejl, så man kan annullere signalet, hvis man har trykket på knappen ved en fejl).

Hvad sker der, efter man har trykket?

Jo, SOS-signalet bliver sendt til den organisation, du har abonnement ved. I mit tilfælde var det Garmins IERCC (internationale redningsenhed), der så kontakter de nationale redningsmyndigheder, som kontakter de lokale myndigheder, der er tættest på din position. Det tager ikke mange minutter, og hvis du har tovejskommunikation på din SOS-enhed, får du løbende opdateringer på processen.

Det oplevede jeg selv under min egen evakuering, og det gav en stor ro at vide, at mit signal var blevet modtaget – men også at få beskeder om, hvor langt væk redningstjenesten var, og hvordan processen ville foregå. På samme tid sender mange SOS-enheder automatisk ens lokation til redningsteamet med få minutters mellemrum.

De fleste SOS-enheder med kontakt til en satellit har nogenlunde den samme responstid til de lokale myndigheder. Det er dog meget forskelligt fra land til land og område til område, hvor hurtige myndigheder er til at mobilisere sig. Der er også stor forskel på, om der er tale om et frivilligt korps, betalte redningstjenester eller en blanding af begge.

Som regel er populære områder som f.eks. nationalparker i Norge eller Alperne meget hurtige, mens områder i f.eks. Sydamerika eller mindre besøgte bjergregioner i Georgien vil have lang svartid. Nogle steder er der ingen organiseret lokalredningstjeneste overhovedet.

Det er derfor vigtigt at undersøge det inden din tur, så du kan tage det med i overvejelser af situationen.

Dækker forsikringen?

Når du er blevet reddet, er det vigtigt at vide, hvordan du er dækket af forsikringen. I mange lande er det ikke gratis at blive evakueret og derefter blive behandlet. I Norge er det f.eks. Røde Kors, der står for redningstjenesten, hvilket gør det meste gratis med den rette forsikring, mens det i USA mange steder koster en hel del penge at blive evakueret og være på hospital, hvis ikke din forsikring dækker uden for EU.

Især i lande udenfor Europa er der andre dækninger, og derfor skal du undersøge, om din forsikring dækker netop din aktivitet. Mange outdooraktiviteter som skiløb, vandring og bjergbestigning er f.eks. ikke dækket af din normale ulykkesforsikring.

Du skal derfor enten have en forsikring, der dækker ”aktiv ferie” eller en større udvidelse som ”farlig sport” (bjergbestigning, ski, klatring). Det er altid smart at kontakte din egen forsikring og høre dem ad, da de har forskellige beskrivelser af aktiviteter. Så ved du, om du er dækket, hvis uheldet er ude, og du skal evakueres fra et område.

Jeg kan kun være glad for, at min ulykke skete i et land som Norge, da redningen blev dækket, der var hurtig responstid, og min egen forsikring dækkede hospitalsbesøget efterfølgende. Jeg slap med nogle skrammer, en kraftigt forstuvet ankel og en masse ny erfaring omkring sikkerhed og evakuering fra fjeldet.

En helt essentiel viden indenfor vandring, som jeg kan bruge i lang tid fremadrettet.


De 4 trin til evakuering

  1. Køb en SOS-enhed med tovejskommunikation

  2. Undersøg, hvilken redningsservice der bruges lokalt

  3. Vær sikker på, at dit abonnement er aktivt, inden du tager af sted

  4. Dobbelttjek med din forsikring, at den dækker en eventuel evakuering

JC 09403

På min skulderstrop bærer jeg min Garmin InReach Mini, så den er nem at komme til. Den har udover tovejskommunikation og SOS-signal, mulighed for at tracke min færd, gemme ruter og GPS-lokationer, sende dem gennem en app til telefonen og agere som signalforstærker, så jeg kan sende sms’er fra min egen telefon via antennen. En rigtig fed, multifunktionel GPS- og SOS-enhed, der klart kan anbefales.

Andre spændende artikler


Tips til bedre billeder #1

Tips til bedre billeder #1

Ny bog: Kong-bjergene findes!

Ny bog: Kong-bjergene findes!

”Som en bouillonterning af nærvær”

”Som en bouillonterning af nærvær”

Log ind