Jeg fik en skør idé. Kunne jeg rejse med havkajak på tværs af Jylland på seks dage? Den skøre idé havde en dyb klangbund. Efter en separation trængte jeg til at lande på benene – og jeg kom i den grad til at bruge dem. Turen, der skulle passe ind i en 7/7-ordning, involverede i alt 50 km til fods med kajakken. Og over 150 km på vandet.
Den sølvgrå varevogn kommer hurtigt imod mig. Og bilen bag mig har ikke sat farten ned. Den lange, hvide havkajak triller af sted bag mig. Jeg går så langt ude i vejsiden, jeg kan – men ok: En mand med en Kajak på slæb er sikkert ikke et hverdagssyn på den midtjyske vej mellem Gammel Rye og Sønder Vissing. Her er meget mere trafik, end jeg havde troet.
Vejen er smal, omkranset af tæt skov, og bilisterne trykker virkelig på speederen her på en hverdag sidst i juni. Bilen bag mig gasser op for at overhale, selv om varevognen hastigt nærmer sig. I sig selv risikokørsel. Men jeg kan høre noget endnu mere foruroligende. Der er en bil lige bag den overhalende bil!
Da den første overhalende bil kaster sig ind foran mig, får chaufføren i varevognen øje på den næste bil, der er midt i overhalingen. De er på kollisionskurs i varevognens bane. Bremserne hugges i. Varevognens forlygter og blinklys flasher kraftigt. Katastrofeblinket lyser skoven op. Chokket pumper i min krop. Shit! Nu går det galt!
