Elsa og Rasmus har været i samtlige Sveriges nationalparker. Det har taget dem adskillige år til fods, i kajak og på ski, og undervejs har de fået et helt særligt indblik i, hvad Sveriges beskyttede naturområder har at byde på. Her fortæller Elsa om oplevelserne og nationalparkerne.
Elsa og Rasmus har været i samtlige Sveriges nationalparker. Det har taget dem adskillige år til fods, i kajak og på ski, og undervejs har de fået et helt særligt indblik i, hvad Sveriges beskyttede naturområder har at byde på. Her fortæller Elsa om oplevelserne og nationalparkerne.
Sammen med min kæreste, Rasmus, vandrer jeg en solrig efterårsdag med en himmel så klar og blå, som man kun ser i september, ind i Pieljekaise Nationalpark. Efterårsfarverne er en eksplosion af højrødt blåbærløv og orange birkeblade, der dækker fjeldsiderne fra dal til top. Da vi kommer et lille stykke ind i parken, hiver jeg en flaske champagne – båret på ryggen i over 200 kilometer – op ad rygsækken til en ganske særlig fejring.
Pieljekaise fuldender nemlig vores rejse rundt i samtlige Sveriges 30 nationalparker gennem de sidste mange år med vandrestøvler, fjeldski, kajak og en enkelt gang med hundeslæde. Vi sidder omgivet af fjeldvegetationen og skåler for alle de fabelagtige oplevelser, vi har haft undervejs i Sveriges fantastiske og meget forskelligartede natur, da en flok græssende rener nærmer sig. Snart er de så tæt på, at vi kan høre, hvordan de kommunikerer med hinanden. Vi kan virkelig betragte vores gæster til fejringen på tæt hold. Et nærmest magisk øjeblik.
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Sveriges nationalparker er en skatkiste af naturoplevelser, som bare venter på at blive åbnet. I skatkisten finder du en mangfoldighed af forskelligartet natur, som bredt skal dække alle de naturtyper, der findes i landet. Fra syd til nord, fra øst til vest, og fra fjeld til hav er naturen bevaret for kommende generationer i sin oprindelige form. Engang så hele landet sådan ud – i dag må man besøge de beskyttede områder for at se den oprindelige, vilde natur, som den ser ud uden menneskets indblanding.
Blandt juvelerne i skatkisten findes højfjeld nord for polarcirklen, blomstrende enge, dybe skovsøer, kulturlandskaber, hyggelige lysegrønne bøgeskove, øde sandstrande, klippeøer, urskove, sandøer, brusende vandfald, søsystemer, myrområder, klippekyst, saltvandsskærgårde og ferskvandsskærgårde. Mest kendt er måske de storslåede og vilde fjelde med forrevne tinder, gletsjere og rener højt mod nord.
Sverige var det første land i Europa til at oprette nationalparker og lagde hårdt ud med hele ni af slagsen i 1909. Inspirationen kom fra de nyoprettede nationalparker i USA sidst i 1800-tallet. Arbejdet med at beskytte og frede Sveriges natur er stadig i gang. I dag findes der 30 nationalparker, hvoraf den nyeste, Åsnen, blev indviet i 2018. Arbejdet med at få udnævnt nationalparker er årelangt, og yderligere ti områder er i dag udpeget som kandidater til måske engang i fremtiden at blive nye nationalparker.
”Det startede med, at vi for nogle år siden faldt over en liste med samtlige Sveriges nationalparker, som dengang talte 28 af slagsen. På det tidspunkt havde vi været i en ti stykker af dem. Pludseligt blev vi grebet af en nysgerrighed efter at ville se dem alle, og derefter begyndte vi at planlægge vores ferier, så vi hvert år så et par nye nationalparker. Flere af nationalparkerne såsom Stenshuvud, Dalby Söderskog og Store Mosse kan man nå på en weekendtur fra Sjælland, så dem startede vi med. Til sidst var der kun de nationalparker tilbage, som enten lå meget højt mod nord eller var meget svære at komme ud til. I sommeren 2022 tog det fart, og vi kom rundt til de sidste seks nationalparker, vi endnu ikke havde været i.”
”Absolut. Udover nationalparkerne har Sverige over 5.000 naturreservater, som også gemmer på eventyrlige naturoplevelser. Og meget af den ubeskyttede natur er også rigtigt fin. For eksempel går der mange vandreruter gennem skov, som egentlig er brugsskov, og de kan også give mange gode oplevelser. Selvom det er brugsskov, kan træerne godt være 80 år gamle og skoven have et vildt præg, hvor den ikke bliver passet i samme grad som i Danmark. Det specielle ved nationalparkerne er, at det er naturen i sin helt oprindelige form, og som den ser ud uden menneskets indblanding. Og at nationalparkerne er specielt udvalgt til at vise det fineste af Sveriges natur. De dækker alle de naturtyper, som findes i vores langstrakte naboland.”
”Der er jo en hel buket af fantastiske oplevelser, men skal vi fremhæve et par stykker, kommer vi ikke udenom udsigten fra Skierfe ind over Sareks gletsjere, forrevne fjeldtoppe og Rapadalen med sit turkise floddelta af smeltet gletsjervand. Skierfe er en klippevæg, der troner som en lodret mur 700 meter over Rapa-dalens bund og har udsigt over utallige 2000-meter toppe. Jeg vil vove at påstå, at det er en af Europas mest sublime udsigter. Vi var heldige at opleve Skierfe i perfekt, klart vejr, så vi blev på toppen i timevis. Vi kunne slet ikke løsrive os. Til sidst blev vi tvunget ned af rumlende maver. Man kan for øvrigt vandre til Skierfe fra Aktse-hytten på Kungsleden.
Kort inden Dalälven løber ud i havet, breder den sig ud i et stort floddelta, som mest af alt minder om den svenske skærgård – her ligger Färnebofjärdens Nationalpark. En meget tidlig juni-morgen blev vi drevet ud af teltet af solen, som med sine første stråler forvandlede teltet til en sauna. Vi stod op til en morgen med havblik på søen, med absolut stilhed, og hvor hvert et træ og hver en sten spejlede sig i søvandet. Mens vi sad på en sten ved søbredden og drak morgenkaffe, kom en skallesluger svømmende forbi med sine fire dunede unger siddende på ryggen. Både den voksne fugl, der agerede færge for ungerne, samt det dunede afkom spejlede sig i søen i et perfekt spejlbillede. Det var helt specielt.”
”Det er svært at vælge, for hver nationalpark har sit eget særpræg, og de er alle flotte på hver deres måde. Fulufjället bliver vi ved med at vende tilbage til. Det ligger i Dalarna lige op ad den norske grænse og rummer blandt andet Sveriges højeste vandfald og verdens ældste træ. Njupeskär, Sveriges højeste vandfald, ligger i bunden af en dyb kløft, hvor vandmasserne vælter ned fra fjeldet. Om vinteren fryser vandfaldet til i hele sin højde. Det er et imponerende syn med sin blå is. Verdens ældste træ, Old Tjikko, har haft rødderne plantet i Fulufjället i knapt 10.000 år, lige siden sidste istids afslutning. Old Tjikko er en såkaldt granklon, og selve hovedstammen er bare et par hundrede år gammel. Fulufjället har velmarkerede ruter både til sommerens vandreture og vinterens skiture. Derudover er der en håndfuld nationalparkhytter, man kan overnatte i. Vandreruten Södra Kungsleden passerer gennem Fulufjällets Nationalpark.”
”Først og fremmest har vi set rener i de nordlige nationalparker i Lapland. Massevis af rener. Da vi vandrede i Padjelanta Nationalpark myldrede det bogstaveligt talt med rener. Det var en stor oplevelse, da en flok rener kom helt op til vores telt i solnedgangens orange skær. De stod som sorte silhuetter på den farvestrålende baggrund. Renerne findes langs hele Sveriges fjeldkæde – fra Grövelsjön i syd og i et bælte på over 1.000 kilometer – og kan ofte også ses uden for nationalparkerne. I Muddus Nationalpark overraskede jeg bogstaveligt talt en ren nærmest på hyttens dørtrin. Den sprang væk i fuld galop på sine fjedrende ben, da jeg åbnede hyttens dør.
Ved både Gotska Sandön og Kosterhavets Nationalpark har vi set sæler. På Gotska Sandön bor man på en af øens to lejrpladser, og her bliver dagens sælprognose ligefrem slået op på en opslagstavle midt på lejrpladsen. Sælerne ligger og luner sig på store sten ude i vandet nær kysten i solrigt vejr. Man kan observere dem fra et sælskjul lige ved en af øens markerede vandrestier.
I Kosterhavets Nationalpark, som er en marine-nationalpark, der både dækker skærgårdsøerne og havet omkring dem, så vi flere sæler. Vi var roet i vores kajakker ud til de ydre skær, og pludselig dukkede små sælhoveder nysgerrigt op i vandet omkring kajakkerne og betragtede os med deres hundeøjne.
I Vadvetjåkka Nationalpark overraskede vi en stor elgtyr på et fjeldplateau over floden. Den havde ikke opdaget os, før vi var ganske tæt på, og jeg tror, at både elgen og vi blev meget overraskede over det tætte møde.
I både Hamra og Fulufjällets nationalparker har vi set bjørnespor. Begge nationalparker har vi besøgt i april, hvor der stadig lå sne, så bjørnesporene var helt tydeligt aftegnede i sneen. Bjørnene må på dette tidspunkt lige være vågnet fra deres vinterhi.
Derudover har Sverige et vanvittigt rigt fugleliv, som er godt repræsenteret i nationalparkerne.”
”For os har det været Djurö, Vadvetjåkka og Haparanda Skärgård. Djurö er Sveriges mest isolerede skærgård og ligger midt i Vänern elleve kilometer fra fastlandet og otte kilometer fra de nærmeste øer. Der findes ikke organiserede ture derud. Vi roede derover i vores kajakker, og til et kryds over åbent vand af den længde skal man have et vejrvindue med meget svag vind flere dage i træk. Sidste sommer måtte vi aflyse en planlagt tur derover på grund af vinden, men i sommer kom det perfekte vejrvindue, så vi kunne ro derover og overnatte på øerne. Der var nærmest havblik to dage i træk.
Vadvetjåkka er Sveriges nordligste nationalpark og ligger i Lapland nord for den kendte og populære nationalpark Abisko. Vadvetjåkka ligger cirka ti kilometers vandring fra nærmeste vej, og når først man er inde i nationalparken, findes der ingen faciliteter såsom stier eller broer over floderne. Man må selv finde vej igennem et helt og aldeles vildt landskab. Det er en stor oplevelse, men man skal være klar over, at vandringen kan tage rigtigt lang tid. Man må tilpasse sin rute, efter hvor det er muligt at gå.
Haparanda Skærgård ligger i den nordligste ende af den Botniske Bugt nær den finske grænse, og alene afstanden derop er en udfordring. Vi ville have været derovre i vores kajakker og ventede i en uges tid på, at vinden skulle løje nok af, til at vi kunne ro derover. Det skete imidlertid ikke, og til sidst måtte vi hoppe på årets sidste turbåd ud til Sandskär, den største ø i skærgårdsmiljøet. I sommerferieperioden går der turbåde derover fra fastlandet.”
”Mens nogle af nationalparkerne er temmelig utilgængelige og ikke har faciliteter såsom markerede stier eller lejrpladser, så er der andre af nationalparkerne, som har fine vandreruter, der er lige til at gå til.
Vandreruten Skåneleden går igennem både Söderåsens Nationalpark, men også den mindre kendte Stenshuvud, en smuk nationalpark ud til Østersøen med vidtstrakte strande.
Store Mosse Nationalpark er også et godt mål for en weekendtur. Der er fine, markerede vandreruter rundt i parken, som dækker Sydsveriges største myrområde, og man kan overnatte indendørs på et af nationalparkens to vandrehjem. De er indrettet i klassiske, svenskrøde gårde.
Også Sveriges nyeste nationalpark, Åsnen, er let tilgængelig fra Danmark. Åsnen er Smålands næststørste sø, og man oplever den måske bedst fra vandet i kano eller kajak, for her er 155 km² vand med en myriade af 900 øer, skovklædte kyster, grønne næs og små skær spredt med rund hånd over hele søen.”
De 30 nationalparker
På www.sverigesnationalparker.se kan du læse mere om Sveriges nationalparker. Her er masser af praktisk besøgsinformation om overnatning, vandreruter og meget mere.
Har du brug for at komme i kontakt med Opdag Verden. Vi svarer typisk næste arbejdsdag.
Send os mail: Klik her...
© 2020 Opdag Verden ApS