Startstedet, som vi havde udset ved planlægningen hjemmefra, var Ekön ved Gryt, lidt øst for Valdemarsvik på den svenske østkyst. Ved en lille lystbådehavn var det fint at læsse af bilen og stuve kajakkerne. Bilen efterlod vi ved en nærliggende campingplads efter aftale med værten.
Er du til fred og ro og enestående natur, så prøv en kajaktur i Gryt og Sankt Anna Skærgård mellem Västervik og Norrköping. Med mange års padleerfaring er sagen klar - her er paradiset… Tage og Finn tager os med på tur til deres favoritsteder.
Omkring kl. 13 var vi klar og søsatte kajakkerne. De lå godt nok lidt tungt i vandet, godt lastede som de var. Vi havde i forvejen planlagt en nordøstlig kurs mod Harstena, som ligger ca. 15 km. ude i skærgården.
Undervejs gik vi i land på Fångö og holdt en lille eftermiddagspause for at kigge lidt på øen. På østsiden, hvor der er spor efter en grube, har man brudt kobbermalm. Her er vældige dynger af affaldsmateriale fra gruberne og dybe, nu vandfyldte huller i klipperne. De dybeste siges at være ned til 140 m.
Malmbrydningen blev indledt i 1820’erne og afsluttedes halvtreds år senere. Da der var mest gang i brydningen, var omkring 150 mand beskæftiget. Da vi fortsatte mod Harstena, var det blevet overskyet, og på et tidspunkt mistede vi orienteringen. Vi havde ikke været omhyggelige nok til at orientere os efter kortet og kunne ikke stedfæste de nærmeste øer. Vi padlede derfor ind i en vig, hvor en motorbåd lå opankret og spurgte om vej. De var imidlertid heller ikke helt klar over, hvor de var, men hentede straks en satellitnavigator, som præcist viste positionen - fagre nye verden!
Nu var vi igen på ret kurs og valgte en fin lille ø til overnatning. Det var vanskeligt at finde en nogenlunde jævn teltplads med græs, så vi satte teltet op på en flad klippe og sikrede det ved at binde bardunerne til trærødder og sten. Det er fint at ligge direkte på klippen, når bare man har et godt Liggeunderlag.
Formet af isen
Den svenske skærgård udgør resterne af en millioner år gammel bjergkæde - nu næsten helt nedslidt af flere istider og erosion. Efter trykket fra det vældige isdække for ca. 10.000 år siden hæver landet sig stadig med to-fire mm om året. Det har bl.a. medført at visse områder med ønavne ikke mere er øer. Landet har hævet sig og øen er blevet landfast eller er sammensmeltet med naboøen.
Det er interessant at studere sporene efter indlandsisen. Isen bevægede sig fra nordøst i retning mod sydvest. I bunden af det vældige isdække var et fastfrosset lag af sten og grus, som “høvlede” klipperne af, hvilket kan ses på klippernes facon og skurestriber.
How to resolve AdBlock issue? 
