Den svenske skærgård udgør resterne af en millioner år gammel bjergkæde - nu næsten helt nedslidt af flere istider og erosion. Efter trykket fra det vældige isdække for ca. 10.000 år siden hæver landet sig stadig med to-fire mm om året. Det har bl.a. medført at visse områder med ønavne ikke mere er øer. Landet har hævet sig og øen er blevet landfast eller er sammensmeltet med naboøen.
Det er interessant at studere sporene efter indlandsisen. Isen bevægede sig fra nordøst i retning mod sydvest. I bunden af det vældige isdække var et fastfrosset lag af sten og grus, som “høvlede” klipperne af, hvilket kan ses på klippernes facon og skurestriber.
Startstedet, som vi havde udset ved planlægningen hjemmefra, var Ekön ved Gryt, lidt øst for Valdemarsvik på den svenske østkyst. Ved en lille lystbådehavn var det fint at læsse af bilen og stuve kajakkerne. Bilen efterlod vi ved en nærliggende campingplads efter aftale med værten.
Skrevet af: Tage Johannessen
Opdateret den 03. maj 2022
Læs denne artikel
OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.
Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.
Allerede eller tidligere medlem?
Harstena - et ægte skærgårdsmiljø
Næste dag startede vi med et bad i det herlige klare vand. Derefter morgenmad og pakning af kajakkerne. Ved halvti-tiden var vi klar til afgang mod Harstena, hvortil der kun var et par kilometer. Harstena består af en snes øer og holme, som har givet plads for et meget beskyttet lille fiskersamfund. Hovedøen har været beboet siden midten af 1500-tallet. Her er det lykkedes at bevare det gamle, ægte skærgårdsmiljø, selvom der nu kun bor 20-30 fastboende personer.
Da der var flest, var der omkring 150 beboere. Der kommer mange turister til øen. Sejlere og endagsturister strømmer til og kan godt ødelægge lidt af autenciteten.
Vi padlede ind i havnen mellem de store lystbåde med deres avancerede og dyre udstyr. Flere kiggede vist lidt misundeligt efter os, men vi ville ikke bytte. Vores vævre kajakker er i skærgården det allerbedste fartøj. De kan komme frem overalt - ud og ind mellem de utallige øer og skær, hvor større fartøjer pænt må holde sig til de markerede sejlruter. Vi gik i land og brugte et par timer på at gå lidt omkring og se på herlighederne.
Efter frokost lagde vi ud igen med kurs nordover. Belært af gårsdagens erfaringen tog vi nu en kompaskurs og fulgte godt med på kortet. Vi padlede forbi Gräsmarö, Älgskär og Västerön til Olsön, hvor vi fandt en god lejrplads. Selvom der er masser af fine pladser at rejse telt på, kræver det alligevel lidt søgen, hvis man er lidt kræsen i valg af overnatningsplads. Det kan være vanskeligt at finde en tre-fire kvadratmeter med tørt græs. Så er det en fordel kun at være to og ét enkelt telt!
Hvorfor så travlt?
Vi vågnede næste morgen ved at solen bagte på teltet. Endnu et bad i det herlige klare vand. Derefter morgenmad. Skønt at sidde på klipperne og nyde kaffen og den ubeskriveligt flotte udsigt over et spejlblankt hav. Her var en fred og ro, som det kun opleves her eller på højfjeldet. Ingen støj fra trafik eller byer nåede os. Og dog; langt ude så vi en stor motoryacht fare af sted henover vandet med 30-40 knob under udfoldelse af en ubeskrivelig larm. I minutter forstyrredes sommermorgenens idyl. Hvorfor har de mennesker dog så travlt i paradis? Vi undrede os. Men snart var der igen stille med kun naturens egne lyde, fuglene og et sagte bølgeslag mod klipperne.
Vi medbragte konserves, så vi kunne klare os nogle dage og købte frisk mad, når muligheden bød sig. På Tyrislöt er der en lille sommerbutik. Her købte vi frisk fisk, som vi efter landgang på en lille ø stegte på vores trangia. Desværre trak en byge op under middagen, så vi måtte sidde under en paraply og nyde maden. Vi har altid paraply med på turene. Det kan måske lyde lidt fjollet, men det er nu meget praktisk. Paraplyen kan anvendes til sit egentlige formål, men med passende vind kan man også tage en pause med pagajen og anvende den som et lille sejl!
Vi fortsatte nord om Yxnö og fandt en fin teltplads med flot udsigt. Derefter tog vi en tur til fods rundt på øen. Rart at få rørt benene efter at have siddet i kajakken det meste af dagen. Den ene skønne udsigt efter den anden åbenbarer sig på sådan en tur rundt på øen: små beskyttede vige og glatskurrede klipper. Krogede fyrretræer klamrer sig til den smule jord, der er i revner i klipperne. Træerne er ikke ret store, men kan være både et- og tohundrede år gamle. De er utrolig flotte med deres krogede stammer og grene! Derpå i gang med tilberedning af maden. Finn er vældig ferm til at trylle god mad frem, trods primitive forhold. Vi blev enige om, at det fineste spisested ikke kunne konkurrere med at sidde der midt i skøn natur og nyde en god bøf.
Regn fra morgenstunden. Vi spiste i teltet, læste og kikkede kort. Ved middagstid klarede det op, så vi pakkede sammen og stak i søen ved halv to-tiden med en sydlig kurs øst om Källsö til Missjö. Her er noget af den fineste skærgård med utallige, tætliggende små, små øer og skær. Spændende at navigere rundt mellem øerne. Landgang på lækker lille ø - som altid vores “egen”. Herlig sommeraften med flot solnedgang. Hvilken frihed at sidde ved et lille bål og nyde det tiltagende tusmørke.
Tidligt op næste morgen, ud af posen og en svømmetur i det klare vand. Vi havde nu rutinen. Start ved halvti-tiden på et hav uden den mindste krusning - blankt, som lå der en oliefilm på vandet. Vi padlede stille af sted, nænnede næsten ikke at bryde vandet med stævnen. Da vi nærmede os et klippeskær, så vi to silhuetter mod horisonten. Vi padlede forsigtigt nærmere og fik bekræftet vores fornemmelse. Det var to havørne. Vi prøvede at lægge kursen lidt væk fra øen, men kort efter lettede de med tunge vingeslag. En flot oplevelse.
På Skräkskär gik vi i land, strak benene og fik en kop kaffe og snakkede om oplevelsen. Vi var i rigtig yderskærgård her, kun nogle få klippeskær foran os ellers det åbne hav, som nu op på dagen begyndte at få lidt krusninger. Langt der ude mod øst lå Gotland og de baltiske lande.
Vi roede nu stik vest mod fastlandet og vores startsted, Ekön, som vi nåede ved middagstid. Vi havde padlet 150 km, og en herlig uge var slut.
Et flot syn til afsked
© 2020 Opdag Verden ApS
