Kajaktur i Sydsverige

Vores mål, Raslången, ligger på grænsen mellem Skåne og Blekinge ca. 175 kilometer nordøst for København. Her finder man et fint, interessant område til en aktiv weekend på land og til vands med et klipperigt terræn og adskillige lejrpladser helt ned til vandet. Flere af dem har fine bålsteder og udmærkede landgangsforhold. Enkelte pladser har endda shelter, men de er klart de mest populære.

Vi starter vores weekendroning ved den sydligste ende af Raslången, hvor der er fint, lavt og stille vand til isætning. Søen er meget smal, så naturen på begge breder kommer til sin ret. Især klippepartierne er eventyrlige og giver lige dét der ekstra. Lidt længere oppe i søen er der en overbæring og et par slæbesteder. Der er modstrøm, lavt vand og sten på to små stræk og et enkelt lidt længere. Det fungerer fint, nu hvor vi er tre til at samarbejde, og inden vi ser os om, er den lille ø i Filkesjön indenfor rækkevidde.

Lejrhygge på 1. klasse
Lejrpladsen er ikke særligt stor, men vi finder alligevel nemt plads til både et trepersoners-telt og to mindre topersoners-telte. Udsigten er perfekt og stemningsmæssigt helt i top. Her er stille og fin udsigt til nattehimlen, når den kommer.

Vi napper alle tre en forfriskende dukkert, og det føles vitterligt som om, vi er langt væk fra alting.

Bålpladsen har en stor sten til at reflektere varmen fra bålet, og det fungerer godt til både madlavning og hygge. Ivan og Frank giver den hele armen med rødternet dug, marinerede kyllinger og ustyrligt god rødvin. Egentlig føles det lidt som ’overkill’ at montere sig i en havkajak til så smult vande, men de lukkede og adskilte pakrum, den lidt højere hastighed end kanoen samt muligheden for at bruge skørt gør det bare til den helt oplagte turmakker – også på søerne.

Vi kan høre, hvordan de små skaller springer for livet i overfladen, når de bliver jagtet ovre ved den næste ø, og næste morgen tager det ikke mange kast med en spinner fra kajakken, før hugget kommer, og en pæn gedde bliver foreviget.

Roturen retur går fint. Både Ivan, Frank og deres plastkajakker slipper helskindet igennem den meget snævre passage mellem stenene ved overbæringen. Jeg vælger at bære min nyindkøbte glasfiberkajak forbi.

Passagen var uden tvivl sjovest for dem. På vej hjem ligger vi og leger lidt med forskellige rotag tæt på klipperne. Det flade vand gør det nemt at nørde med ror og kant.

Selvom turen har været kort, har den været oplevelsesrig og den perfekte ramme for et eventyr sammen i vildmarken; Sydsveriges sidste af slagsen. Kajakkerne på taget af bilen og hurtigt hjemme hos familien igen.

De ture skal vi vist have nogle flere af.