Kajak i Sydsveriges vildmark

Ups! Et øjeblik har jeg mine tvivl, om det her går. Jeg og min ven Morten er lige sejlet fra det nordvestlige hjørne af den langstrakte sø Fegen ind i Spangån. Foran kajakkens stævn rejser en sivskov sig, som om den vil sige til os: Hertil og ikke længere! Åen skal ellers føre os til den større Stångån, som igen skal lede os ned i Kalvsjön. Den har så igen forbindelse gennem en mindre sø til Fegen, så kan ro i en cirkel gennem det Neste-farvede vand omringet af mørkegrønne graner.

Lidt efter får jeg øje på en åbning til venstre for sivskoven. Åen strømmer let nedad, og jeg får nemt fart i kajakken, hvis hulrum er fyldt med telt, sove- og køkkengrej. Jeg glider af sted ved siden af sivskoven langs en summende græsmark. En flok nysgerrige køer drejer nærmest hovederne af led for at følge det underlige væsen, der synes smeltet sammen med sit farvestrålende fartøj flydende af sted med et fornøjet smil på læberne.

I den bugtede Stångån dukker pludselig en stor tyr op. Den står i mudderet i vandkanten. Jeg morer mig med at brøle af den, og den brøler igen. Det skulle jeg vist ikke have gjort, for da Morten skal passere den, er den yderst truende og på vej ud i vandet til ham. Heldigvis er åen dyb, og faren er snart lagt bag os.

I Kalvsjön bygger en tordenbyge sig op, og snart kaster den kaskader af vand ned over os. Da vi ankommer til Enö – atter i Fegen – farver solen dog igen skyerne i alle nuancer fra mørkerød til lysegul. Vi rejser teltet på stranden, tænder et bål og har optur over denne rundtur.