Europas smukkeste vandvej?

I kajak gennem et stykke svensk kulturhistorie

Dalsland Kanal er en 250 kilometer vandvej, hvor sluser forbinder en serie langstrakte søer. På vores tur ned ad kanalen bliver vi mere og mere sikre på, at det er en af Europas smukkeste vandveje.

Dalsland-8.jpg
Skrevet af: Elsa Lysgaard Ranzau / Foto: Rasmus Vejersøe Gregersen og Elsa Lysgaard Ranzau
Opdateret den 09. mar 2022

Dalsland Kanal er en 250 kilometer vandvej, hvor sluser forbinder en serie langstrakte søer. På vores tur ned ad kanalen bliver vi mere og mere sikre på, at det er en af Europas smukkeste vandveje.

Hvidt fossende vand strømmer direkte mod vores kajakker, mens jeg forsøger at holde fast i min kærestes kajak, så vi ikke driver fra hinanden. Det brusende vand bevæger sig direkte imod os, og vandstanden stiger med imponerende hastighed. Min kæreste, Rasmus, holder fast i et reb langs bredden for at holde nogenlunde styr på kajakkerne i vandmasserne.

Er vi taget på white water rafting i vores havkajakker?

Nej, vi befinder os i en sluse på Dalsland Kanal, og slusevagten har netop åbnet for hanerne, så slusekammeret med vores kajakker fyldes med vand. Som hvis vi gik op ad et par gigantiske, vandfyldte trappetrin, bliver vi langsomt hævet op. Først gennem ét slusekammer. Dernæst et slusekammer mere. Vandelevatoren bringer os godt fem meter op, og da sluseportene igen åbnes, kan vi ro ud på søen Östra Silen, der med sine langstrakte, smalle arme har fanget vores opmærksomhed på kortet og kalder på at blive udforsket i kajak.

Dalsland 1Som skildpadder på motorvejen
Da vi tidligere samme morgen vil sætte vores kajakker i vandet efter en overnatning i telt ved søbredden, møder der os et utroligt syn. En uendelig strøm af flere hundrede kajakker ligger som et mangefarvet bånd tværs over søens blå vand. Tonerne af et spillemandsorkester forplanter sig ud over vandoverfladen. Vi er helt tilfældigt stødt på det årlige Dalsland Kanot Maraton, hvor der padles om kap på søerne på en 55 km lang rute.

”De har godt nok mere fart på end os, men deres kajakker vejer vel også nærmest det samme som en baguette,” bliver vi enige om, mens vi trækker ud til siden og sørger for ikke at lægge os i vejen for feltet.

Her ligger vi som et par skildpadder på motorvejen, langsomme i vores tungt lastede kajakker. Snart kan vi kun ane konturerne af kapkajakkerne langt fremme. Roen sænker sig over søen. Skoven står tæt og mørkegrøn helt ned til vandkanten, kun brudt af hvide birkestammer og stejle, grå klippevægge, der dykker lodret ned under vandoverfladen.

Slangen i vandet
Pludseligt gjalder et langtrukkent hyl ud over vandet. Det er mit hyl. For lige idet jeg sætter min pagaj i vandet, får jeg øje på et mørkt, trekantet slangehoved i vandet få centimeter fra min hånd. Snogen hæver hovedet og kigger tilsyneladende direkte på mig med sine sorte øjne, inden den bugter sin lange slangekrop og svømmer væk med et par vrid af halen.

”Stakkels dyr, nu har den sikkert fået tinnitus,” siger Rasmus, da han hører årsagen til mit højlydte forskrækkelsesudbrud.

Efter en overbæring, hvor vi triller kajakkerne ad en græssti et par hundrede meter på kajakvognen, er vi fremme i en ny sø, Västra Silen. Den bringer os frem til vores første sluse og ind i Östra Silen. Det viser sig hurtigt, at søen er et uberørt naturparadis. Små skovklædte øer ligger spredt i søen. Her er ikke en lyd ud over vindens susen i trætoppene.

Dalsland 4Bæverbo og øde ø
I en af søens lange smalle forgreninger har bæverne slået sig ned i stort antal. Birketræerne ligger fældede langs søbredden. Blyantsspidslignende stubbe vidner om, at det er bæveren, der med sit imponerende tandsæt har været i gang som skovhugger. Over en kort strækning kommer vi forbi hele seks bæverboer, nærmest som om vandvejen var en villavej, og bæverboerne parcelhuse.

Grenene ligger tilsyneladende smidt i en tilfældig dynge på bæverboet, men der er helt sikkert en plan bag det hele. Ligesom mennesket er i stand til at omforme landskabet og søsystemet med sine sluser og kanaler, så er bæveren det også med sin ingeniøragtige evne til at bygge dæmninger og hæve vandstanden efter en nøje udtænkt plan og bygge boliger til sig selv.

Da aftenen nærmer sig, får vi øje på en lille, granbevokset ø og stævner kajakkerne mod en sandstrand på øens bred. Vi går i land og undersøger, om der findes et nogenlunde fladt sted at slå teltet op. Snart efter er teltet rejst på en lille bakke på den øde ø. Vi sidder snart ved stranden og kigger ud over vandet. Et par traner spankulerer rundt på deres lange ben i sivene på den anden bred. Roen og idyllen er fuldkommen.

Et lejrbål ville være prikken over i'et, men den tørreste sommer i mands minde har hærget Sverige med adskillige skovbrande. Det har udløst et totalt forbud mod åben ild; et forbud der er så omfattende, at også trangiaer er midlertidigt forbudt, så vi må sætte tænderne i kold aftensmad.

Dalsland 2Modvind og vafler
Solen skinner over sandstranden næste morgen. Vi sidder i det lune sand og spiser morgenmad med udsigt over søen og en blå himmel, mens vi fantaserer om varm morgenkaffe. Det må nærmest være første gang siden mine teenageår, at jeg har måtte undvære morgenkaffen. Ved vores næste slusepassage bliver vi venligt modtaget af slusevagten.

En belgisk spejdertrop i kanoer glider frem på vandet imod os, da sluseporten åbner sig. En ny sø ligger foran os. Det er blæst op, og bølgerne på den langstrakte sø har fart på med hvide skumtoppe. Vi kæmper hårdt for at bevæge os fremad mod vindens retning. Flere gange lægger vi os i læ bag en odde eller i en lille bugt med læ. Den hvidkalkede kirke i Vårvik ligger fint på en odde lige ud til vandet og fungerer som navigationspunkt for os med sit høje kirketårn. Endeligt kommer vi ind i en smal kanal med læ og kan hvile armene lidt, mens vi bevæger os frem mod næste sluse.

På den anden side af slusen ligger en café med en stor solbeskinnet terrasse ud over vandet. De må have kaffe. Vi trækker kajakkerne på land i vandkanten lige under caféen og bevæger os som søvngængere efter den eftertragtede mokka. I solen og med friskbagte vafler på tallerkenen og kaffe i store krus snakker vi om, hvordan det både er smuk natur og et stykke kulturarv, vi ror igennem. Hvor må folk have boet utroligt isoleret langt ude i skoven i vejløst terræn, før kanalen blev bygget. Det må have haft enorm betydning, at man med sluserne og kanalerne pludseligt kunne fragte varer og folk ad søvejen.

Mosekonebryg
Sidst på aftenen placerer vi teltet på et højtliggende klippefremspring med udsigt over søen og solnedgangen. Med åben teltdør ligger vi i soveposerne og kigger ud på solnedgangen, der spreder et gyldent skær ud over vandet og en samling små, træklædte øer. Lommens klagende kald høres over søen, mens en flok af fuglene svømmer rundt på vandet i solnedgangens sidste gyldne farver. Det er indbegrebet af svensk friluftsliv: en skovsø, en solnedgang og fuglene, der uforstyrrede bevæger sig rundt i vandoverfladen.

Hele søen damper af mosekonebryg, og vandet er spejlblankt, da vi meget tidligt næste morgen flyder rundt midt på søen. De eneste lyde, vi kan høre, er vandet, der drypper af vores pagajer. Så stille er her. Vi må virkeligt befinde os på en af de smukkeste vandveje i Europa; en perlerække af søer og skove, der er bundet sammen af sluserne.

Dalsland 5Blinde passagerer
Solens stråler bryder igennem. Dagen bliver varm. I roligt tempo ror vi mod Bengtsfors, da en flok på seks ænder målrettede styrer direkte mod vores kajakker. Snart efter er vi omringet af ænder på åbent vand. De cirkler i vandet omkring vores kajakker, tamme som om de forventer, at vi vil fodre dem med daggammelt bagerbrød. Vi er holdt op med at ro, har lagt pagajerne fra os og nyder bare øjeblikket.

Med et elegant hop ud af vandet planter en and sine flade, orangefarvede andefødder på bagdækket af Rasmus' kajak. Den sætter sig til at pudse sine fjer. Dernæst vælger endnu en and at gå i land på Rasmus' kajak. Endeligt sidder der tre ænder på række på bagdækket af hans kajak og ordner deres fjer. Vi er målløse over, at fuglene kan være så tillidsfulde og klukler over det surrealistiske syn af ænderne, der er med på kajakken som blinde passagerer.

Alle slusers sluse
Næste etape bliver turens højdepunkt, for slusen i Håverud er slusen over alle sluser. Fire slusekamre og en akvædukt skal fragte os fra en højtliggende sø cirka 10 meter nedad i kæmpemæssige, vandfyldte trappetrin i retning mod Vänern. I Håverud mødes bilvej, jernbane, akvædukt, elv og sluser på kryds og tværs i ét punkt. Et ingeniørmæssigt mesterværk, specielt med tanke på at det blev bygget i sidste halvdel af 1800-tallet.

Under planlægningen af Dalslands Kanal var der én udfordring, der virkede uløselig: fossen ved Håverud var alt for farlig at sejle på. Løsningen blev at bygge en akvædukt tværs over elven – den eneste mulige måde at blive fragtet over elvens utæmmede strømfald og brusende vand.

Sammen med to estiske kajakroere og en svensk motorjolle ror jeg ind i det første slusekammer. Da vandstanden er faldet, og sluseportene gået op, glider vi ud i et stort bassin, som leder os direkte ud på akvædukten. I en smal vandfyldt rende flyder vi ubesværet over elven med lette pagajtag. Langt under os ligger elven, hvor den tørre sommer har erstattet brusende vand med synlige kampesten, der bryder vandoverfladen.

Den ene af vores nye kajakvenner bliver så begejstret, at han laver to grønlændervendinger midt ude i akvædukten. Det kan jeg sagtens forstå. Jeg ville ønske, at tiden på akvædukten kunne trækkes lidt ud, men slusevagten venter på at sluse os igennem endnu tre slusekamre.

Vandet fortsætter sin rejse gennem sluserne i Håverud – helt fra de dybe skove ved den norske grænse – til det løber ud i Vänern. Vi skal ikke følge det hele vejen, men trækker kajakkerne på land efter sluserne i Håverud, kronen på værket i Dalslands Kanal og højdepunktet på vores rejse ad en af Europas smukkeste vandveje.

Dalsland 10


250 km vandvej

Dalsland Kanal består af en serie langstrakte, forbundne søer. I alt er der 250 km vandvej, som hænger sammen ved hjælp af 12 km gravet kanal samt 31 sluser. De hæver dig samlet 67 meter fra Vänern til de højereliggende egne nær den norske grænse. Dalsland Kanal har allerede fejret sit 150-års jubilæum. Den blev i sin tid oprettet som transportvej i et ellers vejløst terræn for at forbinde de isolerede småbygder i de dybe skove nær den norske grænse med de mere befolkede områder ved Vänern. Kronen på værket er Håverud Sluse. Her bliver man sluset igennem fire slusekamre og en akvædukt; en kæmpemæssig teknisk bedrift, da det blev bygget i sidste halvdel af 1800-tallet. Dalsland Kanal havde sin storhedstid som transportvej i cirka 10 år – så kom jernbanen til og udkonkurrerede efterhånden søvejen – og i dag ligger det hele der til glæde for friluftsfolket.


Nyttigt kajakgrej

  1. En kajakvogn. Nyttig til eventuelle overbæringer. Husk stropper til at fastgøre kajakken ordentligt på vognen.

  2. Spidse kajakposer. Med dem udnytter man kajakkens lastrum optimalt, da man kan få pakket grej helt ud i spidsen af kajakken.

  3. Tørresnor. Det er rart at kunne hænge sit våde rotøj og svømmevest til tørre, når man kommer i land.

  4. Lille vandtæt pose til pung og kontanter. I sluserne betaler man slusevagten, mens man sidder i kajakkerne. Det er derfor praktisk, at kunne have kontanterne på sig i en vandtæt pose.

  5. Vandtæt kortlomme. Med kortet i en vandtæt kortlomme fastgjort på kajakkens fordæk, kan man hele tiden følge med og se, hvor man er.

Dalsland 7

Læs denne artikel

OG ALLE ANDRE ARTIKLER
FRA KR. 29 OM MDR.

Du kan annullere, når du vil. Der er ingen binding.

Allerede eller tidligere medlem?

Find din næste tur her


Ruteforslag
Norra Vättern Skærgård

Norra Vättern Skærgård

Ruteforslag
Dalsland Kanal

Dalsland Kanal

Ruteforslag
Søen Immeln

Søen Immeln

Andre spændende artikler


Höga Kusten til vands (+lidt til lands og i luften)

Höga Kusten til vands (+lidt til lands og i luften)

Kajak blandt Blekinges skær

Kajak blandt Blekinges skær

Kajak i Sydsveriges vildmark

Kajak i Sydsveriges vildmark

Log ind