Kajaktur i det vilde Vega

Marie sætter tyssende sin finger op foran munden, men ørnen har for længst hørt de to danske turister, som kommer traskende gennem buskadset. Den breder sine lange vinger ud og flyver tæt henover hovederne på os, mens vi hviner som to begejstrede teenagetøser.

Under vores kajaktur ved Vegaøerne lader vi os i det hele taget begejstre en masse. Vi møder flere havørne, oddere, råvildt, gæs og en lang række andre fugle. Vi varmer kakao over bål på en ubeboet ø, som er omgivet af lyseblåt hav og en kridhvid sandstrand.

Vi har udsigt til sneklædte fjelde og grønne bakker, og vi befinder os i et område, som står på UNESCOs eksklusive liste over bevaringsværdig natur og kultur.

Lofotens lillebror
På førstedagen er vi sejlet ud fra det gamle fiskerleje Nes i den nordligste del af Vega. Her udlejer Sverre Nilsen og hans kone Maibritt kajakker, og Maibritt følger os på vej den første morgen. Mens vi padler ud af vigen ved Nes, fortæller hun om området, hvor hun er født og opvokset.

Vegaøerne er ikke nær så kendte, som den nordligere øgruppe Lofoten, og ifølge Maibritt er det først i løbet af de seneste fem år, at turisterne har fået øjnene op for Vegas skønhed – de begyndte at dukke op, da UNESCO udråbte Vegaøerne til verdensarv i 2004. De lokale beboere har holdt et folkemøde for at diskutere turismen, og her blev de ifølge Maibritt enige om, at de var glade for turisterne – men ikke for store grupper.

Maibritt og hendes mand har selv nydt godt af den begyndende turisme ved at opbygge Vega Oplevelsesferie, hvor de udlejer kajakker, kanoer, cykler, fiskerbåde, dykkerudstyr og to hytter i vandkanten af Nes.

Vi vinker farvel til Maibritt, da vi er nået ud af vigen ved Nes, og vi begynder at ro sydover. Vores vejviser består nu af et lamineret kort over Vegaøerne, og da vi slår lejr sidst på eftermiddagen, er vi ikke helt sikre på, hvilken ø vi befinder os på.

Vores ringe evner til at se på kort er dog intet i forhold til vores evner til at pakke – vi har glemt at få sprit med til trangiaen. Resten af turen må vi lave mad i trangiagryder over bål, men da vi først har fået gang i flammerne, er det slet ikke så tosset. Vi er klatret op på nogle høje klipper og med udsigt ud over klippeskær og fjelde, koger vi pasta og griller pølser over bål.

Fra vores lejrplads ser det ud som om, vi har hele øriget for os selv. Næste morgen opdager vi dog, at der ligger et hus i skoven bag ved vores telt. Vi beslutter os for at gå derhen for at bede om lov til at fylde vores vanddunke, inden vi pakker lejren sammen og ror videre.

I gården uden for det lille hus møder vi pensionisten Knut, og han viser sig at være en glimrende repræsentant for den norske gæstfrihed. Da vi har forklaret ham vores vand-ærinde, åbner han straks døren ind til sit hus.
”Der er gæster,” råber han til sin kone Bodil, og snart efter sidder vi bænket i parrets hyggelige dagligstue.
Vi får serveret ostemadder, te og lokale røverhistorier, og Knut forsikrer os om, at vi ikke har set helt galt på landkortet – vi har overnattet på øen Igerøy, som ligger tæt på hovedøen Vega.

Æren for Vegaøernes status som verdensarv tilfalder en helt særlig gruppe indbyggere – nemlig edderfuglene. Siden før vikingernes tid har de lokale beboere haft et unikt samspil med de vilde edderfugle, som øboerne har beskyttet mod rovdyr og barskt vejrlig ved at bygge huse til deres reder. Fuglene har til gengæld kvitteret ved at efterlade deres kostbare dun i rederne, og edderdun har igennem århundreder været en vigtig handelsvare for området.

På Versailles-slottet i Frankrig og blandt Europas fineste adelsfolk købte man edderdunsdyner fra de norske Vegaøer, og da UNESCO udnævnte Vegaøerne til verdensarv, lagde man særligt vægt på, at edderdunsdriften havde været drevet af kvinder. I tidernes morgen måtte mændene nemlig ofte af sted på længere tids fiskeri, mens kvinderne blev ladt tilbage med ansvar for hjemmet og arbejdet med edderfuglene.

I dag bliver edderdunsdriften stadig opretholdt på flere små øer. På øen Lånan kan man bo sammen med fuglevogterne, og uanset om man kommer i kajak eller i båd, kan man på forespørgsel leje et privat hus og få lov at tage del i de unikke traditioner bag edderdunsdriften.

Fuglene lægger æg i perioden omkring maj-juni, og når de forlader rederne opsamles og renses dunene stadig med håndkraft. Det store arbejde bag dynerne giver dem en næsten uopnåelig pris på op til 50.000 kroner stykket. Til gengæld har dynerne en fantastisk isoleringsevne, og det hedder sig, at de holder i mere end 100 år.

Da vi efter en fantastisk kajakferie ror tilbage til Nes for at aflevere kajakkerne, er vores tur på Vega ikke helt slut endnu. Vi låner et par cykler og drager ud for at tage en sidste overnatning i telt i Vegdalen på den vestlige side af Vega.

Stedet er knudepunkt for vandreruterne op til øens to højeste fjelde, Gullsvåg og Trollvass, som begge er knap 800 meter høje. Selvom det er weekend og solskin, har vi de velafmærkede vandrestier for os selv, og på vej op ad Gullsvåg-fjeldet betræder vi både solvarm skovbund og dybfrossen sne.

Da vi når op til toppen og ser udsigten ud over øriget under os, bliver enhver tvivl der måtte være endeligt ryddet af vejen: Selv om vi skal flyve hjem næste morgen, er det langt fra sidste nat vi tilbringer på Vegaøerne. En sådant eventyrrige er man nødt til at vende tilbage til.

Opdag Verden var inviteret til Vega af Innovasjon Norge og Vega Oplevelsesferie.

Tips til kajakturen i Vegaøerne

• Der er to meters forskel mellem flod og ebbe på Vegaøerne, så husk at trække kajakkerne godt i land og fortøje dem ordentligt.
• Vejret kan være barskt og skifter hurtigt, så forhør dig dagligt om vejrudsigten.
• Før du drager ud på Vegaøerne, skal du huske at købe ind til turen i supermarkederne i Brønnøysund eller Sandnessjøen. I Gladstad på hovedøen Vega findes også en SPAR-købmand.
• Hvis du ikke selv fisker, så spørg efter friskfanget fisk i de små havne.
• Slæb ikke din fine lommelygte med på havet. I sommermånederne er det lyst hele natten, så du får ikke brug for den.

ANDRE AKTIVITETER PÅ VEGAØERNE

Vandring:
Der udleveres flere vandrekort på lokale turistkontorer, og du kan bl.a. læse mere på www.bronn.no, eller www.manepe.no/lomsdalvisten. 
- På selve Vega findes en række velafmærkede vandreruter både langs kysten, i skoven og i fjeldet. Vil du på decideret vandreferie, bør du dog inddrage fastlandet eller andre øer i din tur.
- De syv søstre på øen Alsten er syv berømte fjeldtoppe, som er populære at bestige. Alle syv søstre er omkring 1000 meter høje.
- Torghatten er et lille bjerg på øen Torget, som er en af områdets største attraktioner, fordi der er hul midt igennem bjerget.
- Fjelltrimmen er 10 velafmærkede ruter til fjeldtoppe på fastlandet nær Vegaøerne.
- Lomsdal-Visten på fastlandet åbnede som nationalpark i 2009. Området kaldes for ”Det skjulte land” på grund af sin barske, men smukke og uberørte natur. Store dele af parken er uden stier, men der findes også afmærkede ruter og hytter til overnatning.

Cykling:
Ø-hopping er populært blandt cyklister, som medbringer telt eller lejer hytter på de forskellige øer. Vil man have mange kilometer i benene, bør man inddrage fastlandet og den smukke Helgelandskyst i sin cykeltur. Du kan blandt andet leje cykler på turistkontoret i Brønnøysund og i Gladstad på Vega. Prisen er 150 kroner i døgnet.

Fiskeri
Vegaøerne har gode muligheder for havfiskeri, og havet byder typisk på sej, torsk og helleflynder, men du kan også være heldig at fange havkat eller sildehaj. Det er gratis at fiske fra kysten, men chancen for storfisk er større fra båd. Vega Oplevelsesferie laver guidede fisketure eller udlejer både med ekkolod og gps fra 500 kroner per døgn og 3000 kroner for en uge.